x
Annonce
Mindeord

Blev kun 42 år: Mette gjorde på sin helt egen og stille facon indtryk på os alle

Mette Ørnfeldt Søberg, Christiansfeld, er død, 42 år. Privatfoto

Christansfeld: På vegne af kollegaer og kunder i Mediegruppen skriver Jacob Ejs, Partner og direktør, følgende mindeord over Mette Ørnfeldt Søberg, Blindgyden 6, Hjerndrup, Christiansfeld:

På mange danske arbejdspladser findes der en Mette. Hos Mediegruppen havde vi indtil i mandags en helt særlig Mette. Mette Søberg. Det sidste års tid var Mette sygemeldt. Alligevel har hun været en vigtig del af holdet og ånden i huset. For Mette gjorde på sin helt egen og stille facon indtryk på os alle. Nu er hun her ikke mere.

Mette kom med på teamet som en af første. Ingen var som Mette. Hun havde en sikker hånd og altid ambitionen om at få tingene gjort. I begyndelsen havde Mette ikke en kæreste. Så mødte hun Morten. Mettes mave voksede, og verden blev større. Først med Ida og derefter Freja. To skønne piger med smil og strålende øjne. Sammen med Morten blev de kernen i Mettes liv.

Omkring sommeren 2018 fik Mette hovedpine. Den tog til og blev efterhånden mere og mere voldsom. Turen gik til lægen, til sygehuset og specialisterne. En søndag morgen i november 2018 ringede Mettes mor. Dommen lød på kræft i hjernen. Den værste diagnose.

Mandag formiddag den 24. februar 2020 fik vi den triste besked fra Morten. Mette var sovet stille ind. Et kapitel er slut. Et menneske er gået bort. En mor til to skønne piger. En hustru gennem et halvt liv. En datter og en særlig søster. En tæt veninde. En kreativ, effektiv og særlig skattet medarbejder hos Mediegruppen. En enestående kollega gennem 18 år – og en del af Mediegruppens DNA. Et medlem af vores familie. Mette blev kun 42 år. Hun efterlader os med undren, stor sorg og dyb respekt.

Vi ærer Mettes minde

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce