Boligstylist Mette Helena Rasmussen: At føle sig hjemme er ikke kun en følelse, men en handling

Efterårssolen skinner skarpt ned gennem kastanjetræernes kroner, og selvom bladene kun er begyndt at se en smule brændte ud i kanterne, er cykelstien allerede overstrøet med blanke kastanjer, som er hoppet ud af deres skaller. Som en skærende kontrast ligger de kridhvide dobbelthuse og putter sig i solen uden at gøre meget væsen af sig - og så alligevel.

Vi er på en lille sidevej på det ellers mondæne Frederiksberg i København, men vi kunne lige så godt befinde os i et næsten futuristisk nabolag rent arkitektonisk.

For når man drejer ned ad Emanuel Olsens Vej, er det ikke de klassiske herskabsvillaer i al deres pomp og pragt, der møder en. Her ligger et lille stykke arkitekturhistorie, der ikke bare var udskældt for sin tid, men faktisk rystede Frederiksberg - og resten København for den sags skyld - i sin grundvold, da de otte identiske funkisvillaer, tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen, blev opført i 1933.

De funktionelle og Bauhaus-inspirerede huse var så hadede, at ingen ville flytte ind i dem, og selvom projektet økonomisk endte som en enorm fiasko, har de i dag tjent deres vægt i mursten tifoldigt igen.

I dag er det nemlig huse som disse, folk læser om i boligmagasiner, beundrer fra den anden side af rækværket og drømmer om selv en dag at flytte ind i. Og inden længe får helt almindelige nysgerrige og kunstinteresserede danskere faktisk mulighed for at komme på besøg i nummer 7. For her har udstillingskonceptet Kunstsalonen for en periode fået lov til at flytte ind hos boligstylist Katrine Martensen-Larsen og hamre godt og vel 200 kunstværker op på væggene i hele huset.

- Nu er det 12. gang, vi laver Kunstsalonen på tre år, så vi er efterhånden blevet skrappe til at spartle huller så godt, at man ikke kan se, at vi har været der bagefter, griner boligstylist Mette Helena Rasmussen, som sammen med billedkunstner Anne Aarsland er kvinderne bag det populære kunstevent.

For med 30.000 følgere på Instagram og tusindvis af besøgende, der gladeligt står i kø langt ned ad gaden, hver gang de slår dørene op, må Kunstsalonen siges at være en succes, og opskriften bag er i grunden helt enkelt: De holder offentlige kunstevents i folks private hjem.

De to første saloner lagde de to damer selv stuer til, men derfra tog det fart, og siden er det blevet til en stribe kunstudstillinger i Storkøbenhavn, Aarhus og en enkelt på Mors.

For kunst er ikke kun beregnet til at blive udstillet i galleriernes tomme, kliniske rum, når mange kunstværker lige så godt kan ende med at hænge over sofaen hjemme hos helt almindelige danskere.

- Det er altid inspirerende at træde ind i andre folks hjem, og det dejlige ved at gå på en kunstudstilling, der finder sted i et ægte hjem, er, at man også kan finde inspiration til en ny farve til væggen, ny sofa eller selv gardinstænger. Måske har man ikke lige overvejet, at man kan have et skørt relief i latex hængende, hvis man havde set det på et galleri, men fordi det hænger i en stue i et hjem, er man mere tilbøjelig til også at turde kaste sig ud i det, siger Mette Helena Rasmussen.

Siden den første Kunstsalon bød indenfor til kunst i mere intime og hjemlige omgivelser i 2017, har det kun vokset sig større og større. Faktisk forventer Mette Helena Rasmussen også, at den nye salon vil trække det hidtil største publikum på grund af den helt særlige bolig, de har fået lov at rykke ind i.

- Vi vælger boligen først, og så kuraterer vi kunstnerne bagefter, for vores drøm er, at kunsten går i dialog med det hjem, vi udstiller den i, og det her hjem må siges at være et meget spektakulært hjem. Derfor er heller ikke to udstillinger ens, ligesom to hjem heller ikke er, siger Mette Helena Rasmussen.

Det er dog ikke fra kunstverdenen, de fleste kender Mette Helena Rasmussen, selv om det faktisk oprindeligt er der, hun har slået sine folder. Gennem de seneste mange år af hendes karriere har det drejet sig om boligindretning og -styling. Hun har guidet danskerne til sæsonens farver og tendenser inden for alt fra tapeter over maling til møbler som fast boligekspert i ”Go’ Aften Danmark”.

Hun har dystet om at blive Danmarks ukronede tingfinder ved at finde de meste spektakulære loppefund i ”Loppe Deluxe”, og endelig har hun gennem snart fem sæsoner fungeret som oversmagsdommer i programserien ”Nybyggerne” på TV 2.

Er man en af dem, der har hang til ”gør det selv”- og boligprogrammer, kan man glæde sig over den nyeste sæson. Denne gang skal de fire par konkurrere om at istandsatte og sætte deres personlige præg på hver deres rækkehus i Balle lidt uden for Silkeborg. Og selvom det er noget nær umuligt at sætte god smag på formel, så er det altså for femte gang blevet indretningsekspert Mette Helena Rasmussens opgave.

Men hvad gør man så, når god smag i bund og grund er en smagssag?

For Mette Helena Rasmussen handler det om, hvilken stemning et rum giver hende, når hun træder ind i det. For et hjem for hende er mere end bare fire vægge, og hvad man ellers har skrabet sammen med tiden. Et hjem er først og fremmest summen af de følelser, det vækker i en, når man træder ind ad hoveddøren, og kan koges ned til, om man har lyst til at være der og lyst til at bo der, mener hun.

Så hvis man vil have plusser i indretningsekspertens karakterbog, kræver det en god blanding af førstehåndsindtryk, detaljer og intuition, tilsat et skvæt originalitet og opfindsomhed.

- Den sanselige oplevelse af at komme ind i et hjem handler helt konkret, om der er rart at være, om der er noget at kigge på, og om noget så lavpraktisk, som kan man overhovedet komme rundt, og så er der også noget med materialerne og farverne, og hvad de gør ved den samlede fornemmelse. Et hjem handler jo om følelser, og derfor er dét at føle sig hjemme også en handling, siger hun.

Hjemmet har også altid haft en helt særlig betydning for boligstylisten selv, og faktisk endnu mere, jo ældre hun er blevet. Især fordi hun ad flere omgange også har prøvet at miste sit hjem - helt bogstavelig talt. Men at det skulle ende med at blive den retning, hun skulle gå i sin karriere, lå bestemt ikke i kortene. For det hele begyndte faktisk med kunst.

Som barn var Mette Helena Rasmussen meget kreativ, og når hun gik i gang med at tegne og fortælle, lyttede hendes klassekammerater efter. Men selvom hun som 18-årig blev opfordret af sin billedkunstlærer på hf til at gå efter en kunstnerisk uddannelse, slog hun det hen og begyndte på Roskilde Universitet for at få en mere fornuftig humanistisk uddannelse, hun siden kunne veksle til et rigtigt job.

- Efter et år hang gruppearbejde og fantom-projekter mig så langt ud af halsen, at jeg droppede ud. Og så stod jeg der, 18 år og forvirret på et højere plan over, hvad jeg så skulle stille op med mit liv, siger Mette Helena Rasmussen.

Redningen blev en kæreste, der havde fundet et kunstnerisk ophold med ligesindede unge på Kreta, og mens hun malede græske ikoner under åben himmel, spillede han bas til cikadernes sang. Men der gik for meget hummus og græsk ouzo i den, og når hun tænker tilbage på opholdet i dag, minder det mest om et afsnit af ”Paradise Hotel” med en masse unge mennesker, som hormonerne boblede over i.

Mette Helena Rasmussen kom også hjem med et knust hjerte i bagagen, og modløs som aldrig før mødte hun op på Aarhus Kommune for at melde sig arbejdsløs. Og det skulle faktisk vise sig, at socialrådgiveren på den anden side af skrivebordet var så åbensindet, at hun fik skubbet den unge Mette Helena Rasmussen ind på den rette vej. Hun sendte hende nemlig på højskole.

Det næste halvandet år gik Mette Helena Rasmussen først på Byhøjskolen i Mejlgade og bagefter Krabbesholm Højskole i Skive, hvor hun genfandt den kreative side af sig selv. Kreativiteten ligefrem sprudlede ud af hende, uanset om det var med hænderne begravet i ler eller bevæbnet med pensel og palet, og da opholdet var ovre, sendte hun en håbefuld ansøgning til alle tre kunstakademier i landet - og kom ind på to ud af dem, da både Det Jyske og Det Fynske Kunstakademi optog hende.

- Året efter jeg var begyndt på Det Fynske Kunstakademi, blev jeg optaget på Det Kongelige Kunstakademi i København og valgte at skifte. Så på grund af en socialrådgiver, lavede jeg et hattrick med optagelse på alle tre akademier. Jeg sendte hende også et postkort og fortalte, at nu havde jeg opnået det, jeg drømte om, og i øvrigt tak for hjælpen, griner Mette Helena Rasmussen.

Trangen til at indrette opstod sideløbende med kunsten som en brændende, næsten ustyrlig, trang, da hun ventede sin datter for snart 14 år siden. Et klassisk tilfælde af redebyggeri, som mange vordende mødre bliver ramt af. Mette Helena Rasmussen var ingen undtagelse.

- Jeg blev ramt af en enorm trang til at indrette ting, men da jeg boede i en lille toværelses lejlighed i Valby, var der ikke mere at indrette. Så jeg kastede mig over at indrette det fælles legehus i gården, og der kom både tapet og mosaikfliser op i legekøkkenet, og sådan har det været lige siden. Når mine egne rum og flader slipper op, går jeg i gang med nogle andres, siger hun.

Selvom hun stadig var i fuld gang med sit studie og desuden lige var blevet mor for første gang, sprang hun også ud som boligstylist og åbnede oven i det sin egen butik, Retro Villa, med salg af gamle tapeter. Siden tog karrieren fart, og i mange år stylede hun for alt fra private hjem over boligmagasiner til store firmaer som Flügger, Georg Jensen og Gense.

- Jeg havde en lede ved at lave kunst, da jeg afsluttede mit studie, så i de første mange år ernærede jeg mig hovedsageligt ved boligstyling. Jeg har altid gerne villet forbinde de to sider af mig, så jeg er på en eller anden måde vendt tilbage. For nu har jeg fået fusioneret den her fantastiske kunstverden fra min ungdom med de smukke hjem, jeg professionelt har navigeret igennem i min karriere.

I dag bor den 38-årige stylist sammen med sin datter på 13 og sin søn på 8 år i en stor herskabslejlighed på Amager i København. Tæt på alt, som hun siger: 20 minutter fra Storkespringvandet, 10 minutter på cykel til en kølig dukkert ved Amager Strandpark og med fristaden Christiania kun en spytklat derfra.

Og ad livets omveje føler hun, at hun har fundet hjem igen. For selvom hendes liv har fulgt en rød tråd og altid handlet om at forskønne folks verden på den ene eller anden måde, har tilværelsen også haft en skyggeside. To gange har hun mistet sit hjem og har måttet starte fuldstændig forfra.

Første gang var under det historiske skybrud, der oversvømmede hovedstaden i 2011. I forbindelse med en flytning havde Mette Helena Rasmussen fået solgt sin lejlighed lidt for hurtigt, og derfor stod hele hendes hjem pakket ned i kasser - i kælderen i den nye ejendom. Og den stod pludselig under vand.

- Da vi kom til trappeskakten ned til kælderen, var det fuldstændig som scenen i ”Titanic” - bare med kloakvand. Jeg havde en idé om, at de øverste flyttekasser i kælderrummet kunne reddes, men når pap bliver vådt, synker det sammen. Hele mit liv suppede rundt i beskidt vand, siger hun.

En enkel tør Ikea-pude stod til at redde, men de første mange dage kunne hun ikke begribe, at alt, hun ejede, var væk. Så brød hun fuldstændig sammen, husker hun.

- Der ligger så meget identitet i ens ting, det er jo ens fysiske selv på en eller anden måde, men da vi først var igennem de første par uger med sortering, lister til forsikringen og smiden ud, så manglede jeg ingenting. Min kæreste havde jo allerede de ting, jeg havde brug for - en seng, en hvidløgspresser, og tøj kunne man hurtigt få igen, siger hun og tilføjer:

- Og så kom det nok også bag på mig, hvor hurtigt jeg fik skrabet en ny bunke ting sammen fra diverse genbrugsbutikker og gallerier. Så på mange måder fik jeg et nyt hjem, men på den hårde måde, siger hun.

De seneste mange år har hun også hjulpet andre, der ufrivilligt har mistet deres hjem. I 2018 lavede hun programserien ”Nyt hjem uden vold” på DR2, hvor hun hjalp voldsramte kvinder med at skabe sig et nyt hjem, så de på den måde kunne komme videre med deres liv.

- Der ligger en stor portion uretfærdighed i at være blevet nødt til at forlade sit eget hjem på grund af omstændighederne, og derfor betyder det også rigtig meget for ens selvopfattelse, at det sted, man så bliver nødt til at opholde sig, også er smukt og trygt at være i. Det gør, at man kan gå lidt rankere gennem tilværelsen og føle sig mindre stigmatiseret og udsat. Derfor ligger der i de fysiske rammer også noget hjælp til healing, siger Mette Helena Rasmussen.

Siden har hun også indrettet beboerrummene på krisecentret Dannerhuset samt fællesarealerne på Danners udflytterboliger i Jægerspris, og senest har også Horsens Krisecenter fået en makeover fra institution til hyggelige omgivelser.

- Det kan godt være, jeg ikke redder nogen med sofapuder og lidt kunst på væggene - og så alligevel. For de her kvinder skal finde sig selv igen, finde deres power og genopbygge deres selvværd, og i den proces betyder det rigtig meget, hvordan der føles at være. På krisecentret er noget af det vigtigste også at minde kvinderne om, at det her er bare en lille bitte periode i et ellers langt liv, de skal leve, og om lidt skal de igen være kaptajn i deres eget liv, siger hun og piller ved det guldvedhæng af kvindetegnet, som glimter i halsåbningen på hendes sorte slå om-kjole.

Når kriseramte kvinder har ligget hende så meget på sinde, hænger det også sammen med, at hun selv i en periode på 16 måneder af sit liv boede på krisecentret Dannerhuset. Selvom hendes eget liv var brudt sammen, og hun var i undtagelsestilstand, uden sit eget hjem, passede hun stadig sit job som boligstylist, og hun hjalp endda også de andre kvinder med at indrette deres nye hjem, når de flyttede ud.

Derfor var glæden ved at få sit eget hjem også så meget større, da det var hende selv, som stod med nøglerne til en ny begyndelse.

Af uransagelige veje ville skæbnen, at Mette Helena Rasmussen endte, hvor hun første gang mistede alt. Ved et tilfælde opdagede hun nemlig, at nabolejligheden til ”skybrudslejligheden”, hvor hun for resten også havde født sin søn på stuegulvet, var sat til salg. Instinktivt vidste hun, at hun skulle hjem, og det kom hun.

- Det allerførste jeg gjorde, da jeg endelig fik mit helt eget hjem igen, var at flå det fra hinanden. Jeg fik en seng, men der gik måneder, før jeg endelig fik skruet benene på. For bare dét at være i min egen bolig, gå rundt i de tomme rum, der rungede, når børnene rendte rundt. Jeg tudede, så befriende og lykkeligt var det at komme hjem, siger Mette Helena Rasmussen.

I dag kan hun faktisk ikke forestille sig at skulle bo nogen som helst andre steder i verden end i lejligheden på Amager. Hendes hjem er blevet hendes helle, hendes legeplads, hvor alt bliver prøvet af mindst én gang, hvor møblerne ikke får lov til at stå på samme plads ret længe ad gangen, og hvor væggene har været igennem hele Pantones regnbuepalet. Omgivet af ting, hun holder af, og kunst på alle vægge og flader.

For man kan lige så godt prøve tingene af, mener hun. Hvordan skal man ellers vide, om man kan lide det? Derfor opfordrer hun også folk til at turde kaste sig ud i de helt store boligdrømme, og heldigvis kan man komme langt med en klat maling, nye gardiner og nogle mdf-plader.

- Glæden ligger også i, at man selv har valgt og besluttet sig for noget, og det giver et helt andet ejerskab over et rum. At føle sig hjemme handler jo i virkeligheden om at have sig selv med i det. Det er en handling at føle sig hjemme, og jo længere tid man har ligget på knæ og malet fodpaneler, syet pudebetræk eller været på genbrugsjagt efter det perfekte spejl til entréen, des mere indtager man sit hjem, og jo bedre tilpas og tryg er man i det. Det er præcis som en ræv, der pisser sin hule af, siger Mette Helena Rasmussen.