Ældrerådet sender kraftigt signal: - De ældre er bange, og det er forståeligt
For brugerne af det kommunale cafeteria Paletten på Norgesvej i Kolding er samværet vigtigt, når middagsmaden spises sammen med andre. De ældre er kede af, hvis hjemmehjælpen ikke længere må følge dem, der ikke kan gå alene, ned at spise sammen med andre. Foto: Jacob Schultz
Både ældrerådet og brugerrådet for Aktivitetscenter Paletten protesterer mod afskaffelse af følgeskab. Ældrerådet har nægtet at godkende kommunens kvalitetsstandarder på området, og brugerrådet har indsamlet underskrifter mod besparelsen.