Annonce
Vestjylland

Dømt for ulvedrab har fået 779.525 kroner i erstatning fra staten

Morten Juhl/Ritzau Scanpix
67-årig vestjyde, der mandag skal for landsretten i sag om ulvedrab, har fået stor erstatning for markskader.

Mourits Troldtoft, der i 2018 blev dømt for drab på en hunulv, har i årevis fået store summer i erstatning fra staten for skader på sine marker forårsaget af kronvildt.

Det viser en aktindsigt hos Miljø- og Fødevareministeriet i udbetalingen af erstatning for markskader.

Mourits Troldtofts erstatning i perioden beløber sig til i alt 779.525 kroner - den tredjestørste erstatning givet til en ejendom i perioden.

Samtidig med at kræve erstatning for skader forvoldt af kronvildt har vestjyden tjent penge på at udleje sin ejendom til jagt på selv samme kronvildt og brugt det som argument imod ulven nær hans ejendom.

Et af ulvens primære byttedyr er ellers det kronvildt, der har ødelagt vestjydens afgrøder.

31. marts 2017 fortalte Mourits Troldtoft til Dagbladet Holstebro-Struer, at han frygtede, at ulvens indtog ved Ulfborg ville halvere hans jagtindtægter, der beløb sig til over 100.000 kroner om året.

Mourits Troldtoft mener ikke, at han har handlet dobbeltmoralsk:

- Jeg har ikke ønsket at udnytte kronvildtet specielt. Men jeg er i den situation, at jeg har kronvildtet, og hvis du skal begrænse de skader, det giver, så er du nødt til at udnytte de muligheder, der er (for at drive jagt, red.).

- Principielt ville jeg helst nøjes med at gå på jagt selv og ikke have jægere rendende rundt på min ejendom, og faktisk modsvarer erstatningen ikke de omkostninger, jeg har, siger Mourits Troldtoft.

Spørgsmål: Så var det vel også positivt, at der kom en ulv til området, som måske kunne være med til at regulere bestanden?

- Problemet er, at de hunde, der er herude, ikke bare æder kronvildt. De æder også alt muligt andet. Og du får et samfund, der er ved at gå i opløsning over det, siger Mourits Troldtoft.

Han blev for et år siden idømt 40 dages betinget fængsel for ulvedrabet.

Dommen blev anket af både forsvarsadvokat Jan Schneider og Statsadvokaten.

Forsvarsadvokaten går efter en frifindelse, mens anklagemyndigheden omvendt har krævet straffen skærpet.

Vestre Landsret behandler sagen mandag og ventes at træffe afgørelse på onsdag.

/ritzau/

Annonce

Overblik: Ulvedrab udløste 40 dages betinget fængsel

Nye dna-undersøgelser skal afklare, om der var tale om genetisk ren ulv eller en blanding af ulv og hund.

Mandag behandler Vestre Landsret danmarkshistoriens første retssag om drab på en ulv.

Mourits Troldtoft blev i september sidste år idømt 40 dages betinget fængsel ved Retten i Herning.

Læs om forløbet her.

* Den formodede ulv blev skudt på en mark ved Ulfborg 16. april 2018 klokken 14.26.

* Det var en fotograf, der tilfældigvis befandt sig i nærheden og overværede episoden, som anmeldte det til politiet.

* Mourits Troldtoft blev efterfølgende sigtet og senere tiltalt for ulvedrabet.

* Den 67-årige mand blev tiltalt for overtrædelse af jagtloven og for at have skudt et fredet dyr.

* Domsmandsretten kendte ham skyldig i den rejste tiltale 28. september 2018.

* Han blev idømt en betinget frihedsstraf, men fik lov at beholde sit jagttegn.

* Dommen blev anket af både forsvarsadvokat Jan Schneider og anklagemyndigheden.

* Forsvarsadvokaten kræver frifindelse, blandt andet med den begrundelse at der var tale om nødværge.

* Desuden har forsvarsadvokaten rejst tvivl om, hvorvidt der var tale om en såkaldt hybridulv - en blanding af en hund og en ulv, som ikke er fredet.

* Der er foretaget nye genetiske undersøgelser, som vil blive fremlagt i landsretten.

* Statsadvokaten går omvendt efter en skærpelse af straffen.

* 26. oktober 2018 blev Mourits Troldtoft ekskluderet fra Danmarks Jægerforbund.

* Det skete med den begrundelse, at Troldtoft "har handlet til stor skade for Jægerforbundet og derfor ikke er velkommen i vores fællesskab".

* Forbundet oplyser i en skriftlig kommentar til Ritzau, at det generelt er forbundets holdning, at "grove og bevidste overtrædelser af jagtloven bør koste jagttegnet".

Kilder: Anklageskriftet, Retten i Herning, Danmarks Jægerforbund, Ritzau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce