Annonce
Esbjerg

Coop risikerer milliontab på lukning af butik i Esbjerg: Mægler forhandler med fem nye lejere

Fakta-butikken i Hjerting lukkede midt i januar, men kæden hænger på huslejen, som er op imod tre millioner kroner årligt, indtil den 1. februar. Når Fakta alligevel har valgt at lukke allerede nu, er det, fordi forretningen trods omsætningsfremgang sidste år, er en underskudsforretning. Desuden har udlejeren ikke ønsket at reducere lejen. 
Fakta-butikken i Hjerting lukkede for knap 14 dage siden, men Coop hænger på huslejen indtil februar næste år. Ejendomsmægler E. Dam Jensen er valgt som mægler, og han hævder, at han allerede forhandler med flere potentielle lejere.
Annonce

Esbjerg: Dagligvaregiganten Coop risikerer et tab på op imod tre millioner kroner i forbindelse med lukningen af kædens Fakta-butik på Havborgvej i Hjerting.

Dagligvarebutikken lukkede i midten af denne måned, efter at det allerede i december var blevet annonceret, at butikken trods et øget salg på op imod 30 procent i 2020 måtte lukke, fordi udlejeren ikke ønskede at reducere huslejen.

Imidlertid viser det sig, at Coop også har haft en anden årsag til at lukke butikken i Hjerting.

Fakta i Hjerting har nemlig aldrig været en overskudsforretning - heller ikke trods omsætningsfremgang sidste år. Derfor vælger Coop også at lukke butikken i Hjerting, selvom kæden hænger på lejemålet helt frem til den 1. februar næste år.

Ifølge avisens oplysninger risikerer Coop et tab på imod tre millioner kroner frem til denne dato.

- Omsætningsstigningen sidste år var helt uhørt flot, og havde vi kunnet fortsætte denne kurs samtidig med, at udlejer havde givet en reduktion af lejen, havde det måske givet mening, siger salgschefen.

Annonce

Mange muligheder

I stedet har ejerne af ejendommen på Havborgvej, nordsjællandske Artha Dagligvarebutikker A/S, nu hyret den erfarne, lokale ejendomsmægler Ejvind Dam Jensen til at skaffe nyt liv i bygningen.

Han oplyser, at han vil gøre alt, hvad han kan for at undgå, at bygningen kommer til at stå tom – både i forhold til udlejeren, men også i forhold til beboerne i området.

Og Ejvind Dam Jensen kan måske også hjælpe Coop ud af huslejebetalingerne, som løber indtil den 1. februar næste år, hvis det altså lykkes med at finde en ny lejer.

I hvert fald oplyser Ejvind Dam Jensen, at han allerede på nuværende tidspunkt er i dialog med fem forskellige potentielle købere/lejere. Han vil dog ikke afsløre, hvem det drejer sig om, eller hvilke brancher der er tale om.


Men skal også huske, at der bor flere end 8.000 i Hjerting, og der kommer efter alt at dømme flere i de kommende år med to større udstykninger i den nordlige og østlige del af Hjerting.

Eivind Dam Jensen, ejendomsmægler


Selv vurderer han, at der er størst sandsynlighed for, at den næste lejer kan være enten indenfor udvalgsvarer eller dagligvarer eller måske et fitnesscenter – han oplister dog også specialbutikker, tilberedning/fabrikation, lager, møbler, tæpper, køkkener, hvidevare, biler, belysning, restaurant, selskabslokaler og bowling.

Men helt ærlig, er disse ting realistisk?

- Hvor finder du et ledigt lokale i Hjerting lige nu. Men skal også huske, at der bor flere end 8000 i Hjerting, og der kommer efter alt at dømme flere i de kommende år med to større udstykninger i den nordlige og østlige del af Hjerting.

Fakta-ejendommen er lokalplanmæssigt beliggende i byzone i bydelscenter med tilladelse til 1650 kvadratmeter dagligvarebutikker og maksimalt 1000 kvadratmeter udvalgsbutik. Vil man købe ejendommen er den udbudt til 20 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce