Annonce
Kolding

Al bybustrafik i Kolding skifter til el: Kommunen sparer 71 millioner på ny kontrakt og CO2-udslip rasler ned

Om et års tid er det slut med at køre i dieseldrevne kommunale busser i Kolding. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Det er en sand win-win-historie, når Kolding Kommune om et år skifter stort set alle de diseldrevne bybusser og skolebusser ud med elbusser. Både økonomien og miljøet står til store sejre.

Kolding:  Der er kæmpestore gevinster at hente for både miljøet og økonomien, når Kolding Kommune fra juni næste år skifter samtlige diseldrevne bybusser ud med 26 elbusser og ligeledes erstatter diesel-skolebusserne med 12 eldrevne af slagsen.

Faktisk vil kommunen i de næste 10 år spare 7,1 millioner kroner hvert eneste år på sin kontrakt med Sydtrafik - eller i alt 71 millioner kroner i forhold til nu - fordi driftsudgifterne på buskørslen falder med 12 procent, når elbusserne tager over.

Og reduktionen af CO2-udslippet fra den kommunale buskørsel vil styrtdykke med hele 85 procent i forhold til niveauet i dag, hvor millioner af liter diesel forlader busserne som udstødningsgas.

Annonce


Vi tog en modig beslutning, og vi havde fokus på det miljømæssige. Dengang troede vi, det ville have en økonomisk konsekvens i form af, at buskørslen ville blive dyrere.

Jakob Ville (V), formand for teknik- og klimaudvalget


Formanden for byrådets trafikansvarlige udvalg, Jakob Ville (V) fra teknik- og klimaudvalget, er begejstret over gevinsterne, som følger i kølvandet af, at trafikpolitikerne for halvandet år siden besluttede, at de ville have elbusserne til Kolding. Det er den beslutning, der nu fører til, at Sydtrafik efter udbud af Koldings buskørsel indgår kontrakter med busselskaberne Nobina A/S og Umove Vest.

Næsten ærgerlig

- Vi tog en modig beslutning, og vi havde fokus på det miljømæssige. Dengang troede vi, det ville få en økonomisk konsekvens i form af, at buskørslen ville blive dyrere.

- Men nej, det er gået i den rigtige retning med at udvikle teknologien, så vi nu får et fald i driftsudgifterne, siger Jakob Ville og tilføjer, at "jeg er næsten ærgerlig over, at det ikke allerede er i år, at de kommer ud at køre."

Med den nye kontrakt med Sydtrafik vil 89 procent af al Kolding Kommunes buskørsel være eldrevet. De sidste få dieselbusser er nødvendige at beholde, fordi teknologien for elbusserne endnu ikke er god nok til at klare de meget lange ruter, forklarer Jakob Ville.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Se højdepunkterne fra en magisk EM-aften: Danmark tævede Rusland og bragede i ottendedelsfinalen

Annonce