Annonce
Regionalt

Ledende overlæge fyret efter kaos: Læger bryder grædende sammen, og ældre patienter lades i stikken

47-årige Elsemarie Døssing er nu forhenværende ledende overlæge på Sygehus Sønderjyllands afdeling for medicinske sygdomme i Aabenraa. Hun er blevet fyret med øjeblikkelig virkning, efter at direktionen mistede tålmodigheden med hende. Forud er gået et langt forløb, hvor den ledende overlæge har mødt meget skarp kritik for en nærmest dikatorisk ledelse. Elsemarie Døssing afviser selv at forklare sig om sagen. Arkivfoto: Lars Stokbro
I sidste uge blev den ledende overlæge på en sygehusafdeling i Aabenraa fyret med øjeblikkelig virkning. Ifølge de ansatte har lederen ført en diktatorisk stil, der har fået flere læger til at brydende grædende sammen. Samtidig er svage ældre patienter blevet ladt i stikken.

Sundhed: Fredag i sidste uge fik de ansatte på afdelingen Medicinske Sygdomme på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa besked om, at deres leder, Elsemarie Døssing, var fratrådt med øjeblikkelig virkning. Kort før jul og uden en afløser til at tage over. Reelt var der tale om en fyring af lederen af afdelingen, der består af Mavetarm-afsnittet og Ældresygdomme.

For mange ansatte var det beskeden, de har ventet længe på. Dyb mistillid til den fratrådte leders ageren er en af flere årsager til, at ansatte på særligt Ældresygdomme har sagt op. For flere af de tilbageværende er arbejdspresset så stort, at de erkender, at de ikke kan give de ældre den pleje, de burde på Ældresygdomme. Samtidig er flere læger brudt grædende sammen på afdelingen. Ansatte forklarer, at nogle patienter udsættes for så alvorlige fejl, at deres sikkerhed er i fare.

Det kan avisen afdække på baggrund af indsigt i interne dokumenter og en lang række kilder med kendskab til forholdene på Ældresygdomme. Ingen tør stå frem med navn af frygt for deres job, men alles identitet er avisen bekendt. De har været i tvivl, om de skulle fortælle om forholdene til pressen, men forklarer at de gør det i afmagt for at få handling. Langt inde i avisens research blev Elsemarie Døssing fyret.

Netop frygt for ledelsen, særligt den forhenværende ledende overlæge, er ifølge alle kilder, avisen har talt med, central for afdelingens udvikling. Samtlige nuværende og tidligere ansatte, avisen har været i kontakt med, beretter om en egenrådig leder, der ikke har tålt at blive sagt imod, og som har kaldt læger til tjenstlige samtaler for et godt ord.

Netop denne ledelsesstil blev direktionen gjort bekendt med for tre måneder siden. Her udfærdigede gruppen af Yngre Læger et skrift med ikke færre end 41 punkter over det, de oplevede som kritisable forhold. Her beskrives en afdeling præget af ”en meget høj grad af topstyring” og en ledelse, som ikke tager imod kritik og nogle gange leverer svar med ”truende undertoner”. Samtidig er ”tærsklen for indkaldelsen til ledelsessamtaler lav”. Mange er bekymrede for at ytre sig, og der er ”en fornemmelse af, at de kritiske røster får konsekvenser, når man ser på afdelingens historik”.

Afdelingen for Medicinske Sygdomme flyttede ind i toppen af den nye sengebygning på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa i begyndelsen af året. Afdelingen Ældresygdomme er en del af Medicinske Sygdomme. En række ansatte fortæller, at de ikke kan stå inde for plejen af de ældre patienter. Foto: Sygehus Sønderjylland
Annonce

"Systematisk nedbrydning"

Både yngre og erfarne læger fortæller til avisen, at Elsemarie Døssing har hængt ansatte ud i påhør af både patienter og kolleger.

- Jeg har aldrig oplevet så dårlig en leder, som konstant forsøger at straffe de ansatte og kalder dem til samtale for det mindste. Det har skabt en meget ubehagelig stemning, siger en læge.

Flere personalegrupper undrer sig over, at Elsemarie Døssing ikke for længst er blevet fyret.

- Vi har jo været magtesløse, når direktionen har holdt hånden over hende, selvom hun kører folk ned psykisk, siger en ansat, som har taget beslutningen om at forlade afdelingen inden længe.

En anden medarbejder taler direkte om ”systematisk nedbrydning og mobning af de ansatte”, mens en læge opsummerer:

- Elsemaries ledelse består i at kalde folk til samtaler og køre personligt på de overlæger, der er. Det går meget ud over arbejdsmiljøet, siger den ansatte, som roser lægerne for at sikre en høj lægefaglig kvalitet trods arbejdsmiljøet.

En læge tilføjer, at en stor del nye og uerfarne plejere har givet udfordringer i behandlingen, fordi de har brug for oplæring.

Den ansatte har besluttet at forlade afdelingen, selvom det er med stort vemod.

- Vi havde en virkelig god afdeling, der var et flagskib med super behandling. Det hele er blevet smadret på et år. Det er vanvittigt, at ti års arbejde er smadret på så kort tid.

Annonce

Manglende faglighed

Elsemarie Døssing blev ansat som ledende overlæge i sommeren 2019 efter en del ansættelser i hele regionen. Hun er uddannet inden for almen og ikke intern medicin, som ellers havde været det mest oplagte speciale for en leder på medicinsk afdeling, anfører flere læger. Elsemarie Døssing har dog tidligere arbejdet på en medicinsk afdeling som overlæge og har derfor erfaring med dette område.

Flere læger påpeger dog, at et af Elsemarie Døssings problemer har været manglende faglighed. Og selvom hun har stået på vagtplanen, har hendes deltagelse i stuegang været yderst begrænset, fortæller en række læger.

Medarbejderne taler samstemmigt om et personale, som kæmper det bedste, de kan, men kombinationen af alt for lav bemanding og mange nyansatte i plejepersonalet har haft stor betydning for plejen af de ældre, der er en meget krævende patientgruppe. Mange har  komplekse sygdomme, og få er stærke nok til at kunne spise selv.

Forholdene på afdelingen fik i september direktionen til at nedjustere antallet af sengepladser fra 27 til 21. Planen er at gå tilbage til 27 om få dage.

Der er mange nyansatte plejere, som ikke får den nødvendige oplæring, og det øger mængden af både små og store fejl, lyder det fra flere ansatte.

Til spørgsmålet om, hvorvidt patienterne får en forsvarlig pleje er svaret entydigt nej.

- Det er ikke et sted for min far, siger en ansat, mens en anden, der forlod afdelingen tidligere på året og beskriver en afdeling under nedsmeltning allerede dengang, tilføjer:

- Det var ikke et sted, jeg ville sætte mine ben igen. Jeg ville anbefale folk at arbejde andre steder og opfordre alle patienter og pårørende til at holde sig væk.

En tredje ansat kalder behandlingen på afdelingen for ”det rene lotteri”.

- Så længe, jeg lever, så kommer ingen fra min familie der. Gud forbyde det.

Avisen undersøger

Fredag i sidste uge fyrede direktionen på Sygehus Sønderjylland den ledende overlæge på afdelingen Medicinske Sygdomme i Aabenraa. Den har to underafdelinger, Mave-tarm samt Ældresygdomme.

Avisen afdækker den kommende tid forholdene på afdelingen Ældresygdomme. Hvis du har input, kan du kontakte journalist Rasmus Just på raj@jv.dk

Annonce

Langvarige problemer

Selvom problemerne ifølge mange ansatte i høj grad har hængt sammen med Elsemarie Døssings ledelse, så har der været tydelige tegn på problemer før hendes tiltrædelse i sommeren 2019. I foråret 2019 giver medarbejdersiden således udtryk for stigende frustrationer, som de opfordrer ledelsen til at tage hånd om, viser mødereferat.

I marts 2019 fremgår det, at Ældresygdomme er præget af ”nogen uro”. Ved det efterfølgende møde i maj gør medarbejderne dog opmærksom på, at den betegnelse er alt for ”vag”, og at der er en generel frustration om hele situationen på afdelingen. Blandt andet mangler der personale i stor stil. Dagligdagen hænger kun sammen, fordi de ansatte knokler ekstra. Det kan de ikke holde til længere, og ”personalet knækker nakken én efter én”.

- Medarbejdersiden har MEGET stor bekymring omkring hele situationen… Dette skal direktionen gøres opmærksom på og kaldes til møde, hvis dette skal fortsætte, fremgår det af referatet.

Ældresygdomme er da også presset af et meget højt sygefravær sammenlignet med sygehusets gennemsnit. I 2019 havde afdelingen et fravær på 7,5 procent, mens det fra januar-oktober i år var 6,5. Sygehus Sønderjylland forventede tidligere på året et samlet fravær på 4,2 procent.

Situationen på afdelingen har allerede fra sommeren 2018 været så presset, at mange yngre læger har måttet bryde reglerne.

Avisen har fået aktindsigt i en aftale vedrørende overenskomstbrud fra november 2019 mellem Yngre Læger og sygehuset. 18 yngre læger modtager hver 5000 kroner, fordi de fra sommeren 2018 og et år frem har oplevet overenskomstbrud. Det drejer sig blandt andet om ”for mange dagvagter i træk, manglende overholdelse af hviletid, manglende fridage efter weekendvagt og arbejde mere end hver anden weekend”.

Om historien

JydskeVestkysten bruger kun anonyme kilder, når det er nødvendigt for at få historier af væsentlig betydning for offentligheden frem. Vi vurderer, at det har været tilfældet i denne sag, hvor skriftlige kilder udgør en stor del af dokumentationen. JydskeVestkysten kender samtlige anonyme kilders navn og arbejdsfunktion.

Annonce

Patienter lades i stikken

Referatet fra maj 2019 melder også om store økonomiske problemer. Der er således udsigt til et underskud på 16 millioner på afdelingen i 2019.

I referatet fra 8. juni i år fremgår det, at der blandt andet er blevet sparet på de vagter, som læger i nogle tilfælde sætter til at holde øje med patienter i delir. Det er en psykisk lidelse, hvor patienten ændrer adfærd og ikke ved, hvad vedkommende gør.

Patienten har derfor brug for overvågning, så personen eksempelvis ikke fjerner et kateter eller går ud af sengen og falder med risiko for brud. Men besparelser på de faste vagter fører til, at mange ældre i delir ligger uden den lægeanviste vagt.

Alene fra september til november har der på afdelingen været registeret 12 utilsigtede hændelser, hvor en patient er faldet, fordi der – trods lægens anvisning – ikke har været en fast vagt, fortæller en ansat.

Personen bemærker, at den generelle travlhed medfører, at flere patienter går i delir.

- De kan jo slet ikke følge med, når vi kommer og har så travlt. Så går de i delir, og det giver os så igen ekstra arbejde. Man bliver på den måde endnu mere syg af at være her, siger medarbejderen og tilføjer, at delirøse patienter også får en udadreagerende adfærd, som fører til vold og trusler mod personalet.

I slutningen af 2017 fik Medicinske Sygdomme et påbud fra Arbejdstilsynet netop på grund af vold og trusler mod ansatte. Et andet påbud gik på, at travlhed førte til patientsvigt. Påbuddene er siden blevet ophævet.

Ældresygdomme har til huse i toppen af den nye sengebygning. Patienterne er som udgangspunkt ældre mennesker med mange komplekse sygdomme. Mange er så dårlige, at de ikke selv kan spise. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

Opslag: Masser af arbejdsglæde

Flere ansatte anklager ledelsen med nu forhenværende ledende overlæge Elsemarie Døssing i spidsen for at negligere problemerne. Der er da også flere eksempler på, at afdelingsledelsen har givet udtryk for en noget anden oplevelse af tingenes tilstand end medarbejderne. Mens ansatte gennem lang tid har oplevet at være udbrændte, stressede, overbebyrdede af arbejde og uden tillid til ledelsen, viser avisens gennemlæsning af en række jobopslag til afdelingen et noget mere positivt billede.

I september efterlyste man en afdelingslæge til en ”velfungerende geriatrisk enhed”, mens flere jobopslag over sommeren har beskrevet et arbejdsmiljø præget af ”arbejdsglæde, åbenhed og tillid, hvor humor er en vigtig del af hverdagen og arbejdsmoralen er i top”.

Avisen har haft mulighed for at læse referater af møderne i samarbejdsudvalget, hvor både repræsentanter for faggrupperne og ledelsen sidder.

I et referat fra denne sommer fremgår det af referatet, at de yngre læger ”oplever gode muligheder for supervision”. En passage, som ifølge avisens oplysning blev indsat efterfølgende af Elsemarie Døssing, og som ”slet ikke passer med virkeligheden”, lyder det fra lægerne.

I klageskriftet på 41 punkter, der blev sendt til sygehusets direktion få uger efter, at referatet havde beskrevet de gode muligheder for supervision, giver de yngre læger selv da også udtryk for en noget anden virkelighed end deres øverste chef.

De oplever, at dagene ”præges af brandslukning”, de ser, at ”læger på afdelingen græder, og der er minimalt med supervision og en dårlig stemning på afdelingen”. Afdelingen fungerer så dårligt, at de medicinstuderende ikke er interesserede i at få deres Kliniske Basisuddannelse på afdelingen. De oplever, at de er alene meget af dagen, at der ikke er tid til supervision eller introduktion, og at de patienter, de får til stuegang, er for komplicerede til at de kan klare dem.

Flere ansatte oplever afmagt over forholdene og det, de ansatte oplever som manglende handling fra afdelingsledelsen og sygehusets direktion.

Nu forsøger de at registrere alle utilsigtede hændelser, hvilket de også skal, men hidtil ikke gjort på grund af travlhed. Og dermed har der heller ikke været dokumentation for problemerne.

- Det er stadig ikke alt, der bliver registeret, men det er en måde at vise, at der sker ting, som ikke må ske. Et råb om hjælp, understreger en ansat og tilføjer, at ingen laver fejl med vilje.

Flere medarbejdere påpeger, at patienterne ikke siger fra. Formentlig oplever mange af dem ikke de fejl, der foregår omkring dem, forklarer flere ansatte.

- De ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert, og det er ældre mennesker, som er meget autoritetstro. Det samme er ægtefællerne, som heller ikke har kræfterne til at sige fra. Derfor har flere ansatte nu taget utraditionelle midler i brug for at råbe op.

- Hver gang pårørende klager til os, opfordrer vi dem til at klage videre i systemet. For vi oplever, at der ellers ikke sker noget, forklarer en ansat.

Annonce

Topstyring

Avisen har været i kontakt med Elsemarie Døssing for at høre hendes udlægning af sagen. Hun afviser at udtale sig.

Administrerende sygehusdirektør Peter Fosgrau forklarer, at Elsemarie Døssing er blevet afskediget, fordi der er brug for en ny profil til afdelingen. Han henviser blandt andet til, at kommunikationen med de ansatte, særligt lægegruppen, ikke har været optimal.

Lægelig direktør Peter Sørensen tilføjer, at direktionen også har taget de yngre lægers skarpe kritik af Elsemarie Døssings ledelsesstil alvorligt.

- Det har været meget topstyret, og det er ikke noget, der passer ind på vores sygehus.

Han påpeger, at det har taget tid at finde ud af, hvad der var op og ned på afdelingen.

- Vi forsøgte virkelig at give Elsemarie nogle redskaber, og hun har også gjort rigtig mange gode ting. Men der var så nogle ting omkring hendes kommunikation. I mine øjne har der nærmere været tale om et ledelses- og ikke et behandlingsproblem på afdelingen. Vi udøver ikke mikroledelse, men er afhængige af at få den nødvendige viden for at agere. Mit ønskescenarie havde været, at de bekymrede ansatte var gået til nærmeste ledelse, og så var det blevet samlet op der. Jeg kan ikke nævne en afdeling, som ikke fungerer på den måde, siger Peter Sørensen.

Men når de ansatte beder pårørende om at klage, er det vel udtryk for, at de ikke har oplevet, at dialogen med nærmeste ledelse har virket?

- Ja, og det burde ikke være nødvendigt. Det er det korte svar. Det burde vores ledelse helt klart være gearet til at håndtere.

Peter Fosgrau erkender, at noget er gået helt galt i dialogen på afdelingen, når ansatte føler sig tvunget til at opfordre pårørende til at klage over forholdene. 

- Det skal man ikke tage med pårørende eller patienter, som er helt uforskyldte. Det må sygehuset finde ud af.

Peter Sørensen understreger, at sagen får ham til at reflektere.

- Hvorfor har systemet svigtet, så ansatte føler, at det er nødvendigt at gå til pressen, og hvorfor er det ikke blevet opfanget i systemet? Så hvordan kan vi blive bedre, så vi kan fange det undervejs. Det er den læring, man kan drage af det her. Det vil vi diskutere, siger Peter Sørensen.

Efter omfattende problemer med arbejdsmiljøet fyrede regionsdirektøren den daværende direktion på Sygehus Sønderjylland og indsatte tre nye fra begyndelsen af 2017. De har fået rettet op på forholdene, men må nu erkende, at der på afdelingen Ældresygdomme er store problemer. I sidste uge fyrede de den ledende overlæge. Administrerende sygehusdirektør Peter Fosgrau (t.h.) begrunder det med, at kommunikationen med de ansatte ikke har været optimal. Til venstre ses sygeplejefaglig direktør Eva Nielsen, mens lægelig direktør Bjarne Dahler- Eriksen (i midten) tidligere i år skiftede til OUH og blev erstattet af Peter Sørensen. Arkivfoto: André Thorup
Annonce

Direktør: Kvaliteten er i top

Han mener dog grundlæggende, at patientbehandlingen på afdelingen for Ældresygdomme er rigtig god. Han henviser til sygehusets løbende kvalitetsmåling fra både patienter og kvalitetsdatabaser for den overordnede Medicinske Sygdomme. Rapporten fra 2019 viser, at afdelingen opfylder otte ud af otte indikatorer for demensudredning. Peter Sørensen tilføjer, at afdelingen også placerer sig fint i forhold til eksempelvis at give patientens egen læge besked efter udskrivelse, opdatere det Fælles Medicin Kort og rettidig kvittering af prøvesvar. Direktionen henviser til, at heller ikke antallet af patientklager er højt på afdelingen.

Fra 2018-20 er 35 patienter på både mavetarm- og ældreafsnittet blevet spurgt, om de har været tilfredse med forløbet. 33 har svaret ja. Klinikerne er mere kritiske. 29 mener, at forløbet lever op til standarden. 13 svarer delvist. Én siger direkte nej. I år mener kun fem ud af 11 adspurgte klinikere, at forløbet har levet op til god klinisk praksis.

- Vi kan ikke sætte fingeren på, at der er kvalitetsbrister på afdelingen. For os er patientoplevelsen det ultimative. De indrapporteringer, vi får fra patienterne, fortæller os, at kvaliteten er i top, siger Peter Sørensen.

Hvordan kan læger, der bryder sammen, varetage en ordentlig behandling?

- Det er også et problem. Jeg kender ikke sammenhængen, men det skal ikke forekomme.

Kan I være trygge ved den overordnede patientbehandling, når læger er så pressede, at de bryder sammen i løbet af dagen?

- Det, vi kan forholde os til, er de faktuelle tal. Det tyder på, at patientbehandlingen har været ok. Vi er helt enige i, at det er uacceptabelt, at læger bryder sammen.

Du henviser til jeres måling og kvalitetsrapporter, men der kan vel sagtens være forhold omkring plejen, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk i jeres kvalitetsdatabase?

- Alle de parametre, vi måler på, er et 360 graders eftersyn af alle de ting, der støtter op om kvaliteten. Men det betyder ikke, at nogle ansatte ikke godt kan have haft anden holdning. Og havde jeg haft kendskab til det, så havde jeg dykket ned i det og undersøgt, om der var tale om en generel betragtning.

Ansatte beretter, at plejepersonalet mangler kompetencer samt travlhed, der medfører medicineringsfejl, kommunikationsfejl med videre. Når ansatte inden for alle faggrupper beretter om utallige fejl, gør det så ikke indtryk?

- Det er selvfølgelig dybt bekymrende. Det kan der ikke være to tanker om. Men det er ikke noget, jeg har fået underretninger om. Jeg skal ikke afvise, at der er sket brist af den karakter, og jeg underkender på ingen måder deres beretninger. Jeg ville bare gerne have haft den viden. Min dør er åben konstant. Alle kan komme med stort og småt uden om ledelsessystemet.

Eva Nielsen, sygeplejefaglig direktør og kontaktdirektør for afdelingen, understreger, at direktionen har fulgt afdelingen tæt.

- Vi har bestemt ikke været uvidende om, at det har knebet på Ældresygdomme.

Derfor har man blandt andet siden september været nede på 21 i stedet for de normale 27 sengepladser, tilføjer hun. Det har givet mulighed for at sende en del af plejepersonalet, hvoraf mange er nye på afdelingen, til individuelle afklarende samtaler, færdighedstræning og simulationstræning.

- I forbindelse med flytning til nye lokaler i foråret 2020 er afsnittet udvidet fra 22 til 27 senge. Det har medført en stor medarbejdertilgang til afdelingen. Vi har erkendt, at der var behov for en kompetenceafdækning og opkvalificering, som er foregået i løbet af efteråret, oplyser Eva Nielsen.

- Men erfaringen kommer naturligvis kun som tiden går. Det er helt naturligt, at der kan være en bekymring, når man vender tilbage til normale forhold med 27 senge. Derfor slippes processen selvfølgelig heller ikke, selvom afdelingen vender tilbage til 27 senge, siger Eva Nielsen.

Fremtiden

Stillingen som ny ledende overlæge er endnu ikke slået op, men det bliver den, oplyser sygehusdirektionen. Afdelingens oversygeplejerske tager indtil videre over sekunderet af flere overlæger, oplyser direktionen.

Avisen har fredag og lørdag på ny været i kontakt med kilderne fra sygehuset og præsenteret dem for den kritiske omtale af deres arbejdsplads.

En ansat funderer over, hvorvidt det har været til sygehusets bedste at gå til pressen.

- Vi vil gerne patienterne det bedste, og den her omtale skaber uden tvivl utryghed blandt patienterne, om de nu får den bedste behandling hos os. Jeg er bare nødt til at sige, at vi kunne ikke lade stå til mere. Det er ikke, fordi vi ikke har råbt op, for det har vi ved Gud gjort gennem alle kanaler. Det har stået på i hvert fald et år, og der er ikke sket noget som helst. Vi har bare fået at vide, at der var fuld tillid til ledelsen. Så det her var absolut sidste udvej. Jeg har da tænkt, om det var bedst at lade som ingenting eller kaste bomben, men hvis tingene bare var fortsat, havde det også givet utryghed hos patienter og pårørende. Det havde været endnu mere usikkert, hvis der ikke var sket noget, siger den ansatte, som glæder sig meget over fyringen af Elsemarie Døssing.

Det ændrer ikke på medarbejderens fremtidsplaner.

- Vi har i dén grad ikke følt os hørt, og der er stadig kæmpe udfordringer. Mange gode folk er rejst, og de kommer ikke bare tilbage. Siden sommer har jeg fået nok og lavet andre planer for fremtiden, så jeg forlader afdelingen i løbet af næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce