Med knald på farverne og sin karakteristiske streg skildrede Nolde, hvad han så og oplevede – blandt andet det festlige liv i Berlin og blomsterhaven hjemme i Seebüll. Annoncørbetalt indhold Nolde Museet i Seebüll: Hvor kunst og natur forenes På Nolde Museet i Seebüll bliver en tur på museum alt andet end støvet og kedeligt. Her kan du træde ind i de kulisser, Emil Nolde har billedliggjort i sine værker og få oplevelser for hele familien midt i den nordfrisiske marsk. - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 04 aug. 2025 kl. 09:12 Denne artikel er sponsoreret af Nolde Museum Seebüll Allerede på turen fra parkeringspladsen til hovedindgangen kan man fornemme, at det er en helt særlig natur, der sætter kulissen for den oplevelse, det er at besøge Nolde Museet i Seebüll. Det ligger midt i det nordfrisiske marsklandskab, som blæsten med sin evige tilstedeværelse holder råt og bart. Her skabte Emil Nolde sammen med sin kone Ada en oase af ro, hvor naturen omkring dem og deres vidunderlige have blandt andet blev inspirationen til nogle af de fantastiske kunstværker, som gæster fra hele verden i dag rejser til Seebüll for at opleve. Midt i den vilde og blæsende natur slog Emil og Ada Nolde sig ned og anlagde en oase af ro og frodige blomster, som gæster på museet i dag kan opleve. En rejse værdig Nolde Museet Seebüll har meget lidt til fælles med forestillingen om, at det at gå på museum kan være støvet, kedeligt og koldt. De farverige kunstværker i udstillingen, muligheden for at gå på opdagelse i Emil Noldes hjem og den nydelige blomsterhave gør et besøg på museet til en levende, larmende og farverig helhedsoplevelse. Her er der mulighed for at bruge en hel dag i et åndehul med kunst og natur, hvor Nolde-huset i dag fremstår, som da kunstneren selv boede der. Efter en tur gennem udstillingen, som børnene også kan at opleve i øjenhøjde, kan smagsløgene få en gastronomisk oplevelse i museumscaféen og børnene kan brænde energi af på legepladsen. Og så er det på tide at udforske noget af det, der har givet inspiration til Emil Noldes karakteristiske værker. Hvis man går en tur ad vandrestierne i landskabet, kan man opdage mange af de motiver, som kunstneren har ladet sig inspirere af. Blandt andet de to gårde i området, fortæller Kerrin Paulsen, marketingansvarlig for Nolde Museet Seebüll. På de varme sommerdage kan man få sig en afkølende dukkert i badesøen lige ved museet. Over sommeren har gæsterne i flere weekender mulighed for at udfolde sig i malerskolens ”kreativtid” i billedværkstedet. Og i haven, som Emil Nolde og hans kone selv anlagde, kan man i læ og ro trække vejret og nyde de mange forskellige slags blomster, der har været modeller for kunstnerens motiver. ”Nej, hvor er der stille her!”, oplever jeg ofte, at gæster udbryder, når de besøger haven, smiler Kerrin Paulsen. For første gang nogensinde kan en udstilling med Anselm Kiefers akvareller opleves i Tyskland. De 21 særligt udvalgte værker er udstillet frem til 31. august. En helt særlig udstilling Netop akvarellerne er bindeleddet til den aktuelle særudstilling med tyske Anselm Kiefer, som besøgende kan opleve frem til 31. august. Særudstillingen med akvareller er den første gæsteudstilling med en nulevende kunstner i Nolde Museet Seebülls 69-årige historie. Akvareller er måske ikke det første, man forbinder med Kiefer, hvis værker ofte kredser om temaer som forgængelighed, mytologi og Tysklands historie. Hvert billede gemmer på tanker, kunstneren har haft, da han satte penslen på papiret. Modsat Emil Nolde, der gerne malede, hvad han så. Alligevel er de to forbundne. Anselm Kiefer har selv tidligere udtalt, at han i sit arbejde med akvareller har hentet inspiration hos Emil Nolde. Og derfor er vi særligt stolte af at have 21 værker udstillet i øjeblikket, som kunstneren selv har udvalgt, fortæller Kerrin Paulsen. Minder med hjem Efter en dag fyldt med oplevelser og indtryk er det tid til at gøre sig klar til at forlade oasen i marsken. På vejen ud i virkeligheden kan man lægge vejen forbi museumsshoppen, hvor en kunstplakat, et postkort eller en stikling fra haven kan være et minde om en oplevelse ud over det sædvanlige. Denne artikel er sponsoreret af Nolde Museum Seebüll Nolde Museum Seebüll Seebüll 31, 25927 NeukirchenTelefon: +49 (0) 4664-983930Mail: info@nolde-stiftung.deWeb: www.nolde-museum.de Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.