Annonce
Kolding

Claus føler sig som andenrangsborger i egen by: - Hensyn og pli er en mangelvare

Claus har igennem sommeren fået mange grimme udbrud og knyttede næver i sin egen by. Foto: Anders Græsbøll Buch
Sommeren i Christiansfeld har været en pestilens for 44-årige Claus Iversen. Han er bosat i byen og er træt af turisternes opførsel. Nu har han taget beslutningen om at flytte væk.
Annonce

Christiansfeld: Sommeren i byen har udviklet sig til noget, som 44-årige Claus Iversen gerne ville have været foruden. Han har boet centralt i byen siden januar 2016, men i år har turisterne indtaget byen i en grad, som Claus Iversen ikke har oplevet før, og som har gjort det uudholdeligt.

Ude foran sin dør er det efterhånden umuligt at finde en parkeringsplads, og bilerne holder selv rundt om hjørnerne i de smalle gader, hvor der er parkeringsforbud med tydeligt gule striber på fortovskanten.

Samtidig tror turisterne, at de små brostensbelagte gader er gågader, så når Claus Iversen kommer kørende i sin bil og venligt gør opmærksom på, at det er en vej, og om folk vil flytte sig, så bliver han mødt med vrede blikke og knyttede næver.

- Alle dem, der har råbt ting som ”fuck af” eller lignende, har været dansktalende. Hvis det har været tyskere eller andre, så har de med det samme sagt undskyld og gjort plads, siger Claus Iversen.

Annonce

Katastrofeopbremsning

Så sent som onsdag i sidste uge måtte Claus Iversen foretage en katastrofeopbremsning, da en familie sad i en bil med åbne døre i siden af en af de brostensbelagte gader og drak kaffe. De åbne døre gjorde, at den smalle gade blev endnu smallere, og pludselig sprang et barn også ud på vejen.

- Antalsmæssigt med mennesker er det måske ikke så slemt, men det er som om, at folk er mere ligeglade. Hensyn og pli er en mangelvare. Vi skal alle sammen være her, men dem, der bor i byen, må også gerne være der, og her føler jeg mig som en andenrangsborger, siger han.

Det er specielt siden, sommeren startede, at generne har været store for de lokale i Christiansfeld, fortæller Claus Iversen. Han har også flere gange oplevet, at folk har brugt hans opgang som shelter, når det har regnet.

- Det er jo privatområde, men det ser man stort på. Det virker som om, at man er en indfødt, der bare kan tages billeder af, siger han.

Annonce

Vil flytte væk

Længere nede ad gaden bor et ældre ægtepar, som Claus Iversen flere gange har snakket med. Manden er gangbesværet og har derfor brug for at kunne holde i den indkørsel, han har. Flere gange har han dog oplevet, at folk har smidt en campingvogn eller bil i indkørslen eller på tværs.


Alle dem, der har råbt ting som ”fuck af” eller lignende, har været dansktalende. Hvis det har været tyskere eller andre, så har de med det samme sagt undskyld og gjort plads, siger Claus Iversen.

Claus Iversen, indbygger i Christiansfeld


Til dagligt arbejder Claus Iversen som selvstændig it-konsulent, og det er et job, som han stort set kan udføre hvor som helst, bare der er en computer og internet. Derfor har han også besluttet, at trængslen og de dårlige adgangsforhold i Christiansfeld skal være slut. Han vil nemlig flytte fra byen, fordi han er så træt af tingenes tilstand.

- Jeg har ikke sagt lejligheden op endnu, men beslutningen er truffet. Hvor hen ved jeg ikke, der skal det hele lige gå op, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Søs Egelind Gæster Schweizerhalle

Annonce