Annonce
Erhverv

Alle Legos klodser skal være grønne inden for ti år

Peter Nicholls/Reuters
Med støtte fra den pengestærke Lego-familie vil legetøjskæmpen inden 2030 lave klodser af bæredygtig plastik.

Mange selskaber forsøger at reducere brugen af plastik, og det samme gør den danske legetøjsproducent Lego.

Inden 2030 skal alle Lego-klodser produceres af noget andet end fossilt plastik og i stedet af bæredygtig plastik lavet af eksempelvis sukkerrør eller træ.

Det skriver Børsen.

- Det er ikke nogen let opgave, og vi er kun nået et stykke i dag, fortæller Niels B. Christiansen, der er administrerende direktør hos Lego, til avisen.

Han tilføjer, at den pengestærke familie bag Lego er villig til at investere flere milliarder i projektet over de næste ti år.

Allerede i 2015 afsatte Lego en milliard kroner til at forske i bæredygtige Lego-klodser. Men indtil videre er det kun op mod to procent af de klodser, der er på markedet, som er lavet af bæredygtige materialer.

Foreløbig er Lego lykkedes med at lave buske og blade til Lego-træer ud af et bæredygtigt materiale, som er lavet af sukkerrør.

Selv om det kun er få procent af Legos produkter, der er lavet af bæredygtigt materiale, tror Niels B. Christiansen på, at der kan ske meget de næste år, som kan gøre produkterne mere bæredygtige.

- Jeg tror, at vi vil se, at det kommer lige så stille, og så kommer det i nogle spring.

- Vi tester masser af forskellige materialer lige nu, og vi tester mange, der ikke virker, før vi finder noget, der virker, siger Niels B. Christiansen til Børsen.

Ud over Lego har en række andre danske selskaber planer om at blive mere bæredygtige i 2030.

Vestas har annonceret en plan om at være CO2-neutral i 2030, mens Novo Nordisk sigter efter at være klimaneutral på drift og transport i 2030.

Derudover har Arla, Danish Crown og Mærsk planer om at være CO2-neutrale i 2050.

Endnu mangler Lego at offentliggøre sit regnskab for 2019.

Det senest offentliggjorte, der altså dækkede over 2018, viste en omsætning på 36,4 milliarder kroner og et overskud efter skat på 8,1 milliard kroner.

Lego er ejet af Kirk-familien, som er en af Danmarks mest velhavende familier.

/ritzau/

Annonce
Link til Børsens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce