Annonce
Esbjerg

Børnehave gabende tom efter coronasmitte: 140 børn bliver frivilligt hjemme

Den coronaramte Troldehulen ligger øde hen, mens børnene er hjemme til på mandag. Privatfoto
Pædagog ved vuggestuen og børnehaven Troldehulen i Bryndum testet positiv for corona. Nu har forældrene til godt 150 børn valgt at holde deres børn hjemme til mandag.
Annonce

Esbjerg: Coronasmitte har ramt Troldehulen i Bryndum. En pædagog blev onsdag testet positiv, og 14 børn, der havde været i kontakt med pædagogen, er sendt hjem til test for corona.

Nu har alle forældre valgt at holde deres børn hjemme. Torsdag var den store institution tom, hvor der ellers er børnelatter, skrig og lidt gråd fra de godt 150 børn i den integrerede vuggestue og børnehave.

- Det er imponerende så positive medarbejdere og forældre har været under forløbet. Alle kæmper sammen og gør alt, for at der ikke skal opstå en smittekæde, siger Debbie Bisgaard Jensen, der ejer Troldehulen.

Hun fortæller, at man lige nu arbejder hårdt for at gøre institutionen klar til på mandag.

Status er, at de 14 børn er blevet testet for corona, men selv om ingen endnu er testet positiv, har forældrene og institutionens ledelse i fællesskab besluttet at holde de 140 øvrige børn hjemme. De vender efter planen tilbage mandag.


Alle kæmper sammen og gør alt, for at der ikke skal opstå en smittekæde,.

Debbie Bisgaard Jensen, ejer af Troldehulen


- Alle medarbejdere, som er blevet testet, har været på arbejde torsdag, og vi har brugt hele dagen på at gøre rent. Så alt i huset er desinficeret. Det var nærmest klinisk rent i forvejen, men nu er stuerne så rene, at de ville kunne blive brugt som operationsstue, siger hun.

Annonce

En enlig svale

Debbie Bisgaard Jensen fortæller, at situationen har påvirket hende dybt.

- Som leder har jeg hele tiden været hysterisk med, at hygiejne og afstand blev overholdt. Men jeg må indrømme, at jeg fik et sug i maven onsdag. Jeg har tre medarbejdere, der skal hjerteopereres i løbet af i år. Dem skal vi passe godt på. At raske børn og voksne bliver smittet, er jeg ikke så bekymret for. Så længe de ikke smitter svage, og så længe sygehusene kan følge med, siger hun og fortæller, at der er god grund til at være rolig, selv om de mange børn de kommende dage bliver hjemme.

- Den smittede pædagog er heldigvis en enlig svale, og heldigvis er hun ikke syg, men sidder isoleret derhjemme. Hun har det skidt med det, hun har sat i gang, og hun er faktisk den medarbejder, der nærmest er mest bakterie-hysterisk og har passet mest på, siden vores verden ændrede sig i marts. Det er meget synd for hende.

Hun fortæller, at det er mærkeligt for hende at se en næsten tom Troldehulen.

- Der er jo normalt børn alle årets dage, døgnet rundt. Så det er en mærkelig situation. Heldigvis fylder personalet rummene med smil. Og når jeg ser en flok dedikerede medarbejdere, der står bag mig, så føler jeg mig stolt og stærk. De giver mig styrke til at udføre arbejdet professionelt.

Troldehulen i Bryndum forventer svar på de sidste test inden længe.

Normalt ville legepladsen og det grønne område være fyldt med børn. Men på grund af corona, er det kun personalet der lige nu er til stede. Privatfoto
I køkkenet i Troldehulen bliver der normalt lavet mad til 200 mennesker. Torsdag stod køkkenet tomt. Privatfoto
Alle medarbejdere, der var testet negativ for corona, mødte torsdag ind for at gøre rent i Troldehulen. De har siden foråret gået rundt i T-shirt med et budskab om at holde afstand. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: 'Journalisterne er bare mikrofonholdere. De stiller jo ingen kritiske spørgsmål.'

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce