Annonce
Sønderborg

Teenager nægter voldtægt af 72-årig mand: - Jeg er i hvert fald ikke til mænd

Retten i Sønderborg benhandler i disse dage en bizar retssag om voldtægt af en 72-årig mand. Arkivfoto
En bizar retssag kører ved Retten i Sønderborg. Tiltalen lyder på voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
Annonce

Sønderborg: En 18-årig mand kunne slet ikke genkende de alvorlige anklager, som blev læst op på førstedagen af en bizar domsmandssag ved Retten i Sønderborg.

Anklager Stinne Ørving Jensen præsenterede den unge mand for et anklageskrift med fire kriminelle forhold, hvor især to af forholdene ikke er hverdagskost. Den unge mand - han var på det tidspunkt 17 år - er anklaget for voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje og til dels forsøg herpå mod en 72-årig mentalt retarderet mand i et bofællesskab på Dybbøl-siden.

Ifølge anklageskriftet skete det den 29. juni cirka klokken 07.20 i den ældre mands lejlighed, hvor den 17-årige tiltvang sig analt samleje, efter han havde udført oralsex på den ældre mand. Den unge mand forlangte det samme, men det nægtede den ældre mand.

Anklageren ville høre den unge mand, om han havde relationer til den 72-årige. Han fik vist et billede af manden.

- Det er mærkeligt. Jeg kender ham ikke, bedyrede den 18-årige.

Anklageren konfronterede ham med en undersøgelse af den 72-årige, hvor der var fundet sædvæske ved baller og endetarm. Der er lavet en DNA-profil, som passer på den 18-årige mere end en million gange sandsynligt end på en tilfældig anden person i den danske befolkning.

- Jeg er i hvert fald ikke til mænd. Kun til piger, kom det prompte fra den 18-årige.

Jeg er i hvert fald ikke til mænd. Kun til piger!

18-årig mand anklaget for voldtægt af en 72-årig mand

Annonce

Besøgte værtshuse

Han forklarede, at han om natten havde besøgt flere værtshuse i midtbyen og var gået hjem, da værtshusene lukkede klokken 05.00.

- Jeg har ikke været inde i bygningen med bofællesskabet, men gik direkte hjem.

Han bor i en lejlighed sammen med sin far 300 meter fra bofælleskabet.

- Jeg kom hjem ved seks-tiden, spiste og gik i seng. Jeg vågnede om eftermiddagen med hovedpine, var meldingen fra den 18-årige.

Han havde været beruset, men kunne huske, hvad han havde lavet.

Han har for et par år siden besøgt en person i bofællesskabet og en gang forsøgt at skyde genvej gennem området. Da blev han bortvist.

Hverken pressens repræsentant eller tilhørerne fik lov til at høre forklaringen fra den 72-årige. Bistandsadvokat Lone Adolphsen begærede dørlukning under afhøringen den ældre mand. Det var en times afhøring på video.

Den 18-årige nægtede også et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Efter de seksuelle udskejelser vendte han kort efter tilbage og angreb den 72-årige med en tøjklemme eller en lignende spids genstand og stak ham flere gange på halsen og i skulderen.

En øjenlæge blev afhørt som vidne, og det kunne tyde på, at den 72-årige ikke har genkendt den 18-årige. Øjenlægen kunne bekræfte, at den 72-årige havde en genetisk øjensygdom, mens en rets-genetiker forklarede om DNA-profilen på den 18-årige efter fundet af sædvæske på den ældre mands underkrop og underbukser.

Retssagen fortsætter torsdag med dokumentation, procedure og votering.

Sagen kort

Den 18-årige er anklaget for fire forhold:

1. Voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje.

2. Legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

3. Overtrædelse af loven om euforiserende stoffer - en cannabisplante i stuen.

4. Trusler mod en anden ung mand i december 2018.

Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Gram Equipment går rettens vej for at få 650 mio. kroner efter skandalehandel: De kommer til at tilbagebetale uanset hvad

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Blåvand har fået sin sorte by

Danmark For abonnenter

Forstå skandalesagen om de udenlandske chauffører i slumlejr

Annonce