Annonce
Kolding

Louise blev stukket med kniv og skubbet ud fra første sal: Nu har familien startet en indsamling

Umiddelbart efter drabsforsøget var Louise Thagaard, som kan ses på billedet her, i livsfare. Men hun er igen uden for livsfare, har pigens mor oplyst til JydskeVestkysten. Privatfoto
Moren til det 26-årige offer for drabsforsøg fortæller, at indsamlingen skal være med til at forsøde offerets liv, når hun kommer ud fra hospitalet.
Annonce

Kolding: Et familiemedlem har i samarbejde med moren til den 26-årige Louise Thagaard, der i starten af september blev stukket adskillige gange med en kniv og skubbet ud gennem et vindue fra første sal på Skovvejen, oprettet en indsamling til fordel for kvinden.

Det oplyser Louise Thagaards mor, Anne Thagaard.

Moren fortæller, at indsamlingen er blevet startet med det formål at kunne forsøde tilværelsen for Louise og hendes datter, når hun bliver udskrevet fra hospitalet. Samtidig understreger hun, at indsamlingen er fuldt lovlig og oprettet med hjælp fra både bank og advokat.

Anne Thagaard har tidligere fortalt til JydskeVestkysten, at hendes datter står over for flere operationer. Hun har blandt andet fortalt, at hendes bækken blev ødelagt, og at hun også havde brækket kæben.

Indsamlingen

  • Hvis du har lyst til at donere penge kan du gøre det på:
  • Kontonummer 9740-0005130077 eller
  • MobilePay på 60245215.
Annonce

Skubbet ud fra første sal

Louise Thagaard blev først på aftenen den 2. september overfaldet af tre afghanske mænd. Ifølge sigtelsen mod mændene har de stukket hende adskillige gange i nakken, maven, halsen og ryggen. Herefter skulle de have skubbet hende ud fra hendes lejlighed på første sal i Skovvejen.

Mændene blev anholdt samme aften og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Her blev to af dem varetægtsfængslet, mens den tredje blev løsladt. Den ene af de to varetægtsfængslede er siden blevet løsladt, men sigtelsen mod ham er opretholdt. Det vil sige, at manden forsat er under mistanke for at have været medvirkende til overfaldet, men er blevet sat på fri fod.

Den løsladte er angiveligt kvindens tidligere kæreste, med hvem hun også har et barn. Barnet var i lejligheden under episoden, men blev efterfølgende overdraget til de sociale myndigheder.

Politiet har ikke ønsket at oplyse, om man siden har været i stand til at afhøre Louise Thagaard om forløbet inde i lejligheden. Grundlovsforhøret, hvor mændene blev fremstillet, foregik desuden bag lukkede døre, og det har derfor ikke været muligt at høre mændenes forklaringer.

Louise Thagaard blev først på aftenen den 2. september overfaldet af tre udenlandske mænd. Ifølge sigtelsen mod mændene har de stukket hende adskillige gange i nakken, maven, halsen og ryggen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce