Gå til indhold
PR-Foto Credit
Annoncørbetalt indhold

Pårørende til en udsat ung? Fem gode råd

Denne artikel er sponsoreret af Hjulsøgård UNG

Nogle mennesker kæmper med mere end andre. Særligt sårbare er vi typisk, når vi er helt unge, og hvis du er pårørende til en ung, der for eksempel er stofafhængig eller har svært ved at navigere livet med psykiske diagnoser, føler du dig sandsynligvis en smule overvældet. Vi giver dig fem gode råd, som kan hjælpe både dig og den unge.

Læg fordommene på hylden

Måske kæmper den unge med et problem, som du selv kan relatere til. Eller måske har du aldrig oplevet noget, der minder om, hvad den unge gennemgår lige nu. Uanset hvad er det vigtigt, at du lægger dine fordomme på hylden og lærer at lytte uden at dømme. Prøv at skabe et trygt rum, hvor den unge kan dele sine følelser uden frygt for at blive kritiseret. Og pas på med at være alt for løsningsorienteret til at starte med.

Søg viden

Jo mere du ved om stofafhængighed, PTSD, depression, angst eller hvad den unge ellers døjer med, jo større sandsynlighed er der for, at du kan støtte ham eller hende. Derfor kan det være en god idé at læse om relevante emner, tale med nogle fagfolk eller deltage i pårørendegrupper.

Vær tålmodig

Når mennesker, vi elsker, har det svært, er mange af os tilbøjelige til at blive løsningsorienterede, proaktive og i nogle tilfælde en smule for anmassende. Men udvikling, forandring og forbedring tager tid, og hvis du presser for meget på, kan du ende med ufrivilligt at forværre situationen for den unge. Vær tålmodig og vis den unge, at du er der og vil blive ved med at være det.

Søg professionel hjælp

I nogle tilfælde vil udsatte unge med hjælp fra udelukkende familie og andre pårørende på sigt kunne vende tilbage til en tryg og normal tilværelse. Andre situationer kræver dog mere, end de pårørende selv kan håndtere. I sådanne situationer er det altafgørende, at I søger professionel hjælp. Placeringen af den unge på et socialpsykiatrisk opholdssted er i mange tilfælde en god løsning, fordi den unge i så fald får mulighed tage afstand til de uhensigtsmæssige miljøer og udvikle sig i fællesskab med andre, der er i samme situation.

Pas på dig selv

At være pårørende til en udsat ung kan være ekstremt opslidende. Selvom det er vigtigt, at du støtter den unge, skal du også huske at passe på dig selv. Sæt nogle sunde grænser og overvej terapi, hvis situationen begynder at gå ud over din evne til at fungere i hverdagen.

Denne artikel er sponsoreret af Hjulsøgård UNG

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.