Gå til indhold
PR-foto credit
Annoncørbetalt indhold

Sådan kan det rette tilbehør optimere væksten i dit drivhus

Denne artikel er sponsoreret af Halls greenhouses

Et drivhus skaber rammerne omkring planterne og sørger for, at dine tomater og agurker altid står i ly og læ for regn eller vind. Det er dog ikke altid nok til at skabe de optimale vækstbetingelserne for planterne i dit drivhus. Læs med her og bliv på klogere på, hvilket ekstra tilbehør der kan optimere funktionen af dit drivhus.

Optimering og maksimering af vækstbetingelserne

Med ekstra tilbehør til drivhuse kan miljøet forbedres, og produktiviteten kan øges. Det hele handler i sidste ende om at optimere og maksimere planternes trivsel og vækst. Dette mål kan nås med alt fra lavpraktiske redskaber og hjælpemidler til avancerede automatiserede løsninger.

Optimering af væksten i alle typer af drivhuse drejer sig om at vælge det rette tilbehør, og du kan her lære om forskellene (og lighederne) mellem et drivhus, orangeri, væksthus og en pavillon. Ved at få drivhuset indrettet korrekt med passende hjælpemidler og tekniske løsninger kan du nå den mest effektive udnyttelse af dit drivhus uanset, hvilken type du har stående i din have.

Solafskærmning

Mange planter i et drivhus tåler megen sol og relativ høj varme, men du bør alligevel være opmærksom på at skærme dine planter mod direkte sollys. Får du etableret den rette balance mellem sol og skygge, kan du undgå overophedning og solskoldning af planterne.

Der findes forskellige typer af solafskærmning, som hver især giver forskellig skyggeintensitet. Du kan således vælge en afskærmning, som netop passer til dit drivhus, dets placering i haven og dine planter. Udvalget består af skyggegivende tilbehør som skyggenet, rullegardiner og folie.

Automatiske vandingssystemer

I de varme sommermåneder, hvor solen står og bager på drivhusets ruder dagen lang, er planternes behov for vand stort. Det er ikke nok at vande en enkelt gang om dagen. Netop derfor er isætning af et automatisk vandingssystem en bekvem og effektiv måde at sikre, at dine planter får den korrekte mængde af vand i løbet af hele døgnet. En god sidegevinst ved et vandingssystem er samtidig, at du undgår under- og overvanding.

Du kan i nogle vandingssystemer tilsætte gødning, hvorved både gødning og vanding foregår automatisk.

Ventilation

Det kræver god og konstant luftcirkulation at undgå overophedning og at opretholde en passende luftfugtighed i drivhuset. Det handler i dette tilfælde både om at sikre planterne de bedste vækstbetingelser og om at forebygge råd og skimmel, som netop trives i varme og fugtige områder.

Med automatiske ventilationssystemer sørger en termostat for løbende at måle temperatur og luftfugtighed i drivhuset, hvorefter vinduerne enten åbnes eller lukkes.

Plantelys

Hvis dit drivhus er placeret et skyggefuldt sted i haven, eller hvis du dyrker planter, som kræver ekstra meget lys, kan du investere i plantelys. Plantelys supplerer den naturlige belysning fra solen.

Med forbedrede lysforhold kan du forlænge perioden med lys. Det kan for eksempel være en god løsning, når forårssolen ikke rigtig har fået fat endnu, eller når efteråret begynder at gå på hæld. Plantelys kan også fremme fotosyntesen og dermed nå et flottere resultat med dine planter.

Denne artikel er sponsoreret af Halls greenhouses

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.