Annonce
Sydjylland

Beretningen om Sønderjylland fik flot start

Prinsen af Nør spillet af Joakim Skovgaard marcherer i spidsen for oprørshæren ind på paradepladsen i Rendsburg. Foto: Morten Krüger/DR.
Grænseland er DR's store satsning om den sønderjyske historie i anledning af jubilæet for Genforeningen. Efter første afsnit tegner det endog rigtig godt.

Historie er ingen absolut videnskab, men åben for fortolkning. DR har med rette fået stryg, når disse fortolkninger er gået langt hinsides realiteterne som i den skandaløst ringe dramaserie 1864, hvor instruktøren Ole Bornedal nærmest fik skrevet sine egne forestillinger om nutiden ind i en fortidig ramme. Også DR’s anden store satsning på området, nemlig dokumentarserien Historien om Danmark blev kritiseret for politisk slagside i beretningen om specielt det 20. århundrede.

Så lad det være sagt med det samme. Nu har DR begået et fantastisk stykke arbejde med det første af fire afsnit af serien Grænseland om Sønderjyllands historie. Serien er skabt i anledning af 100-året for Genforeningen, og ambitionen er at fortælle hele historien om, hvordan det moderne Danmark blev til.

Annonce
Efter at have set første afsnit af Grænseland er seerne udstyret med væsentlig bedre forudsætninger for at forstå, hvorfor fortiden, men såmænd også nutiden ser lidt anderledes ud i Tønder end i Tåstrup..

Store ambitioner

Første afsnit tegner til, at den ambition bliver indfriet. Vi befinder os i perioden fra begyndelsen af 1840’erne og frem til tiden efter afslutningen på treårskrigen i 1851. I denne afgørende periode af vores historie tilspidsedes også de nationale og sproglige brydninger, der på tragisk vis senere førte til Sønderjyllands indlemmelse i først Preussen og senere det tyske kejserrige.

Fortællingen vil være næsten alle sønderjyder bekendt. Men i resten af Danmark er viden om grænselandets særlige fortid nok ikke helt så udbredt. Efter at have set første afsnit af Grænseland er seerne udstyret med væsentlig bedre forudsætninger for at forstå, hvorfor fortiden, men såmænd også nutiden ser lidt anderledes ud i Tønder end i Tåstrup.

Sproget driller

Skuespilleren Lars Mikkelsen leder os sympatisk gennem tiden, hvor de nationale spændinger i det daværende slesvigske hertugdømme brød ud for alvor. Han har selskab af dygtige skuespillere som blandt andre Martin Hestbæk, der spiller den augustenborgske hertug Christian August og og Oscar Dyekjær Giese i rollen som forkæmperen for det danske sprog i det nordlige Slesvig, Laurids Skau.

Grænseland gør i langt højere grad end Historien om Danmark brug af dramaelementet. Her får vi den lille fortællinger om private skæbner vævet ind i det historiske bagtæppe. Det bidrager til at gøre fortællingen vedkommende og elementært spændende. Der bliver spillet skuespil og ikke blot opført tableauer med en underliggende fortælling. Og her er der så en indbygget svaghed, nemlig sproget. Alle figurerne inklusive bonden Laurids Skau taler det mest formfuldendte rigsdansk uden spor af det sønderjyske folkemål. Måske ville det være for ambitiøst ligefrem at indspille beretningen på sønderjysk. Men en antydning af dialekten havde givet en mere autentisk stemning.

Man kan så trøste sig med, at forskningsleder Hans Schultz Hansen fra Statens Arkiver til gengæld også sprogligt set repræsenterer et sønderjysk element, når han sammen med andre faghistorikere som Mikkel Venborg Pedersen, Poul Duedahl og Rasmus Glenthøj ridser de faktuelle kendsgerninger op.

Sprogforbistringen rammer også hertugen af Augustenborg, der i sine tyske dialoger taler med tung, dansk accent. Sådan lød den rigtige Christian August næppe, omend hans familiesprog faktisk var dansk.

Tusinder var mødt frem på Skamlingsbanken, hvor Laurids Skau indledte sin kamp for det danske sprog. Oscar Dyekjær Giese spiller rollen som Skau. Foto: Morten Krüger/DR.

Meget dansk

Hertugen, Laurids Skau og politikeren Orla Lehmann var første afsnits egentlige hovedpersoner. Specielt karakteren Laurids Skau rummede en lille udviklingshistorie fra sønderjysk bondemand til en elegantier, der også kunne begå sig på de bonede gulve i København. Men også den augustenborgske hertug er overbevisende med hele sin arrogance, men også i sidste ende menneskelige tragedie.

Første afsnit af Grænseland var en meget dansk historie. Og tak for det. Men der er jo også en tysk synsvinkel, der nok kom en smule til kort. Kun ganske perifert strejfede udsendelsen den kendsgerning, at det slesvig-holstenske oprør og den efterfølgende borgerkrig mellem 1848 og 1851 ikke blot var et nationalt opgør i den danske helstat, men også handlede om den modstand mod enevælden, der brød ud i hele Europa. Frederik den 7. delte således skæbne med mange andre monarker som Preussens konge, Friedrich Wilhelm, der også måtte opleve et oprør.

I såvel den danske helstat som i det øvrige Europa var der efterhånden opstået en ny, veluddannet middelklasse, der med rette krævede demokratisk indflydelse på, hvordan deres nation skulle styres. Visionen i tyske, akademiske kredse var dengang den i sandhed revolutionerende, nye ide om et demokratisk, forenet Tyskland, Danmark stod i den sammenhæng for det forstokkede og tilbagestående, hvilket også var forklaringen på, at så mange slesvigere orienterede sig mod syd.

Den kendsgerning var i høj grad en udløsende faktor for opstanden i 1848, hvor slesvig-holstenerne faktisk syntes, de havde en ganske god sag. Den hørte vi blot ikke så meget om i Grænseland.

Bonden Laurids Skau ender med at kunne begå sig blandt det bedre borgerskab i København. Foto: Morten Krüger/DR.

Smukt samspil

Men alt i alt. Første afsnit var en fabelagtig begyndelse, og producent Ane Saalbach har skabt et smukt samspil mellem skuespil, faghistorie og menneskelige fortællinger. Der er grund til at glæde sig det næste søndags afsnit. Bliver alle fire udsendelser lige så vellykkede som den første har DR givet alle danskere en smuk gave i anledning af jubilæet for Genforeningen.

Hertugparret spillet af Martin Hestbæk og Maj-Britt Mathiesen forbereder deres sølvbryllup i 1845. Foto: Morten Krüger/DR.
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Borgmester: Der er grund til lidt mere optimisme end i KIFs tidligere økonomiske kriser

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce