Annonce
Haderslev

17 foreninger rejser sig i protest mod naturnationalpark: - Det kan være for farligt at opholde sig i skoven med børn

Vilde heste kan blive fremtidens beboere i en naturnationalpark i Pamhule Skov. Men det er en lang række foreninger og en børnehave-bestyrelse ikke trygge ved. Arkivfoto: Morten Juhl
Idrætsklubber, borgeforeninger og en børnehave-bestyrelse er utrygge ved planerne om at omdanne Pamhule Skov til naturnationalpark og fylde den med for eksempel vilde heste. Fritidslivet udelukkes fra skoven, forudser de 17.

HADERSLEV: 17 foreninger rejser sig nu i protest mod planerne om at indrette en naturnationalpark ved Haderslev.

Foreningerne tæller især idrætsklubber, men også bestyrelsen for en daginstitution, borgerforeninger og Hjerteforeningen har skrevet under på protesten, der er sendt til miljøminister Lea Wermelin, sundhedsminister Magnus Heunicke, Naturstyrelsen og Haderslev Byråd. Også DGI er blandt de protesterende.

Borgerne udelukkes

Underskriverne frygter, at borgerne udelukkes fra Pamhule Skov, og at fritidslivet ødelægges, hvis Folketinget ender med at udpege stedet som naturnationalpark.

"De steder, hvor man allerede arbejder med naturnationalparker, ved vi, at det lukker for adgang for alle ryttere til hest, udvikling af friluftsliv og særligt faciliteter som for eksempel mountainbike-spor. Friluftslivet kommer altid i anden række", skriver Signe Marie Plenge på vegne af de 17 foreninger og institutioner.

De protesterer imod naturnationalparken

DGI

Dansk Ride Forbund

Dansk Islandshesteforening

Danmarks Cykle Union

Fodslaw Haderslev

Haderslev Motion

Haderslev Idrætsforening

Hammelev Sogn Ungdomsforening

Hjerteforeningen

Haderslev Triathlon

Team Meins Running

Haderslev Idrætssamvirke

Børnehuset Chilli, forældrebestyrelsen

Marstrup Beboerforening

Borgerforeningen for Hoptrup og Omegn

Hoptrup Marstrup Idrætsforening, herunder

HMIF Mountainbike, Funsters og Ung MTB

Signe Marie Plenge er formand for HMIF Mountainbike. Denne forening er især bange for, at de store græssende dyr, der måske sættes ud, vil ødelægge foreningens mountainbike-spor samt veje og stier.

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Naturstyrelsen om blandt andet at sikre, at folk kun kører der, hvor de må, siger Signe Marie Plenge til avisen.

I protesten lufter foreningerne også en frygt for, at det bliver farligt at opholde sig i området:

”Det kan i fremtiden være for farligt at dyrke sin sport eller opholde sig i skoven med børn, da man ikke kan lade dem være uden opsyn i få minutter på grund af store dyr og problemer i forhold til sikkerhed og ansvar i folde med store græssere.”

Annonce

Rådyr og heste

Rune Engelbreth Larsen, der sidder i hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening og er ophavsmand til ideen om naturnationalparker slog i avisen i april til lyd for, at Pamhule Skov kan blive hjemsted for rådyr og vilde heste. I Almindingen på Bornholm lever bisoner, men det egner området ved Pamhule sig ikke til, mente Rune Engelbreth Larsen.

Der er kommet et par reaktioner fra byrådsmedlemmer på det åbne brev, fortæller Signe Marie Plenge.

Byrådsmedlemmer har tidligere fastslået, at en forudsætning for at de vil sige ja til en naturpark er, at fritidslivet også i fremtiden skal kunne udfolde sig:

- Vi er blevet spurgt om, hvad vi kan bruge det til, og befolkningen bør kunne bruge området. Selvfølgelig i respekt for naturen. Mountainbike-folkene er rigtig gode til at tage hensyn og vedligeholde og udvikle sporet, sagde formanden for udvalget for kultur og fritid, Kjeld Thrane (K) i april.

Signe Marie Plenge er glad for, at politikerne bakker op om foreningernes synspunkt om, at Pamhule Skov stadig skal kunne bruges af alle:

- Men jeg har også måttet skrive til dem, at de altså ikke får ret. Hegner man ind, så udelukker man en masse.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Haderslev For abonnenter

Udviklingshæmmede Jens elsker store maskiner: Nu har han fået 'sin egen' hos stor industrivirksomhed

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Kultur

En gave til byen: Kunstner vil rejse moderne skulptur til minde om gammel redaktør

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE til kamp mod topholdet: Aggressiviteten skal med til Herning

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

Annonce