Annonce
Erhverv

Billund Lufthavn udvider med endnu et p-hus: 1250 nye p-pladser tæt på terminalen

Lufthavnsdirektør Jan Hessellund viste fredag lufthavnen frem for transportminister Benny Engelbrecht (S). Han kunne blandt andet fortælle, at lufthavnen inden længe går i gang med byggeriet af et nyt parkeringshus med plads til 1250 biler. Foto: Martin Ravn
Folk er villige til at lægge en ekstra mønt, hvis de til gengæld kan parkere deres bil tæt på terminalbygningen. Det er baggrunden for, at Billund Lufthavn nu går i gang med at bygge endnu et parkeringshus med plads til 1250 biler.

Billund: Hen over vinteren vil der komme godt gang i byggearbejdet ved Billund Lufthavn. Årsagen er, at endnu flere af de mange mennesker, som skal rejse med fly til eller fra lufthavnen, skal have mulighed for at parkere deres bil i et parkeringshus tæt på terminalbygningen.

- Vi har et parkeringshus, men vi har et mere på vej. Det skal ligge i forlængelse af det nuværende, og der skal kunne være lige så mange biler i det som i det nuværende, fortæller lufthavnsdirektør Jan Hessellund.

Byggeriet af det nye parkeringshus vil gå i gang i uge 48 eller 49, og det skal efter planen stå klar til brug i sommeren 2020. Prisen for hele herligheden bliver cirka 100 millioner kroner.

Annonce

Der er en stor efterspørgsel på at kunne parkere tæt på terminalen. Der er også noget sikkerhed i det, fordi parkeringshuset er overvåget. Vi oplever, at gæsterne gerne vil betale for at kunne parkere tæt på terminalen.

Jan Hessellund, lufthavnsdirektør

Vil gerne betale

I det nuværende parkeringshus er der plads til cirka 1250 biler, og kapaciteten i det nye hus bliver altså på samme niveau. At der bliver bygget et nyt parkeringshus i stedet for blot at udvide arealerne, hvor der kan parkeres, er ganske simpelt.

- Der er en stor efterspørgsel på at kunne parkere tæt på terminalen. Der er også noget sikkerhed i det, fordi parkeringshuset er overvåget. Vi oplever, at gæsterne gerne vil betale for at kunne parkere tæt på terminalen, siger Jan Hessellund, som vurderer, at det tager mindst 10 minutter at gå til terminalbygningen fra de parkeringspladser, der ligger længst væk.

To etager højere

Parkeringshuset vil komme til at ligge i forlængelse af det nuværende p-hus langs med Lufthavnsvej - altså længst væk fra rundkørslen, hvor Lufthavnsvej møder Billundvej. Det vil blive to etager højere end det parkeringshus, som det kommer til at stå ved siden af, men lufthavnsdirektøren skynder sig at berolige de mennesker, der kan blive nervøse for, at en så høj bygning vil skæmme terrænet.

- Det vil ikke blive opfattet som lige så højt, fordi terrænet falder. Så det vil måske blive opfattet som en enkelt etage højere, siger Jan Hessellund.

Bilen er fortsat det foretrukne transportmiddel, når folk skal til og fra Billund Lufthavn.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) viser, hvor det nye p-hus skal ligge... Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce