Annonce
EfB

Arbejdstilsynet overvejer at give to påbud til EfB efter nye besøg: Klubben har iværksat nye tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet

Arbejdstilsynet blev involveret i EfB-sagen, mens Peter Hyballa var cheftræner i klubben, men han var allerede fortid i Esbjerg, da de tre tilsynsbesøg til den nye rapport blev foretaget. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Arbejdstilsynet var tre gange i august på besøg i EfB. Avisen har fået aktindsigt i rapporten fra besøgene, hvor tilsynet overvejer at give to påbud. Ifølge EfB-direktør Jens Hammer Sørensen har klubben allerede taget de første skridt for at efterleve de potentielle påbud.

Arbejdsmiljø: Esbjerg fB har indtil tirsdag i næste uge til at komme med bemærkninger til Arbejdstilsynet i sagen om arbejdsmiljøet på klubbens førstehold.

Tilsynet var tre gange i sidste måned på besøg i Esbjerg - henholdsvis den 19., 23. og 25. august - og onsdag den 8. september sendte tilsynet så sin nyeste rapport i sagen til fodboldklubben.

Den har JydskeVestkysten fået aktindsigt i, og heraf fremgår det, at Arbejdstilsynet "overvejer at give virksomheden" to påbud. Det ene handler om, at klubben skal sikre, at spillertruppen er omfattet af en arbejdsmiljørepræsentant, mens andet mulige påbud omhandler at sikre, at arbejdspladsvurderingen (APV) af sikkerheds- og sundhedsforholdene omfatter spillertruppen.

Annonce

Arbejdstilsynet skriver nemlig, at 1. divisionstruppen i dag ikke er repræsenteret af en arbejdsmiljørepræsentant, og at truppen ikke har deltaget i et valg af en sådan repræsentant.

Tilsynet skriver yderligere, at det på baggrund af oplysninger fra virksomheden har konstateret, at alle arbejdsmiljøforhold i virksomheden ikke er blevet identificeret og kortlagt, og at EfB's seneste APV fra februar/marts 2020 kun dækker de ansatte på kontoret og ikke 1. divisionstruppens arbejdsfunktioner.

Det er klubben nu ved at ændre på, fortæller direktør Jens Hammer Sørensen.

- Vi har haft en rigtig god dialog med Arbejdstilsynet og er nu i fuld gang med at organisere os og efterleve de påbud, som Arbejdstilsynet har i deres overvejelser. Vi har allerede iværksat en APV gennem Arbejdsmiljøeksperten, og de foreløbige konklusioner er faktisk lige tikket ind, siger Jens Hammer Sørensen og fortsætter:

- Jeg har ikke nået at læse dem endnu, men der er ingen tvivl om, at det har været en barsk sommer i EfB. Vigtigst for mig er det, at det her er noget, som EfB kan bruge til daglig. Jeg tror, at vi kommer ud på den anden side både klogere på os selv, men også som en bedre arbejdsplads, siger han.

To vejledninger

Af avisens aktindsigt i rapporten fra Arbejdstilsynet fremgår det også, at tilsynet har sendt vejledninger til klubben om, hvordan man henholdsvis forebygger og håndterer krænkende handlinger herunder seksuel chikane samt en vejledning om psykisk førstehjælp.

Direktør Jens Hammer Sørensen er ikke blevet oplyst mere specifikt om, hvorfor netop disse vejledninger er sendt i klubbens retning, men han fortæller, at de vil blive inkorporeret i organisationens arbejdsmiljøpolitik.

Som nævnt indledningsvist har EfB nu en lille uge til at vende retur til Arbejdstilsynet med klubbens eventuelle bemærkninger til tilsynets foreløbige konklusioner.

EfB-direktøren har dog ikke i sinde at gøre mere, lyder det.

- For os er sagen afsluttet. Om Arbejdstilsynet på trods af vores tiltag vælger at give de påbud, de overvejer, betyder ikke så meget for mig. Det, der betyder noget, er, at vi er i gang med at efterleve det, vi skal med god og professionel hjælp fra vores eksterne samarbejdspartner, siger han.

Annonce
EfB For abonnenter

Fem nedslag i en optur: Få EfB'ere, Holten er savnet, venstresiden hænger, Strunck er på vej, og hvor er tilskuerne?

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Marias mor havde planlagt selvmord gennem flere år: - Min verden gik fuldstændig i sort

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Haderslev

Flere blev blitzet: Bilist kørte 150 km/t på hovedvej

Haderslev

Byråd skal beslutte sig for en naturnationalpark - og det er i sidste øjeblik

Haderslev

Stor udrykning: Brand i ældre kvindes bryggers fik beredskabet i aktion

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

EfB

Tysk klub tager chancen efter EfB ballade: Nyt job til Peter Hyballa

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Danmark

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Varde For abonnenter

Vild udvikling: Det er igen blevet kanon at skyde med kanoner i Hæren

Billund For abonnenter

Hvornår skal man kunne få hjælp af det offentlige? 36-årige Lisbeth har sklerose og må klare sig selv - og det slider

Esbjerg For abonnenter

Håbløst gravearbejde i gågade rykkes: Julehandel kan foregå i rolige rammer

Annonce