Annonce
Aabenraa

Alternativ undervisning ramte plet

Eleverne på Hellevad Børneunivers var naturligvis klædt i middelaldertøj. Foto: Claus Thorsted

Et middelalderprojekt på Hellevad Børneunivers gik rent hjem hos eleverne.

Hellevad: Kort efter, at de ni elever i 5. og 6. klasse på Hellevad Børneunivers mødte i skole efter sommerferien, begyndte et storstilet middelalderprojekt, som kulminerede fredag formiddag på skolen. Her havde eleverne omdannet deres klasseværelse til et rum i en middelalderborg, og i løbet af formiddagen fik de på skift besøg af skolens forskellige klasser, der på den måde fik indblik i projektet.

- Det er primært i historieundervisningen, at vi har fordybet os i middelalderen, men flere fag som eksempelvis sløjd, kristendom og hjemkundskab har også været inde over, siger Dorthe Søby, der er klasselærer, og som fik ideen til projektet.

- For os har det handlet om at gøre historien levende. Vi har brugt rigtig meget tid på det, og det har været nogle fantastiske timer, fortsætter Dorthe Søby.

Det har været et sjovt projekt og helt anderledes end den almindelige undervisning.

Julie Bekke, 12 år

Hellevad Børneunivers

Hellevad Børneunivers omfatter børnehave, børnehaveklasse, SFO, børnecafe samt skolegang fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Derudover tilbyder skolen dagligt legestuelokale til byens dagplejere. Foreninger i Hellevad gør også flittigt brug af børneuniversets lokaler.Hellevad Børneunivers lægger vægt på, at der skabes sammenhæng i barnets liv som en rød tråd fra dagpleje til 6. klasse i børnenes nærmiljø og videre til overbygningsskolen.

Gennem tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper og forældre arbejder skolen for, at børnene udvikler sig fagligt og socialt under trygge og nære rammer.

De små elever havde mange spørgsmål til middelalderbørnene. Foto: Claus Thorsted

Meget sjovere

For de ni børn har middelalderprojektet været en stor oplevelse, og fredag havde de hver især en helt bestemt rolle, der skulle gøre det hele så autentisk som muligt. Den 12-årige Julie Bekke fra Rødekro havde fået rollen som kromutter, og den havde hun sat sig grundigt ind i.

- Jeg er en kromutter, der også går ud med øl. Det var nemlig bedre at drikke øl i middelalderen, fordi der var mange bakterier i vandet, siger Julie Bekke, der har nydt at være en del af projektet.

- Det har været et sjovt projekt og helt anderledes end den almindelige undervisning, siger hun.

Den 11-årige Rasmus Jensen Petersen fra Hellevad er også begejstret for projektet, hvor han havde fået rollen som byfoged.

- Jeg skal sørge for lov og orden, og hvis folk ikke opfører sig ordentligt, kommer de i gabestokken. Det har været rigtig sjovt, og jeg har ligefrem glædet mig til at komme i skole. Det gør jeg ellers ikke altid, siger Rasmus Jensen Petersen.

De mange gæster, der kiggede forbi middelalderborgen, blev sunget velkommen, og de blev naturligvis også budt på en middelaldermiddag. Den bestod af surdejsbrød, ærtesuppe med flæsk og middelalder-æbleskiver. Maden gik ikke som varmt brød, men det gjorde ikke noget.

Der stod blandt andet surdejsbrød og hjemmelavet smør på menuen. Foto: Claus Thorsted
Der var en middelalderlig stemning på Hellevad Børneunivers. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Aabenraa For abonnenter

100 år på fredag: Aabenraa-kunstner satte varige spor i sit lokalområde

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Billund

Grindsteds debutant fik aftenens største bifald: Endnu en sejr bringer Grindsted tæt på topholdene

Mens politikerne skændes om løsningen: Virksomheder mangler akut hænder til 14.000 jobs

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Varde

Frantz og Margit har mærket interesse for at købe velkørende forretning: - Men hjertet banker for, at den fortsat skal skabe liv i hjembyen

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

Sport

Antonsen og Axelsen får bøde på 25.000 for DM-afbud

Annonce