Rapport viser at flere og flere danskere hopper i træningstøjet

Denne artikel er sponsoreret af Romaskinen

En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut fra 2024 viser, at motion fylder mere i hverdagen hos mange danskere. 63% af den voksne befolkning dyrker fast sport eller motion, og hele 90% har regelmæssigt dyrket mindst én sportsaktivitet gennem det seneste år.

Undersøgelsen viser markante forskelle mellem aldersgrupper og afslører nye tendenser i danskernes tilgang til motion. Flere vælger hverdagsmotion som gåture, mens hjemmetræning og digitale løsninger også vinder frem.

Unge og ældre bevæger sig mest

De yngste og ældste aldersgrupper er mest aktive, når man ser på regelmæssig deltagelse i sport og motion. Undersøgelsen viser, at 65% af de 16-19-årige og 68% af de 70-79-årige dyrker motion på ugentlig basis. Til sammenligning er det kun 60 procent af de 30-39-årige, der er aktive i samme omfang.

Faldet midt i aldersspektret danner det, rapporten kalder en hængekøjekurve. Tendensen kan hænge sammen med travlhed i familieliv og arbejdsliv. De ældste motionerer ofte i naturen, mens de unge i højere grad deltager i foreningsbaserede aktiviteter. Forskellen mellem aldersgrupperne peger på, at livet faser har stor betydning for motionsvaner.

Gåture fylder mere end løbeskoene

Gåture er den mest udbredte motionsform blandt voksne danskere. 61% angiver, at de går eller vandrer regelmæssigt. Det gælder særligt ældre og kvinder, hvor andelen ligger markant over gennemsnittet. Gåturen kræver ikke medlemskab, udstyr eller faste tidspunkter, og mange kombinerer den med hverdagens gøremål.

Tendensen hænger sammen med den stigende interesse for motion tæt på hjemmet. Flere vælger derfor også træningsudstyr, der kan bruges hjemme, og interessen for at gå online og sammenligne funktioner og tilbud på romaskiner, løbebånd og crosstrainere er stigende.

Undersøgelsen viser, at organiseret sport i foreninger fortsat spiller en rolle, men mange foretrækker nu aktiviteter, der kan tilpasses en travl hverdag. Gåture, hjemmetræning og løb er blandt de mest anvendte motionsformer uden for foreningslivet. Samlet set har tiden med corona forstærket udviklingen i retning af mere træning i hjemmet, og den tendens ser ud til at fastholde sin styrke.

Motion på jobbet kræver tid i arbejdstiden

Mange arbejdspladser har fokus på motion som en del af hverdagen, men det gør en forskel, hvornår motionen er planlagt. Ifølge undersøgelsen får 44% af de beskæftigede tilbud om motion fra deres arbejdsplads.

Blandt dem, der har adgang til motion i arbejdstiden, benytter 47% sig af det. Hvis motionen ligger uden for arbejdstiden, falder deltagelsen dog til kun 14%. Det tyder på, at tid er en afgørende faktor, når det gælder motion i arbejdslivet.

Sundhed og bevægelse kan være en del af arbejdsdagen, men kræver opbakning fra ledelsen og adgang til faste rammer. Undersøgelsen peger på, at fleksibilitet og tidsplacering har stor betydning for, om tilbuddet faktisk bliver brugt.

Digitale redskaber spiller en større rolle i motion

Digitale løsninger er blevet en fast del af mange danskeres måde at dyrke motion på. Ifølge undersøgelsen bruger over halvdelen af de voksne, der er fysisk aktive, digitale redskaber i forbindelse med deres træning.

Det gælder både apps, hjemmesider, videoindhold og sociale medier. Flere bruger digitale løsninger til at planlægge, dokumentere eller få inspiration til deres aktiviteter. Særligt yngre aldersgrupper og personer med højere uddannelse benytter digitale hjælpemidler.

Tre måder, digitale redskaber bruges i motion:

• Træningsapps til planlægning og tracking
• Onlinevideoer og guides til hjemmetræning
• Sociale medier til motivation og fællesskab

Brugen af digitale redskaber gør det lettere at tilpasse motion til individuelle behov og tidspunkter. Mange kombinerer forskellige løsninger og tilgange i løbet af ugen. Digital motion foregår både hjemme og ude, og ofte i kombination med mere klassiske træningsformer som løb, cykling og styrketræning.

Ulighed i adgang, men ikke i motivation

Undersøgelsen viser, at der er forskelle i, hvem der har adgang til motion gennem deres arbejdsplads. Personer med lang videregående uddannelse har oftere adgang til motion i arbejdstiden end personer med kortere uddannelse. Det gælder dog ikke nødvendigvis for deltagelsen. Når man ser på, hvem der faktisk benytter tilbuddene, er forskellene mindre. Det tyder på, at motivationen for at motionere ikke er knyttet til uddannelsesniveau, men snarere til muligheden for at gøre det i praksis.

Selvom de strukturelle forhold er ulige fordelt, viser tallene, at ønsket om at være fysisk aktiv er bredt forankret i befolkningen. Mange uden adgang til organiseret motion vælger i stedet selvorganiserede former som gåture, hjemmetræning og løb. Der kan derfor være et potentiale i at målrette indsatser mod grupper med færre muligheder, uden at det kræver, at motivationen først skal skabes. Undersøgelsen peger på adgang som den største barriere.

Usikkerhed i tallene kræver forsigtig tolkning

Undersøgelsen om danskernes motionsvaner bygger på spørgeskemaer med en svarprocent på 25. Det betyder, at resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Der er risiko for, at personer, som i forvejen er fysisk aktive, i højere grad vælger at svare end dem, der ikke motionerer. Det kan føre til en overrepræsentation af aktive deltagere og dermed en overvurdering af den samlede motionsdeltagelse i befolkningen – Hvis du vil læse hele undersøgelse, kan den findes her: https://www.idan.dk/projekter/danskernes-motions-og-sportsvaner/