Annonce
Sønderjyske Fodbold

Albæk ærgrer sig efter VAR-drama: - Jeg kunne ikke se hoved og hale i det

Mads Albæk forsøgte at få dommeren til at gennemse situationen, hvor han begik straffespark. Dommeren stod fast på sin første dom. Foto: Mette Mørk
Mads Albæk fik et mål annulleret af VAR på grund af en kontroversiel offsidekendelse. Midtbanespilleren var ikke imponeret over, hvordan VAR blev brugt i kampen mod Vejle.
Annonce

Fodbold: Stakkels unge spillere.

Det var en af Mads Albæks tanker efter kampen mod Vejle.

- Godt jeg ikke er en af de unge spillere, der skal spille med VAR gennem en lang karriere. Selvom jeg forhåbentlig har nogle år endnu, sagde han.

Mads Albæk troede i fire minutter, at han havde scoret, indtil målet blev annulleret for offside. Marc Dal Hendes hæl hang angiveligt i en offsideposition, og derfor talte målet ikke. Umiddelbart så kendelsen noget tynd ud, og Mads Albæk ærgrede sig over situationen.

- Jeg er ikke 9'er, så det er ikke hver dag, at jeg scorer. Så når det endelig sker, bliver man så glad, sagde han.

Udmeldingen om, hvordan VAR skal bruges i superligaen, er, at det skal benyttes i situationer, hvor dommen er "klar og tydelig". Det mente Albæk ikke, at denne var.

- Der stod så én og skyggede for målmanden, eller hvad det nu var. Vi havde topdommeren Michael Johansen til at forklare os, at VAR skulle dømme, når noget var "clear and obvious" (klart og tydeligt, red.). Det synes jeg ikke, at den her var, sagde han.

Mads Albæk begik senere straffespark. Han havde fat i Wahid Faghirs trøje, men Albæk mente ikke, at han havde hårdt fat.

- Jeg havde fat i ham, men slet ikke voldsomt, og det var måske i under et sekund, sagde han.

- Situationen, hvor jeg begik straffespark, blev ikke gennemset. Jeg kan ikke se forskel på, hvornår det skal bruges. Det er lidt øv. Det er ærgerligt på fodboldens vegne. Retfærdigheden skal selvfølgelig ske fyldest, men i dag kunne jeg ikke se hoved og hale i det. Jeg spurgte dommeren, om han ikke skulle se den igennem, men det ville han ikke.

Annonce

Forfærdelige mål

VAR eller ej, så præsterede SønderjyskE skuffende. Særligt i kampens slutning gik det galt.

- Vi giver nemme mål væk og giver et dårlig indtryk til sidst, sagde Mads Albæk.

I må vel ikke tabe 4-1 i sådan en kamp. Hvad sker der til sidst? 

- De sidste to mål er forfærdelige. Man kan ikke tillade sig at lukke de mål ind. Det har vi også sagt til hinanden i omklædningsrummet. Vi må ikke lukke de to mål ind. Én ting er at tabe 2-1, men i SønderjyskE må vi ikke tabe på den måde. Vi repræsenterer klubben.

I går nærmest i opløsning til sidst. Hvorfor sker det?

- Vi forcerer, går over i 4-4-2 og prøver at få skabt noget. Vi skal holde bedre fast i vores mand-mand-dueller. Det gjorde vi ikke i dag. Folk ved godt selv, hvem det var.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce