PR-Foto Credit Annoncørbetalt indhold Sød søvn: 5 gode råd til indretningen af dit soveværelse - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 22 apr. 2025 kl. 15:46 Denne artikel er sponsoreret af Luxoliving Soveværelset er ét af hjemmets allervigtigste rum. Det er nemlig i soveværelset, vi slapper af, får vores søvn og lader op til hverdagens mange gøremål. Når du indretter dit soveværelse, er det essentielt, at du skaber de rette rammer for ro. Et velfungerende soveværelse kan have en positiv effekt på både søvnkvalitet og humør. Vi hjælper dig på vej med fem gode råd. Prioritér enkelhed Da soveværelset først og fremmest er et hvilested, bør du undgå rod og for tætpakket indretning. Stilrene møbler i høj kvalitet og dæmpede farver kan bidrage til følelsen af komfort og tryghed. Hvis værelset ofte bliver rodet, er det måske værd at undersøge, om du for eksempel kan pakke tøj ned efter sæson og sætte et par kasser med bøger eller andre småting på loftet. Jo mindre visuelt støj, desto nemmere bliver det at finde ro i hovedet. Dekorér Nøje udvalgte billeder, vaser eller tekstiler kan også være med til at skabe den helt rette stemning i soveværelset. Når du supplerer den lavpraktiske indretning med dekorative elementer, gør du i højere grad rummet til dit, og dermed bliver det nemmere at slappe af, når du lukker døren og byder dagen farvel. Personlige detaljer skaber en atmosfære, der føles tryg og velkendt. Overvej belysningen Ordentlig belysning er altafgørende i ethvert af hjemmets rum. Men i soveværelset bør du som udgangspunkt undgå skarpt loftslys, fordi det kan virke for voldsomt, når du står op om morgenen og dertil modarbejde den bløde og trygge stemning, som du forsøger at etablere. I stedet for et loftslys, kan du overveje at kombinere flere lyskilder: En sengelampe, én eller flere små lyskæder og en dæmpbar lampe på væggen. På den måde kan du justere lyset efter humør og behov. Tænk i tekstillag Ud over kunst på væggene og et par krukker i din vindueskarm, kan du også bruge tekstiler i lag til at skabe en følelse af hygge. Kombinér mørklægningsgardiner med lyse gardiner i en smuk farve. Investér i et flot sengetæppe. Og køb puder og tæpper, som du kan bruge, når du for eksempel ligger og læser en bog før sengetid. Tekstiler er både praktiske og med til at gøre rummet indbydende. Forskellige materialer og strukturer giver en sanselig oplevelse og gør soveværelset ekstra hyggeligt. Vælg de rette opbevaringsløsninger De fleste danske soveværelser er ikke specielt store. Derfor bør du, når du begynder at indrette soveværelset hjemme hos dig, sørge for at vælge de rette opbevaringsløsninger. I soveværelset skal der typisk både være plads til tøj, sengetøj, håndklæder, personlige plejeprodukter, smykker og bøger, så du kan med fordel gå efter et højt klædeskab, en rummelig kommode og mindst én væghylde. Brug også natbordet aktivt – gerne et med skuffer. Kan du finde en seng med indbygget opbevaringsløsning, skulle du gerne kunne få plads til det hele. Den søde søvn starter med det velorganiserede soveværelse. Denne artikel er sponsoreret af Luxoliving Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.