Annonce
Esbjerg

Anklagen lyder: Fire drenge voldtog beruset pige

En 16-årig pige har anmeldt sig voldtaget af fire drenge ved en privat fest. Tre af dem er tiltalt ved retten i Esbjerg, men nægter sig skyldige. Den fjerde dreng i sagen var på gerningstidspunktet under den kriminelle lavalder og er derfor ikke tiltalt.  Arkivfoto: Kim Thorsen.
Retten i Esbjerg skal vurdere, om der var tale om en gruppevoldtægt, da en 16-årig pige ved en fest havde sex med fire jævnaldrende drenge. Tre af drengene er tiltalt i sagen, men de nægter sig skyldige. Pigen havde ifølge drengene drukket en halv flaske vodka, men efter deres mening var hun ikke voldsomt beruset og kunne have sagt fra.

Esbjerg: Tre drenge på 16, 16 og 17 år er tiltalt for at have voldtaget en 16-årig pige ved en privat fest i det hus, hvor pigen boede sammen med sine forældre.

Drengene nægter sig skyldige i voldtægt, men to af dem erkender at have haft samleje med pigen, men fastholder at det foregik frivilligt og endda med pigen i den aktive rolle.

En fjerde dreng deltog også i episoden, men han var på gerningstidspunktet under den kriminelle lavalder og er derfor ikke sigtet i sagen.

Annonce

Ifølge anklageskriftet blev pigen trukket ind i et soveværelse og voldtaget af de fire drenge, mens hun var i en tilstand af så kraftig beruselse, at hun ikke var i stand til at give samtykke eller sige fra.

Episoden fandt sted i sted i slutningen af februar, hvor pigen havde inviteret til fest i sine forældres hus i en forstad til Esbjerg.

Vodka og piller

Der var godt ti unge mennesker til festen, og nogle drak tæt eller var påvirket på anden vis.

- Jeg drak ikke selv, men nogle drak alkohol, og XX og YY (to af de andre drenge, red.) havde taget Xanax-piller. Pigen havde drukket en halv flaske vodka, men hun var ikke voldsomt beruset, men hun var festglad og sjov, forklarede både en af de 16-årige og den 17-årige ved onsdagens retsmøde.

Ifølge deres forklaringer endte pigen og de fire drenge efter aftale i sengen i soveværelset, hvorefter pigen først havde samleje med den 17-årige.


Så trak hun mine bukser af og lagde sig tæt op ad mig og tog min hånd og lagde den på sin mave, og så havde vi samleje

Fra den 16-åriges forklaring.


- Så trak hun mine bukser af og lagde sig tæt op ad mig og tog min hånd og lagde den på sin mave, og så havde vi samleje, forklarede den 16-årige videre.

Ifølge hans forklaring fortsatte begivenhederne med, at pigen igen havde samleje med den 17-årige, mens hun gav den ene 16-årige oralsex. Derefter havde hun samleje med den anden 16-årige og den mindreårige dreng, mens hun stod på gulvet bøjet ind over sengen.

Den ene 16-årige og den 17-årige forklarede videre, at de forlod værelset, og at døren blev låst.

Annonce

Lad dog være!

Da den 17-årige fem minutter senere ville hente sine handsker i soveværelset, hørte han pigen råbe "så lad dog være!"

Efter yderligere et par minutter blev døren låst op, og pigen lå grædende i sengen og sagde, at hun var blevet voldtaget af den anden 16-årige.

Sådan forklarede den ene 16-årige og den 17-årige, men den anden 16-årige nægtede at have haft sex med pigen.

- Jeg kom ind i soveværelset, mens de andre var i gang i sengen. Jeg ville gerne være med, men kunne ikke få rejsning på grund af de piller, jeg havde taget. Så gik jeg igen efter cirka ti minutter. Jeg var aldrig alene i værelset med hende, og mere kan jeg ikke huske fra den aften, men jeg har ikke haft sex med hende, lød det i hans noget hullede forklaring.

Annonce

Ingen hukommelse

Den fjerde dreng i sagen, den mindreårige, afgav forklaring som vidne, men hans hukommelse om aftenen var nærmest ikke-eksisterende og med skiftende svar på spørgsmål fra anklager og forsvarere.

Han mente dog at være sikker på, at han ikke havde haft sex med den 16-årige pige.

Pigens far afgav som den sidste forklaring på sagens første retsdag.

Ifølge ham har pigen fortalt, at hun under festen var blevet holdt fast i soveværelset, og at hun brød sammen, da hun fortalte ham om episoden et par dage efter.

Sagen fortsætter torsdag, hvor den 16-årige pige skal afgive forklaring.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Boliger på Støberigrunden: Forventer afklaring i løbet af efteråret

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

EfB For abonnenter

EfB-ejer er iskold over for spillerprotester: Vi fixer det her – og vi rykker op

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sport

John Madsen er død

Sønderborg

Vand fra storbrand forurener sø: Fare for at brede sig til Augustenborg Fjord

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Sydjylland

Forening for forældre med anbragte børn kalder sagen om lille Marco "grotesk": - Forældrene blev lovet mere samvær med døende søn allerede i maj

Sydjylland For abonnenter

23-årige Anna fra København flytter til Esbjerg for at blive socialrådgiver - flygter fra pres, karakterræs og høje boligpriser

Haderslev

Konservativ om p-hus: Det handler om udvikling af hele bymidten

Annonce