PR foto-credit Annoncørbetalt indhold Tidløse, naturlige materialer gør sig gældende i dansk design - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 25 feb. 2024 kl. 17:02 Denne artikel er sponsoreret af glerups.dk Hvis der er én forudsigelse, der altid holder stik inden for mode, er det den, at tiderne skifter. Der har altid været trends, som er vokset, faldet tilbage i popularitet igen – men måske for at blomstre på ny på et senere tidspunkt. I den danske tradition for design har udgangspunktet dog ofte været brugen af naturlige materialer. Og det synes at være en tradition, som let og elegant flyder over tendensernes kontinuerlige udvikling. Materialer som for eksempel uld, der har været en del af vores nordiske DNA i årtusinder, er således et tidløst valg. Et valg, som både er forankret i nostalgi, men som også indgår friktionsfrit i nutidige design med sin varme, funktionalitet og holdbarhed. Uld – et materiale, hvis egenskaber er svære at overgå Det er ikke blot tilgængeligheden af ulden, der har gjort materialet populært gennem store dele af historien under vores nordlige himmelstrøg. Årsagen skal uden tvivl også findes i de unikke egenskaber, som ulden har. De naturlige fibre har nemlig en helt særlig evne til at være åndbar, men samtidig behageligt varm og hyggelig. Derfor er det et optimalt materiale til et tempereret kystklima, som der findes her i Danmark, hvor vi både oplever lave og høje temperaturer. For tiden understøttes populariteten dog også af et fokus hos forbrugeren, som gerne køber varer i dansk uld af miljømæssige årsager. Det mærker man blandt andet hos glerups, der i årtier har designet og produceret stilfulde hjemmesko til damer og herrer i 100% ren, naturlig uld. Det er nemlig noget, de internationale markeder som USA, Storbritannien og Tyskland også er begyndt at efterspørge. Et stilstudie i samspillet mellem form og funktion Hos glerups har man formået at forvandle de traditionelle uldsko til moderne fodtøj, som også passer ind i en mere aktiv livsstil. Modellerne er designmæssigt skåret helt ind til benet, så materialet får lov til at spille den gældende hovedrolle i et rent og minimalistisk udtryk, som vil tiltale mange mennesker på tværs af alder, køn og persontype. Uldskoene er heller ikke blot til afslapning hjemme foran kakkelbordet. De er i stil og funktion nyfortolkninger, der egner sig perfekt til afslapning og effektive hjemmearbejdsdage, som rigtigt mange danskere har fået flere af efter coronanedlukningerne. Her findes der også varianter, som gør, at man kan tage komforten med på tur ude i naturen eller på rejsen. De er udstyret med en praktisk naturgummisål, der gør dem modstandsdygtige over for naturens påvirkning. Et muligt skridt på vejen mod fremtidens beklædningsgenstande Fodtøj – og beklædningsgenstande i al almindelighed – der kombinerer et tidløst design med brugen af nogle gode, naturlige materialer, som både er en fornybar ressource og biologisk nedbrydelig, kan være en af de retninger, vi skal gå i, hvis vi skal give de næste generationer mulighed for at nyde de samme goder, vi selv har haft. I så fald er det godt, at klassikere, som glerups’ originale uldfutter er et godt eksempel på, tilsyneladende ikke går af mode i den nærmeste fremtid. Denne artikel indeholder sponsoreret indhold Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.