Gå til indhold
Projektchef Kjeld Hansen står i spidsen for kundekontakt og tilbud hos Alterna Erhverv, mens byggestyring og tilbud bliver udført sammen med projektleder Jesper Bigum.
Annoncørbetalt indhold

Sønderjysk byggeblod: Byg fremtiden med Alterna Erhverv A/S

45 år med byggerier i Sydjylland. Så lang tid har den familieejede virksomhed Alterna Huse realiseret byggedrømme, og de drømme omfatter i dag også erhvervsbyggerier. Alterna Erhverv står klar, når firmaer skal bygge, udvide eller renovere.

Denne artikel er sponsoreret af Alterna Erhverv A/S

Et skridt ind i en ny æra af byggerier. Sådan har det været siden 2022, da Alterna Huse valgte at åbne et helt nyt kapitel på deres lange virksomhedsrejse – nemlig at bygge, udvide og renovere for erhvervslivet med søsterselskabet Alterna Erhverv. Et valg, der ikke bare udvider deres egne horisonter, men også skaber nye muligheder for store og små virksomheder i den sydlige del af Jylland. Eller alle med et CVR-nummer, som projektchef Kjeld Hansen fra Alterna Erhverv udtrykker det.

- Hos Alterna Erhverv er byggeri og renovering mere end bare mursten og beton – det er en kreativ proces. Vi tager projektet i hånden fra den første idé til det sidste skrue. Om det er hovedentreprise, totalentreprise eller fagentreprise, samler vi de bedste kræfter og leverer håndværk med vores eget murer-, tømrer-, snedker- og malerteam. Flere af vores håndværkere har været hos os i rigtig mange år, og de bringer stor erfaring og dedikation med sig i hvert eneste projekt, fortæller Kjeld Hansen, som selv kom med på rejsen, da Alterna Erhverv kom til verden.

Alterna Erhverv har netop afsluttet opførelsen af en 1.200 kvadratmeter produktionshal i totalentreprise for Sækko Presenning i Padborg.

Fra fødselsdag til fremtid

Mens Alterna Erhverv netop har fejret sin 2-års fødselsdag, så har virksomheden på den korte tid gennemført en række store og små projekter. Blandt de mest markante opgaver er udvidelse af produktionslokalerne på 1.200 kvadratmeter for Sækko Presenning i Padborg og opførelsen af et moderne kontorhus på 500 kvadratmeter for Meldgaard Miljø i Kolding. Hos Aabenraa Fjernvarme har de både ombygget og udvidet administrationsbygningen, og for Danish Agro har de haft hænderne i flere større tagudskiftninger og ombygninger – herunder en omfattende udskiftning af 6.000 tagplader på Sjølund Mølle.

- Vi har specialiseret os i at opføre kontorfaciliteter, lagerbygninger og produktionsanlæg, og vi kan både bygge helt nyt, udvide eller opgradere det nuværende, hvis det trænger til en makeover. Vi klarer også selv mindre projekterings- og myndighedsarbejde og arbejder altid tæt sammen med lokale arkitekter, ingeniører og rådgivere, forklarer Kjeld Hansen og tilføjer, at de sammen sikrer, at projekterne altid forløber gnidningsfrit, opfylder alle krav og bliver leveret til aftalt tid.

- Nu har vi været i gang i to år, og der er allerede godt gang i Alterna Erhverv. Men vi vil meget mere. Det her er kun begyndelsen, og vi håber, at mange flere virksomheder i Sydjylland vil bygge med os i fremtiden.

Det er brødrene Allan Svane Nielsen og Henrik Gram Nielsen, der ejer både Alterna Huse og Alterna Erhverv.

Denne artikel er sponsoreret af Alterna Erhverv A/S

Info:

Alterna Erhverv
Skånevej 19
6230 Rødekro
www.alterna-erhverv.dk

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.