Annonce
Esbjerg

Bilforhandler trækker sig ud af Ribe

Søren Burgaard Sørensen, som for nylig har afhændet sin forhandling af Peugeot og Citroën i Ribe. Forhandlingen af de to franske bilmærker er overtaget af CB Auto i Ribe. Arkivfoto: Bo Maimburg.
Den hidtidige forhandler af Peugeot og Citroën i Ribe, Burgaard Sørensen, har efter to år i Ribe valgt at sige farvel til byen. Ejerne forklarer, at man flytter for at koncentrere forretningen om kerneområderne i Varde og Esbjerg.

RIBE: Søren Burgaard Sørensen, der ejer bilfirmaet Burgaard Sørensen samme med sin bror Poul, slår fast, at det er helt udramatisk, at hans og broderens bilfirma med forhandling af Peugeot og Citroën-biler for nylig har trukket sig ud af Ribe.

Forhandlingen af de to franske bilmærker er overgået til CB Auto, som i første omgang fortsætter salget fra Burgaard Sørensens hidtidige bilhus, men senere rykker til et udvidet bilhus hos CB Auto på Industrivej.

I følge Søren Burgaard Sørensen er der flere grunde til, at de har afhændet bilforretningen i Ribe.

- Vi vil koncentrere aktiviteterne om vore kerneområder i Esbjerg og Varde. Vi har været i Varde siden 1938. Samtidig har vi overtaget forhandlingen af Opel. I Esbjerg skete det den 1. november i fjor og i Varde var det fra årsskiftet. At overtage et stort bilmærke som Opel betyder, at vi skal fokusere vore aktiviteteter, og det er så det, vi har gjort ved at overdrage forhandlingen i Ribe til CB Auto. Det er sket i samråd med vores importør, fortæller Søren Burgaard Sørensen.

Burgaard Sørensen har været Peugeot og Citroën-forhandler i Ribe de seneste to år, og Søren Burgaard Sørensen understreger ligeledes, at der for at være tilstede som forhandler i en by som Ribe,er andre og flere forudsætninger, som skal til.

- Så skal man have sin daglige gang i byen for at kunne skabe netværk, sponsorforbindelser og alle de andre ting, der skal til. Og her har vi altså valgt at fokusere på vort kerneområde, hvor vi i forvejen har en stærk position, siger han.

Flere af de hidtidige medarbejdere fra Burgaard Sørensens afdeling i Ribe er fulgt med over som nye medarbejdere hos CB Auto.

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Langtidssiddende lærerformand går på pension: Jobbet kan både være ensomt og noget værre lort, men jeg vil savne det alligevel

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce