Annonce
Sønderborg

12 flere ansatte skal hjælpe coronakrisens jobofre

Jobcenter Sønderborg kører stadig kun med online-møder, men får nu tilført ekstra ressourcer på 12 ansatte over to år for at hjælpe folk, der er blevet ledige som følge af coronakrisen. Arkivfoto: Timo Battefeld.
På halvanden måned er antallet af ledige på dagpenge steget med 25 procent. I alt er antallet af borgere på offentlig forsørgelse steget fra 6122 til 6560. 12 mio. kroner over tre år skal afbøde skaderne.

Sønderborg: Ligesom i andre kommuner stiger ledigheden i Sønderborg Kommune kraftigt på grund af coronakrisen. Fra den 15. marts til den 27. april er antallet af ledige på dagpenge steget med 332, eller hvad der svarer til 25 procent.

- Og det er jo i høj grad arbejdsmarkedets svageste, som på den lange bane kommer til at mærke coronakrisen, siger borgmester Erik Lauritzen(S), som netop har været til møde i økonomiudvalget. Her har man besluttet sig for at hjælpe, da man forventer, at coronakrisen får langsigtede konsekvenser.

Ud over ledighede er antallet af sygedagpengemodtagere steget med seks procent og jobparate kontanthjælpsmodtagere med 12 procent. I alt er antallet af borgere på offentlig forsørgelse steget med 438 til 6560.

Udvalget har derfor besluttet, at der indledes 4-partsdrøftelser i Sønderborg Kommune om, hvordan man bedst afbøder coronakrisens konsekvenser. Parterne er erhvervslivet, lønmodtagerorganisationer, uddannelsesinstitutioner og kommunen. En plan forventes at ligge klar inden sommerferien.

Annonce

12 mio. kroner

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget har forud haft sagen på dagsordenen og foreslået, at jobcentret intensiverer indsatsen over for både sygedagpengemodtagere, dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Konkret bliver det til en ekstra tilførsel af 12 medarbejdere til jobcentret over en toårig periode. Det vil koste i omegnen af 12 mio. kr., som kan betales med et tidligere beskæftigelsestilskud, der er overført fra 2019.

Indsatsen sættes i gang med fuld virkning fra 1. august og er delt op i tre områder: Flest mulige skal kunne beholde jobbet, langt flere skal tage en uddannelse og de nye ledige skal hurtigst muligt i job igen.

- Vi håber, at en stærk dialog og indsats mellem os og de andre tre parter kan hjælpe de mange, som er jobmæssig påvirket af coronakrisen, tilføjer Erik Lauritzen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce