Annonce
Erhverv

35 butikker er hoppet med på ny fælles webshop: - Nu ser vi nogen, vi aldrig har set før

Hver morgen kan butikkerne aflevere deres pakker, som er bestilt på webshoppen, i pakkecentralen på gågaden, og så leverer KIS dem til kunderne. Her er Svend Aage Müller fra KIS og citychef Dorthe Hilbig fra Shop i City Aabenraa i gang med at bære nogle af dagens leverancer ud til varebilen. Foto: H.C. Gabelgaard
Den nye fælles webshop aabenraashop.dk har på to uger fået 35 butikker fra hele kommunen med. Direktør for Business Aabenraa vil gerne have flere med og opfordrer til, at butikkerne bruger den gratis service, der findes i Business Aabenraa, til at få taget det første skridt ud i den digitale verden.

Aabenraa: Teknik, lædervarer, tøj, sko, garn, hårprodukter, smykker, brugskunst, hundefoder og kunst.

Du kan købe næsten alt på den nye fælles webshop aabenraashop.dk, som Business Aabenraa lancerede for 14 dage siden for at hjælpe butikkerne i kommunen med at sælge deres varer under coronakrisen.

35 butikker er nu med på shoppen med 203 forskellige produkter, og direktør for Business Aabenraa, Helle Malene Kjølsen Olsen, er glad for at se, at det er butikker fra hele kommunen, som er med.

- Det er fantastisk at se, hvordan geografien pludselig bliver underordnet. Der er butikker med, som vi ikke kender fra gadebilledet og aldrig har set før, og det er meget positivt. Den store variation gør shoppen interessant, mener Helle Malene Kjølsen Olsen.

Hun kalder det en god begyndelse og opfordrer flere butikker til at komme med og flere forbrugere til at handle på shoppen.

- Jeg ønsker at se endnu flere butikker være med, og de skal bare tage fat i os, for vi har gratis support, som de gerne må bruge i den her krisesituation. Lige nu er mange presset på økonomien og sidder med mange tanker og udfordringer, og dem kan vi hjælpe med at få overblik over. Derfor vil jeg opfordre til, at de tager fat i os og får noget sparring, som ikke koster noget, pointerer direktøren.

Webshoppen

  • Den enkelte butik kan maksimalt have ti varer på shoppen ad gangen, men til gengæld kan der løbende skiftes ud. Pakkerne, der sendes ud, må højst veje otte kilo.
  • Kunderne kan betale via mobile pay.
  • Udbringning af varerne klares af Aabenraa Kommunes interne servicekorps - også kendt som KIS, og lokale bilforhandlere lægger biler og brændstof til.
  • Leveringen er gratis, men der er ingen levering i weekender og på helligdage.
  • Butikkerne pakker selv varerne og leverer dem til pakkecentraler, der ligger i henholdsvis Aabenraa, Padborg og Tinglev. Herfra køres de så ud til kunderne af KIS. Planen er, at kunderne har deres vare i løbet af en til to dage.
  • Business Aabenraa har gratis erhvervsservice, som butikkerne kan bruge til at få hjælp og sparring til at komme i gang med shoppen og digitale løsninger generelt.
  • Der er support tilknyttet shoppen, og der er lavet videoer til butikkerne om, hvordan man gør.
  • Bilhandlerne, der støtter webshoppen er Mercedes-Benz v/P. Christensen i Rødekro, Als Motor Rødekro,
    Bil & Co i Aabenraa og Jes P. Jessen i Aabenraa.

Her kan man støtte den lokale butik

Udfordringen for mange butikker lige nu er nemlig, at der ikke er så mange kunder i de fysiske butikker som normalt, og nogle butikker har hverken en hjemmeside eller en webshop, og det er her, Business Aabenraa kan hjælpe med at tage de første skridt ud i den digitale verden.

- Den her webshop er tænkt som et supplement til det, man har i forvejen. Der er både kædebutikker, specialbutikker og webshops med, og der er behov for variationen. Kædebutikkerne har for det meste en central webshop, men salget herfra får den lokale butik ikke så stor en andel af, som hvis kunden købte varen i den lokale butik. Det tænker kunden jo ikke over, men i den lokale shop kan man så støtte den lokale butik, forklarer Helle Malene Kjølsen Olsen.

Hvor lang tid den fælles webshop skal køre, ved direktøren ikke.

- Det har aldrig stået i kortene, at vi skulle have en webshop, og den kan ikke fortsætte for evigt i den her form. Den er en del af et beredskab, som bestyrelsen har besluttet at sætte i verden for at hjælpe det lokale erhvervsliv, og så må vi vurdere, hvad der skal ske på den anden side af coronakrisen, siger Helle Malene Kjølsen Olsen.

Webshoppen er for butikker i hele kommunen, og KIS leverer til hele kommunen. Direktør for Business Aabenraa, Helle Malene Kjølsen Olsen, kalder det fantastisk, at geografi bliver underordnet i denne krise, og der kommer butikker med, som man aldrig før har hørt om. Foto: H.C. Gabelgaard
Annonce
For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Erhverv For abonnenter

Populær campingplads tjente millioner trods byggeprojekter: - Anne og Jonas har haft én uges ferie i fem år

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Stor vognmand lander rekordregnskab på over 23 mio. kroner i kølvandet på politianmeldelse og sager om løndumping

Esbjerg For abonnenter

Vores madanmelder giver seks stjerner til klassisk badehotel: Maden er i top, betjeningen er i særklasse og indretningen er lige i øjet – det er rejsen værd

Haderslev For abonnenter

Kørelærer snød køreskolen: Elever satte penge for køretimer direkte ind på lærerens eller hans kone konto

Varde For abonnenter

Omstridt dyrepark kendt delvist skyldig i at overtræde lov om velfærd for dyr og i at ignorere myndighedernes krav om byggestop

Vindmøller er fyldt med stål og beton: Så grønne er de rent faktisk

Aabenraa For abonnenter

Steen fik den bedst tænkelige fødselsdagsgave: Efter tre års kamp med kommunen kan han nu få livet tilbage

Kolding For abonnenter

Nedgravet lig fundet i kolonihaveområde og tre personer fængslet: Det ved vi om den uhyggelige drabssag

Klimakamp ved køledisken: Klimamærker guider Kvicklys kunder til mere klimavenlige indkøb

Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Haderslev

Det kan blive svært at finde en seng i pinsen: Store begivenheder sætter pres på hotellerne

Kultur For abonnenter

Duran Duran kæmpede forgæves mod festivalkulden: Simon Le Bon kunne tø sin stemme op men ikke publikum

Vejen

Der bliver ingen handel med vej ved populært marked: Kommunen afviser at sælge

Annonce