Annonce
Esbjerg

Corona-guide: Her kan du bestille takeaway

Corona-restriktionerne truer flere lokale spisesteder på livet. Mange forsøger at holde gang i køkkenerne ved i stedet at tilbyde mad ud af huset. Se herunder, hvor du kan støtte de lokale restauranter ved at bestille takeaway.

Posthuset, Torvet: Udbringning er muligt via restaurantens egen hjemmeside og budtjenesten Waiteer.

La Bamba, Kongensgade 7: Tilbyder takeaway. Levering er muligt via budtjenesterne Wolt og Waiteer.

Det Arabiske Køkken, Skolegade 21: Tilbyder takeaway. Køkkenet er åbent mandag-lørdag fra klokken 17.00 til 21.00.

Döner Deluxe, Skolegade 24: Tilbyder udbringning til døren for 30-100 kroner alt afhængig af afstanden. Gælder ved minimum bestilling på 120 kroner.

Eventkokken, Guldagervej 72: Tilbyder afhentning eller udbringning mellem klokken 12.00 og 16.00 hver dag.

Rankin Park, Skolegade 43: Tilbyder takeaway igen fra torsdag den 19. marts. Gratis levering mellem klokken 11.00 og 17.00. Det er også muligt at bestille mad via budtjenesten Waiteer.

Butcher, Grådybet 71: Tilbyder takeaway hver dag fra 14.30-21.00. På alle bestillinger over 400 kroner vil der være mulighed for levering. >

La Prosciutteria, Jørgen Pedersens vej 10: Delikatesseforretningen holder åbent som normalt, og tilbyder forskellige former for tapas og antipasti som takeaway.

Spisestuen, Danmarksgade 49: Takeaway hver dag fra klokken 17.30 til 19.30. Bestilling skal ske via telefon i tidsrummet fra klokken 13.00 til 16.00.

Gelato Di Natura, Kongensgade 9: Caféen tilbyder takeaway og levering i 6700, 6705, 6710, 6715 og Ribe by.

Madklubben Esbjerg, Skolegade 44: Det er muligt at bestille takeaway til afhentning. Levering tilbydes via budtjenesten Wolt.

Guldægget, Torvet, Kongensgade m.fl.: Caféerne tilbyder frokost til levering til adresser i 6700, 6710, 6715 og 6705. Det sker i tidsrummet mellem klokken 11.00 og 14.00.

Flammen, Broen Shopping: Restauranten er åben for takeaway alle dage. Levering er mulig via budtjenesten Waiteer.

Burger King, Stormgade 238: Restauranten i Broen Shopping er lukket, men afdelingen i Gjesing tilbyder fortsat takeaway.

Aunt Betty, Smedegade, Esbjerg Storcenter, Broen Shopping: Caféerne i Esbjerg Storcenter og Broen Shopping er lukket, men caféen i Smedegade tilbyder fortsat takeaway og bringer nu også ud i 6700, 6705, 6710 og 6715.

Dronning Louise, Torvet: Takeaway er muligt via caféens egen hjemmeside og via budtjenesten Wolt.

Delicious Sandwich & Juice - Esbjerg: Caféen er åben for takeaway. Levering er muligt via budtjenesten Waiteer.

Marina Trafikbar, Adgangsvejen 25: De er muligt at bestille mad til afhentning og levering.

Kok og Kuller, Skolegade 53: Restauranten tilbyder takeaway. Levering er muligt via budtjenesten Wolt.

Blichers Kro, Tjæreborg Stationsvej 21: Kroen laver mad til afhentning og levering.

Kandas Thai, Strandbygade 48: Det er fortsat muligt at bestille mad som takeaway. Levering er muligt via budtjenesterne Wolt og Waiteer.

Spyddet Le Grill, Strandbygade 29: Restauranten tilbyder takeaway. Levering er muligt via budtjenesten Waiteer.

Viet Thai, Strandbygade 48: Åben for takeaway. Levering er muligt via budtjenesten Wolt.

Café Le Chi, Englandsgade 23: Tilbyder takeaway alle dage fra klokken 16.00 til 21.00. Udbringning er muligt via budtjenesten Wolt.

Den Niende, Torvet: Caféen tilbyder takeaway.

Sydvesten, Fiskerihavnsgade 6: Det er muligt at bestille smørrebrød og udvalgte retter til afhentning. Bestilling skal ske telefonisk mellem klokken 07.00 og 14.00.

Jensens Bøfhus, City Nord: Serveringen er lukket på ubestemt tid, men det er stadig muligt at bestille takeaway til afhentning.

Im Aroy, Jernbanegade 40: Køkkenet er åbent for takeaway og tilbyder gratis levering i resten af marts måned.

Kim Anto, Kongensgade 111: Restauranten er åben for takeaway.

Sunset Boulevard, Strandby Kirkevej 4: Fastfood-kædens afdelinger i Kongensgade og Esbjerg Storcenter er lukkede, men restauranten i Strandbygade har drive-in og forbliver derfor åben.

McDonalds, Kongensgade, Østre Gjesingvej, Storegade: Alle tre McDonalds restauranter i Esbjerg tilbyder som vanligt takeaway.

Porsborgs Gastro Bar, Torvet 3, Ribe: Spisestedet er lukket for spisende gæster, men tilbyder takeaway.

Konditorbager, Storegade 177: Bagerforretningen er åben, men som noget nyt tilbyder de i øjeblikket også gratis levering i Esbjerg og omegn frem til klokken 13.00.

Bryndum Forsamlingshus, Bryndumvej 113: Også Bryndum Forsamlingshus er hoppet med på takeaway-vognen. De tilbyder nu mad ud af huset til afhentning hver dag mellem klokken 17.00 og 18.00.

Café Nanas Stue, Sønder Land 1, Sønderho: Restauranten holder gang i køkkenet, og de tilbyder nu at køre ud med maden. Bestilling sker over telefonen senest klokken 18.00 dagen før, og maden vil blive leveret i tidsrummet fra klokken 15.00 til 17.00

Den Røde Okse, Tarphagevej 9: Det er også muligt at bestille mad fra Den Røde Okse i Sædding. Retterne bliver lavet, så de kan købes med hjem og opvarmes. Bestilling foregår telefonisk og maden afhentes senest klokken 16.00 i hverdagene.

Restaurant Parken, Søvej 9: Restauranten tilbyder takeaway.

Julias Restaurant, Storegade 116: Restauranten tilbyder fortsat takeaway og levering.

Nørby Kro, Strandvejen 12, Fanø: Kroen har takeaway torsdag-lørdag. Bestilling sker telefonisk.

Frikadellen, Gl Vardevej 90: Cateringfirmaet Frikadellen med base ved kollektivhuset i Esbjerg tilbyder ligeledes takeaway. Maden kan enten afhentes eller bringes ud for et gebyr.

Guldbageren, Nørregade 73: Forretningen er fortsat åben, men tilbyder nu også at levering fra klokken 10.00. Bestilling sker telefonisk dagen før.

Kolvig - by Brorsonsminde, Mellemdammen 13, Ribe: Restauranten tilbyder tapas-takeaway. Bestilling inden klokken 12.00 og afhentning mellem klokken 16.30 og 17.30.

Kaffesmeden, Smedegade 5: Caféen tilbyder takeaway og udbringning. Bestilling foregår telefonisk mellem klokken 10.00 og 16.00.

Højvangs Bageri, Spangsbjerg Kirkevej 85, Tarphagevej 53: Begge bagerier er åbne som vanligt, men tilbyder nu også at levere brød til døren i 6700, 6705, 6710 og 6715. Bestilling foregår telefonisk.

Favorittens smørrebrød, Kronprinsensgade 19: Køkkenet hos Favoritten er fortsat åbent, og tilbyder som vanligt smørrebrød som takeaway.

Restaurant Ambassaden, Hovedgaden 57, Nordby: Restauranten i Nordby på Fanø tilbyder mad ud af huset. Bestilling foregår telefonisk senest klokken 14.00 samme dag, og afhentning foregår i tidsrummet fra klokken 17.00 til 18.30.

Kellers Badehotel & Spisehus, Strandvejen 48, Fanø: Restauranten tilbyder både morgenbrød og aftensmad ud af huset. Bestilling sker via mail. Brød skal bestilles dagen før inden klokken 18.30, og kan afhentes mellem klokken 8.00 og 10.00. Takeaway skal bestilles inden klokken 16.00 samme dag, og kan afhentes mellem klokken 17.00 og 18.30.

Har vi overset nogle? Så giv os gerne et praj på dolod@jv.dk. Vi opdaterer listen løbende.

Flere restauranter holder fuldstændig lukket, mens andre holder åbent for at esbjergenserne kan hente maden som takeaway.Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce