Annonce
Sønderjylland

Aktionærer uden udbytte: Det er kærligheden til naturen der tæller

Direktør for Hedeselskabet, Bent Simonsen, (t.v.) kom med en stor jubilæumsgave til selskabets sønderjyske lillebror. Plantningselskabets formand, Per Bonefeld, afslørede jubilæumsstenen, der blandt flere andre vakte stor glæde hos skovfoged Torben Ravn. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Plantningsselskabet Sønderjylland markerer i disse dage et rundt jubilæum. Selskabet kan se tilbage på 100 år, hvor der i snit er rejst 15 hektar skov per år, og hvor aktionærerne aldrig har fået så meget som en krone i udbytte. Hele historien er nedfældet i bogen "Fra plantning til plantager", der netop er udkommet.

LØGUMKLOSTER/SØNDERJYLLAND: At tænke sig at være et aktieselskab, der i sine første 100 år aldrig har udbetalt så meget som en krone i udbytte, og så alligevel have en stor skare tilfredse aktionærer omkring sig.

Se, det er virkeligheden for A/S Plantningsselskabet Sønderjylland, der netop i disse dage markerer sit 100 års jubilæum. Selskabets rødder går helt tilbage til året før Genforeningen, og kredsen af aktionærer udgør i dag omkring 230 personer og enkelte selskaber. Og så er der faktisk en venteliste for interesserede, der ønsker at blive en del af selskabets bedrifter.

- Det er kærligheden til naturen og historien bag selskabet, der vægter tungt, vurderer bestyrelsesformand, Per Bonefeld, Sydals.

Annonce

Selskabet

A/S Plantningsselskabet Sønderjylland blev stiftet i oktober 1919 og dermed året før Genforeningen. Selskabets formål var og er at medvirke til skovrejsning i Sønderjylland.

Selskabet ejer og driver skove 12 forskellige steder i Sønderjylland.

Af det samlede areal på 1493 hektar er selskabets tre største arealer henholdsvis Rens Hedegaard med 275 hektar, Hyrup Plantage med 230 hektar og Eggebæk Plantage syd for Tinglev med 193 hektar. Løgumkloster Plantage er på 148 hektar og Nybo Plantage på 146. Selskabets mindste areal er Fredstrup Plantage ved Tinglev på 38 hektar.

Selskabet har cirka 230 aktionærer.

Historien

Selskabets historie er nedfældet i en jubilæumsbog, der er med vid, indsigt og stor historisk forståelse er skrevet af museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen, Sønderborg. Bogen med titlen "Fra plantning til plantager - A/S Plantningsselskabet Sønderjylland 1919-2019" er netop udgivet, og værket er ikke kun forbeholdt aktionærerne.

På knap 160 sider tager forfatteren sine læsere med tilbage i tiden, inden Sønderjylland blev dansk, og så helt frem til vore dage, hvor selskabet med knap 1500 hektar tilplantede skovarealer fordelt på 12 plantager er landsdelens største private skovejer, der arealmæssigt kun overgås af statsskovene.

- Man kan sige, at selskabet er vokset i takt med de træer, det har plantet, sagde Carsten Porskrog Rasmussen, da bogen helt officielt blev præsenteret for offentligheden.

Det skete i "Lærkehuset", der er selskabets jagt- og juletræsdomicil nord for Skærbæk, der gennem alle årene har haft stor betydning. Det gælder ikke mindst tiden, hvor Skærbæk Planteskole var hjertet i selskabets virke. Skolen måtte dog lukkes ned og afvikles i 1979, da gælden havde antaget livstruende dimensioner. Planteskolens arealer er 40 år efter udviklet til at være plantningsselskabets hjemsted for en omfattende juletræsproduktion.

Muntre historier

Ud over at give historisk indsigt og overblik over selskabets første 100 år indeholder jubilæumsbogen også små muntre historier og anekdoter, som selskabets skovfoged gennem de seneste 30 år, Torben Ravn, har bidraget med.

Plantningsselskabet ser sig ifølge formand Per Bonefeld som "en meget lille lillebror" til Hedeskabet, der tilbage før genforeningen fungerede som en slags fødselshjælper og den dag i dag fortsat er en af to storaktionærer. Hedeskabet var da også repræsenteret i forbindelse med udgivelsen af jubilæumsbogen.

Direktør Bent Simonsen nøjedes ikke med at sige tillykke. Han kom også med en gave, der ikke var sådan lige til at flytte. Gaven bestod af en jubilæumssten, der mandag eftermiddag blev afsløret i det grønne område ved Lærkehuset. Stenen nåede dermed ikke at komme med i 100 års jubilæumsbogen. Men Per Bonefeld og hans bestyrelse er fortrøstningsfulde med hensyn til, at selskabet nok skal klare sig de kommende 25 år. Og netop i en rytme på 25 år er der tradition for, at Plantningsselskabet står bag en jubilæumsudgivelse. Næste gang bliver det så i 2044.

Jubilæumsbogen er trykt i 1000 eksemplarer og kan købes gennem "Historisk Samfund for Sønderjylland". Prisen er 200 kroner. Den slipper aktionærer i øvrigt for. Alle har allerede eller vil modtage et gratis eksemplar. Så helt uden udbytte er de første 100 år - så trods alt - ikke forløbet.

Jubilæumsbogen skrevet af museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen (stående) blev ivrigt studeret under præsentationen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Hans Christensen (t.v.) og skovfoged Torben Ravn har på hver deres måde bidraget til jubilæumsbogen. Som naturfotograf har Hans Christensen blandt flere andre leveret billeder, mens Torben Ravn har renskrevet en række anekdoter. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Jubilæumsbogen skrevet af museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen (til højre ) blev ivrigt studeret under præsentationen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce