Annonce
Kolding

Byråd sparede tilbud væk: Nu kæmper uddannelsesinstitution videre for hjælp til udsatte elever

Emma Graarup, i midten, har lidt voldsomt af angst og depression og var tæt på at måtte skippe sin HF-uddannelse. Men hun kom med i tilbuddet "Lær at tackle angst og depression" for at unge mellem 15 og 25 år og fik der så meget hjælp, at hun sidste år fik sin HF-eksamen. På dialogmødet om den besparelse, der betyder, at tilbuddet nedlægges, fortalte Emma om, hvordan tilbuddet er helt unikt og har gjort, at hun fik sin eksamen, fik arbejde og om en måned skal starte på pædagoguddannelsen. Foto: Lotte Højstrøm
Selv om et flertal i Kolding Byråd sparede tilbud til unge med angst og depression væk, kæmper Kolding HF & VUC fortsat for, at hjælpen til disse unge kan komme op at stå igen. Mandag inviterede skolen til dialogmøde.

Kolding: Unge Emma Graarup sagde det ligeud:

- Hvis jeg ikke var kommet på det her forløb, så havde jeg ikke fået min HF-eksamen, og så var jeg nok endt på kontanthjælp. For hvis jeg ikke kunne tage ansvar for min uddannelse, hvordan skulle jeg så tage ansvar for at passe et arbejde på en arbejdsplads.

Mandag var hun en af deltagerne ved et dialogmøde på Kolding HF & VUC. Emnet var det kommunale gruppetilbud til unge med angst og depression, som et flertal i Kolding Byråd i forbindelse med budgetforliget for 2020 sparede væk sammen med tre andre gruppetilbud.

Men på Kolding HF & VUC kæmper ledelsen for at få "Lær at tackle angst og depression" til unge mellem 15 og 25 år op at stå igen, for her kan man se, at adskillige af skolens elever har haft enorm gavn af at deltage i et af de syv ungeforløb, der er blevet gennemført i de to år, tilbuddet har eksisteret i Kolding. Sidste år flyttede kommunens sundhedscenter endda en af grupperne til Kolding HF & VUC, sådan at eleverne derfra kunne møde op i gruppen i trygge og vante omgivelser.

Hver gruppe ledes af en ansat fra sundhedscentret og en ung, uddannet instruktør, der selv har døjet med angst og depression. De unge udfører opgaven ganske gratis og frivilligt.

Annonce

Besparelsen

  • I budgetforliget for 2020 bedtog et flertal i byrådet bestående af V, S, DF og R at spare gruppen "Lær at tackle angst og depression" for unge mellem 15 og 25 væk. I samme vending blev et lignende gruppetilbud til voksne, et gruppetilbud til borgere med kronisk sygdom og et for pårørende til folk med kronisk sygdom også nedlagt.
  • Ved at nedlægge disse fire tilbud, sparer kommunen 417.000 kroner i 2020 og 556.000 kroner om året fra 2021 og frem.
  • En del af udgifterne til disse tilbud er betaling af et abonnement til tilbuddene og dertil hørende bøger og materialer. Tilbuddet til de unge klares af både kommunalt ansatte og frivillige unge, der selv har døjet med angst og depression.

Stiller dem sårbare

Det var et flertal bestående af V, S, DF og R, som stod bag besparelsen, og to af disse partiers repræsentanter i social- og sundhedsudvalget, Kristina Jørgensen (DF) og Trille Nikolajsen (V), var blandt deltagerne i mødet. Derudover deltog blandt andet repræsentanter for Komiteen for Sundhedsoplysning, der står bag konceptet for Lær at tackle-grupperne i 57 af landets kommuner, Danske Handicap Organisationer, Landsforeningen Autisme, Sind, IBC og Hansenberg.

Lederen af studiecentret på Kolding HF & VUC, Anja Pedersen, forklarer, at man med mødet forsøger at påvirke politikerne til at kunne træffe mere kvalificerede afgørelser.

- Hvis man fratager de unge muligheden for at deltage i gruppen, stiller man dem langt mere sårbare i forhold til at gennemføre en uddannelse. Det er så unikt, at det er frivillige kræfter, der er rollemodeller, og de er vigtige, når de unge skal lære at mestre forskellige situationer. Og her i Kolding er der ikke andre tilbud af den slags. Der er ikke alternative løsninger, siger Anja Pedersen.

Trivselsmedarbejder på IBC, Julie Thoboe, slog på mødet fast, at Lær at tackle-gruppen for de unge er det eneste tilbud, hvor unge fra alle slags uddannelser kan rummes sammen.

- Det dækker for eksempel både erhvervsuddannelser og gymnasier. Det fungerer hele raden rundt, sagde hun.

Gratis i en periode

Chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning, Nicolaj Holm Faber, fortalte på mødet, at man i en periode vil undlade at opkræve den ellers obligatoriske betaling for licens og materialer til Lær at tackle-konceptet fra Kolding. Det sker for at kunne køre ungegrupperne videre midlertidigt og holde på instruktørerne, og så håber han ellers, at man fra Kolding Kommunes side besinder sig og sætter penge af til det tilbud, som både han og Helle Lampe fra sundhedscentret kaldte for både billigt, unikt og særdeles effektivt.

Kristina Jørgensen og Trille Nikolajsen fortalte, at man i social- og sundhedsudvalget netop nu venter på en redegørelse om, om der nu overhovedet er nogle tilbud tilbage i Kolding til unge med angst og depression i Kolding. Begge forklarede, at de - da de traf beslutningen om besparelsen - troede, at der var andre tilbud til disse unge.

- Da vi pegede på denne besparelse var det med den begrundelse, at der var andre tilbud, der kunne opsluge de her unge, sagde Kristina Jørgensen, der understregede, at hun ikke ville udstede nogen garantier for noget.

Mange af de fremmødte til dialogmødet fik fortalt de to deltagende politikere, Kristina Jørgensen (DF) og Trille Nikolajsen (V), om fordelene ved konceptet med at lade unge, frivillige instruktører, der selv har døjet med angst og depression, styre grupperne sammen med en medarbejder fra kommunens sundhedscenter. Konceptet for grupperne er velafprøvet og baseret på konkret viden og erfaring derfra. Foto: Lotte Højstrøm
Lederen af studiecentret på Kolding HF & VUC, Anja Pedersen, havde inviteret til mødet. Hun er ikke i tvivl om, at man ved at spare tilbuddet til de unge med angst og depression væk, øger risikoen for, at de dropper ud af deres uddannelse. Gruppeforløbet giver dem nemlig reskaber til at mestre deres hverdag og skolegang, fortæller hun. Foto: Lotte Højstrøm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Annonce