Annonce
Livsstil

Da Danmark skrev verdenshistorie

Axel og Eigil Axgil skrev verdenshistorie, da de som det første homoseksuelle par nogen sinde indgik registreret partnerskab 1. oktober 1989. Ceremonien fandt sted på Københavns Rådhus, hvor verdenspressen og mange danskere var mødt talstærkt op.

26. maj er det 25 år siden, at Danmark som det første land i verden tillod bøsser og lesbiske at få papir på hinanden. For to år siden blev skridtet taget fuldt ud, da registreret partnerskab blev skiftet ud med borgerlig eller kirkelig vielse.

Da den 96-årige Axel Axgil døde i 2011, var det en af de helt store pionerer og aktivister for homoseksuelles rettigheder, man sagde farvel til. Axel Lundal Madsen, som var hans fødenavn, var født i Odense i begyndelsen af første verdenskrig, og dengang sprang man ikke ud som bøsse uden at betale en høj pris. Homoseksuelle var udsat for brutal diskrimination og forfølgelse, og Axel Lundal Madsen mistede på et tidspunkt både job og bolig. I 1955 blev han arresteret og idømt et års fængsel for distribution af erotisk materiale, som det hed.

Men Axel Lundal Madsen var ikke sådan at kue.

Han stiftede Forbundet af 1948 - det senere Landsforeningen for bøsser og lesbiske, nu Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark. To år senere forlovede han sig med Eigil Eskildsen. De miksede deres fornavne, som blev til efternavnet Axgil, og tre årtier senere kunne de - som det første homoseksuelle par nogen sinde - få papir på hinanden.

Det lod sig gøre, fordi et flertal i Folketinget 26. maj 1989 havde vedtaget Loven om registreret partnerskab. Intet andet land var gået så vidt - Danmark havde skrevet verdenshistorie.

I dag ligger Axel og Eigil Axgil i fællesgraven Regnbuen for homoseksuelle på Assistents Kirkegård på Nørrebro i København. På jorden over dem går bøsser og lesbiske hånd i hånd, og de bliver viet i landets kirker - blandt andet i Skt. Stefans Kirke lidt længere henne ad Nørrebrogade, hvor både den tidligere og den nuværende præst er homoseksuelle.

Den 23-årige Christoffer Jakshøj og den 25-årige Ane Rindom, der begge læser på universitetet og er homoseksuelle, må have svært ved at leve sig ind i, hvad tidligere generationers bøsser og lesbiske har stået model til - ikke kun fra det officielle Danmark, men også fra det uofficielle: Familie, venner, kolleger og chefer med flere.

I dag er deres liv betydeligt lettere - men der er stadig kampe, der skal kæmpes.

Et lighedselskende folk

I modsætning til Christoffer Jakshøj og Ane Rindom, som vi vender tilbage til, husker Søren Laursen, der siden 1994 har været en af frontfigurerne i LGBT Danmark, tydeligt den dag, da de første homoseksuelle par blev smedet sammen på Københavns Rådhus. Forinden havde han været med til at forklare politikerne det urimelige i, at par af samme køn var juridisk dårligere stillet end heteroseksuelle. I dag - 25 år og mange kampe senere - siger han:

- Det registrerede partnerskab var en af de helt store landvindinger i nyere tid. Med ét blev det muligt for homoseksuelle at indgå et juridisk bindende partnerskab. Efterfølgende har mange andre lande indført det - men vi var de første.

Ti år senere kom det næste store gennembrud i ligestillingen, da Danmark - igen som det første land i verden - skabte mulighed for, at registrerede partnere kunne adoptere hinandens børn.

Når Danmark har været helt i front med hensyn til at ligestille homoseksuelle med heteroseksuelle på væsentlige områder, skyldes det blandt andet, at vi er et lille land, hvor der ikke er ret langt til politikerne på Christiansborg, mener Søren Laursen:

- Vi er heldige at have et meget modent parlamentarisk styre, hvor det er nemt at komme i kontakt med den lovgivende magt - politikerne. Den mulighed har man ikke i ret mange lande. Samtidig er vi et lighedselskende folk, der sætter os ned og snakker fornuftigt om tingene.

Pinligt bagud

Der skulle dog gå nogle år, før danske homoseksuelle par blev helt ligestillet med heteroseksuelle par på det ægteskabelige område. Vi skulle et stykke ind i det nye årtusind, før registreret partnerskab blev skiftet ud med ægteskab.

I 2012 fik homoseksuelle par mulighed for at indgå ægteskab ved borgerlig eller kirkelig vielse, og de par, som i årene inden lovændringen har indgået registreret partnerskab, behøver blot at udfylde en formular for at få partnerskabet konverteret til et ægteskab. Men at der skulle gå så mange år, før vi indførte det kønsneutrale ægteskab, er ikke noget, vi skal være stolte af, mener Søren Laursen:

- Her var vi pinligt bagud i forhold til andre lande. Holland indførte det kønsneutrale ægteskab allerede i 2001, og selv lande som Sydafrika, Argentina og Spanien kom før os.

Når der skulle gå så mange år, skyldes det ikke mindst, at den tidligere regering ikke ønskede at blande sig i kirkens indre anliggender. Men da den nuværende regering kom til, gav man en lodret ordre til, at kirkesamfundene skulle begynde at vie homoseksuelle. Den enkelte præst kan dog afvise at foretage vielsen, hvis det strider mod hans eller hendes overbevisning.

Større tolerance

Både Christoffer Jakshøj og Ane Rindom, der er henholdsvis forperson og næstforperson i LGBT Ungdom, mener, at det er forholdsvis nemt at leve et liv som homoseksuel i dagens Danmark.

- Juridisk er vi kommet langt, men vi kæmper stadig med nogle fordomme, siger Christoffer Jakshøj:

- Generelt er folk tolerante over for os. Mange familier tager det pænt, når deres datter eller søn springer ud som homoseksuel, men det er også mit indtryk, at mange bliver drillet - især i folkeskolen, hvor "bøsse" stadig bruges som et skældsord. Min erfaring er, at mange lægger låg på deres seksualitet i nogle år, før de tager springet.

I det offentlige rum holder man også igen med at vise, at man er et homoseksuelt par, fortæller han:

- Det er for besværligt at gå med hinanden i hånden, for man får så mange blikke - og indimellem også tilråb.

Ane Rindom arbejder blandt andet i LGBT's introgrupper, hvor man rådgiver og støtter piger og drenge, der føler sig tiltrukket af deres eget køn.

- Jeg sprang ud som lesbisk, da jeg var 20 år, og det var meget normalt at gøre det i den alder dengang. Men den grænse har rykket sig. I dag springer mange ud, når de er omkring 16 år, og det kan vel kun skyldes, at samfundet har ændret sig - at det er blevet mere accepteret at være homoseksuel.

Christoffer Jakshøj og Ane Rindom er taknemmelige for de kampe, som er blevet kæmpet af tidligere generationers homoseksuelle, siger de.

- Det er skønt, at vi ikke behøver at gå rundt og skamme os over at være tiltrukket af vores eget køn, og at vi - som gruppe - har fået så mange rettigheder, siger Christoffer Jakshøj.

Ingen af dem er i tvivl om, at de på et tidspunkt vil have børn, hvilket lovgivningen har skabt gode betingelser for.

Den tanke har formentlig aldrig strejfet verdens første homoseksuelle ægtepar, Axel og Eigil Axgil, der hviler på Assistents Kirkegård, mens singleforældre, bonusfamilier, kernefamilier og regnbuefamilier spadserer forbi.

Der er dog et stykke vej endnu, før kampen er vundet, viser en undersøgelse, som LGBT Danmark lavede i 2009. Her spurgte man 27.000 ikke-heteroseksuelle mennesker, om de talte åbent om deres seksuelle orientering. To tredjedele fortalte, at de ikke var åbne med det på arbejdspladsen, og en tredjedel var ikke åben om det i familien.

- At der var så mange, der gik rundt og skjulte det, kom virkeligt bag på mig, siger Søren Laursen.

Annonce

Registreret partnerskab

26. maj er det 25 år siden, at Danmark som det første land

i verden vedtog en lov, der gav homoseksuelle mulighed for at indgå registreret partnerskab. Det registrerede partnerskab blev indført for at give homoseksuelle nogle af de samme

rettigheder og beskyttelser, som heteroseksuelle ægteviede har. Loven trådte i kraft 1. oktober samme år, da Axel og Eigil Axgil for øjnene af verdenspressen indgik registreret

partnerskab på Københavns Rådhus som de første i verden.

Partnerskab til ægteskab

I 2012 afskaffede man det registrerede partnerskab og gav

i stedet homoseksuelle mulighed for at blive borgerligt eller kirkeligt viet. Personer, der har indgået registreret partnerskab, har siden 2012 haft mulighed for at transformere partnerskabet til et almindeligt ægteskab. Man skal blot udfylde en formular.

Homoseksuelle vielser

I 2012 blev 51 homoseksuelle par viet i en kirke.


  • I 2013 blev 77 homoseksuelle par viet i en kirke.

  • I 2012 blev 213 homoseksuelle par borgerligt viet.

  • I 2013 blev 282 homoseksuelle par borgerligt viet.

  • I 2012 blev 4 homoseksuelle par gift i udlandet.

  • I 2013 blev 4 homoseksuelle par gift i udlandet.

Kilde: Danmarks Statistik

I registreret partnerskab

1. april 2014 levede 4048 kvinder og 3833 7881 mænd i Danmark i et registreret partnerskab.

Kilde: Danmarks Statistik

Regnbuefamilier

Familier, der består af et homoseksuelt par og deres

børn - og måske også børnenes biologiske far eller

mor og dennes partner, kaldes regnbuefamilier.

Kilde: Den danske ordbog

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Esbjerg

Fællesdag med musik i Skads-Andrup

Annonce