Annonce
Esbjerg

Byråd løslader millioner: Vandhundene kan begynde at glæde sig

Lanternen er navnet på Esbjergs nye maritime center. Vinderteamet, der fik rollen som totalrådgiver hedder WERK, Snøhetta og Oluf Jørgensen. Visualisering: WERK, Snøhetta, Esbjerg Kommune.
Borgerne i Esbjerg Kommune kan snart begynde at ane konturerne af det nye, maritime center Lanternen. Esbjerg Byråd frigav mandag aften de første millioner til projektet, der skal stå færdigt i begyndelsen af 2022.

Esbjerg Kommune: En manifestation af Esbjerg og havet. Et kraftcenter, der binder byen og havet sammen.

Ambitionerne for Esbjergs nye maritime center på havneøen udfor den nye Esbjerg Strand-bydel er mange, og nu rykker det maritime mekka, der er døbt "Lanternen" tættere på virkeligheden.

Esbjerg Byråd besluttede mandag aften at frigive de mange millioner, som det koster at gå i gang med at bygge centret.

Ifølge formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen (K), bliver Lanternen 5,2 millioner kroner dyrere end beregnet, men det træffer sig så heldigt, at Lokale og Anlægsfonden har besluttet at støtte byggeriet med det beløb.

Claus Sørensen Fonden og Alice og Tage Sørensens Fond støtter det kommende byggeri med i alt 11 millioner kroner, og det betyder, at Esbjerg Kommune skal bruge omkring 40,6 millioner kroner, der dog for længst er sat af i det kommunale budget.

- Med det maritime center får vi nye rammer for havnens mange aktiviteter og sportsklubber. Centret skal samle alle foreninger, der har maritime aktiviteter, under ét tag, så det bliver et mødested for de vandaktive i alle livsfaser. Med centret og de omgivende områder ønsker vi at skabe de optimale rammer, der inspirerer og opfordrer til sport, leg, læring og socialt samvær, såvel ude som inde. Det er vores håb, at det maritime center vil være med til at styrke fællesskaber på tværs og medvirke til at danne netværk mellem brugerne fra de forskellige foreninger og de borgere, som i øvrigt benytter sig af faciliteterne i det maritime center, lød det blandt andet fra May-Britt Andrea Andersen.

Det nye maritime center til omkring 55 millioner kroner i Esbjergs nye rekreative bydel, Esbjerg Strand, nord for den eksisterende erhvervshavn. Esbjerg Kommunes andel af udgiften er godt 40,6 millioner kroner. Visualisering: WERK, Snøhetta, Esbjerg Kommune.
Annonce

Nyt byggeri slår tonen an

Formanden for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (V), kaldte byggeriet for "enormt vigtigt", fordi det netop bliver det første byggeri på den nye havneø:

- Dermed slår byggeriet tonen an for, hvordan vi visualiserer udviklingen af den nye bydel, som skal blomstre frem på øen. Heldigvis har vi haft eksperthjælp til at bistå med den del. Rent arkitektonisk har vi en sværvægter på banen. En af verdens førende tegnestuer, det norske Snøhetta, har med deres danske samarbejdspartner Werk, slået stregerne. Og dermed bliver der skabt et vartegn for det maritime miljø og den nye havneø. Bygningen har med sit udtryk potentiale til at blive et arkitektonisk ikon, på linje med det vi kender fra Vadehavscentret, Tirpitz og Kannikegården i Ribe. Som vi har set det andre steder, formår bygninger af denne kaliber at tiltrække kultur- og arkitekturturister. Dermed bliver det ikke kun os tæt på, der får glæde af faciliteterne, sagde Søren Heide Lambertsen.

Annonce

Ryster ikke på hånden

Den socialdemokratiske gruppeformand, Jørgen Ahlquist, glædede sig også over udsigten til den snarlige virkeliggørelse af det maritime center:

- Det er blevet en smule dyrere, men det ryster vi ikke på hånden over, og nu har vi jo også en til at betale regningen.  Men det mod, der har været om projektet, har været fantastisk, og derfor er der al mulig grund til at bakke op. Og indholdet bliver også smukt til gavn for den maritime udvikling og borgernes ønske om at komme tæt på vandet, sagde gruppeformanden blandt andet.

Byggeriet går i gang i begyndelsen af det nye år. om tidsplanen ser ud lige nu, vil det maritime center stå færdigt i begyndelsen af 2022.

Lanternen - maritimt center

Det forventede projekt er på cirka 3.000 kvadratmeter.

Byggeriet vil koste alt i alt omtrent 55 millioner kroner millioner kroner, hvoraf Esbjerg Kommune selv bidrager med 40,6 millioner kroner. 

Lokale og Anlægsfonden gav givet 530.000 kroner til arkitektkonkurrencen og vil desuden støtte byggeriet med 5,2 millioner kroner.

Claus Sørensen Fonden og Alice og Tage Sørensens Fond støtter det kommende byggeri med i alt 11 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce