Annoncørbetalt indhold Vestjysk kommune formidler natur og kultur i børnehøjde Gennem et unikt læringsunivers får børnene i Varde Kommune mulighed for at udforske alt fra områdets vilde natur og de lokale museer til kunstarter som moderne dans og klassisk musik. - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 19 jun. 2024 kl. 13:21 Denne artikel er sponsoreret af Varde Kommune UDFORSK er et læringsunivers, der tilbyder forskellige forløb med fokus på naturfaglig og kulturel dannelse for børnene i Varde Kommune. En af personerne bag UDFORSK er Troels Riknagel fra NaturKulturVarde, der både er med til at udvikle og formidle nogle af forløbene. Med en baggrund som lærer, er det for Troels ikke en ukendt verden at formidle i børnehøjde. ”Mine og kollegaer og jeg har et bud på, hvordan vi formidler i øjenhøjde med børnene. Undervisningen er jo eksperimentel, for det er nye børn hver gang, og vejret kan være anderledes. Derfor har vi altid et udgangspunkt, men vi retter til løbende. Jeg får altid børnenes umiddelbare respons, og jeg kan jo med det samme se, om det jeg gør, virker eller ikke virker,” siger Troels. Natur og kultur skal opleves af alle Noget af det vigtigste ifølge Troels er, at forløbene er obligatoriske, hvilket skaber chancelighed. ”De får lov til at opleve noget, som ikke nødvendigvis er noget, man ser i de fleste hjem. Men her er der den chancelighed indbygget, at alle børn i kommunen kommer igennem det her. Og det synes jeg er uvurderlig,” siger Troels. Det er forskelligt, hvor mange forløb, der er på de forskellige årgange. Her i foråret besøger alle kommunens anden klasser for eksempel Nationalpark Vadehavet, der er på UNESCOs Verdensarvsliste, gennem forløbet ”Kend din Nationalpark Vadehavet”. Og kommunens sjette klasser udforsker det rige dyreliv ved Filsø gennem forløbet ”Fugl, fisk og frokost ved Filsø”. Gennem forløbene bliver børnene trukket ud af deres normale hverdag i klasselokalerne og får oplevelser, der aktiverer dem. Men Troels fortæller også, at det giver børnene noget helt specielt. ”Jeg tror, at børnene får en hjælp til at skabe deres identitet og en lokal forankring ved at forstå det lokalområde, de kommer fra,” siger Troels. Vi har både den vilde natur og den gode historie Ifølge Troels er der mange gode historier at formidle om naturen og kulturen i Varde Kommune. ”Jeg synes, at landskabet i Varde Kommune er interessant. Vi har både den vilde natur langt ude mod vest, men vi har også et landskab, som er forandret af de mennesker, der har levet her gennem årtusinder. Der er en stor vildskab og interessant biodiversitet, men der er også nogle vilde historier såsom, at vi har verdens første andelsmejeri, Hjedding Mejeri,” siger Troels. Overvejer du at flytte til Vestjylland? Hvis livet mod vest lyder som noget for dig, kan du altid blive klogere på de mange muligheder for at bo, leve og arbejde her ved at kontakte Varde Kommunes tilflytterservice på 30 34 46 25 eller bolo@varde.dk. Du kan også dykkede ned i de forskellige lokalsamfund, naturen og de mange muligheder på hjemmesiden livetmodvest.dk eller ved at følge med på Instagramprofilen @vardekommune. Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.