Annonce
Haderslev

Dali indtager Kunsthuset

Salvador Dali er emnet for den nye udstilling i Haderslev Kunstforening. Lørdag er der fernisering på udstillingen, der rummer værker, som aldrig tidligere er set i Danmark.
Haderslev Kunstforening har lørdag fernisering på spændende Salvador Dali-udstilling med værker, der aldrig tidligere er vist i Danmark.

Haderslev: Det er i år præcis 30 år siden, at muren faldt og den store spanske surrealist Salvador Dali døde.

Lørdag bliver derfor en ægte mærkedag. Da åbner Haderslev Kunstforening udstillingen "101 Dali'er" i Kunsthuset på Jomfrustien 52. I udstillingen bliver publikum lukket ind i Dalis magiske univers og kommer til at se værker, hvoraf nogle aldrig tidligere er vist i Danmark.

Udstillingen er arrangeret af kunstforeningen, Galleri Rasmus og daligalerie.com og er sammensat af værker fra Peter Olufsens private samling. Med stor passion og kærlighed for den spanske maler, der regnes for at være den mest berømte og spektakulære repræsentant for surrealismen, har forfatteren, redaktøren, pladeproducenten og galleristen Peter Olufsen skabt en smuk samling af grafiske værker, keramik, glas og mindre bronzearbejder, som tilsammen tegner et spændende portræt af Dali.

Smeltende ure, brændende giraffer og meget mere bliver at se i udstillingen, som åbnes klokken 14 den 26. oktober af Peter Olufsen selv.

Annonce

Hør mere - foredrag

Peter Olufsen fortæller og viser onsdag den 6. november klokken 19 til 21 fra Salvador Dalis forunderlige verden. Foredraget finder sted i Kunsthuset på Jomfrustien 52 i Haderslev.

Udstilling med teamer

Den spanske maler fik sit store gennembrud i 1930'erne, hvor han anvendte et tidligt udviklet storhedsvanvid som en kreativ kraft. Gennem hele livet var han kendt for sit talent for selviscenesættelse og excentriske påfund.

Den kommende udstilling bliver delt op i temaer for at gøre den mere overskuelig. "Den klassiske Salvador Dali" - i traditionens spor med twist, "Surrealismer" - underbevidsthedens titter frem, "Illustratoren Dali" - Paradise Lost, Faust mm samt "Dali & Gud" - en tvivler, der gerne vil tro.

Alle er velkomne til åbningen klokken 14 på lørdag.

Udstillingen kan til og med 24. november ses alle lørdage og søndage klokken 13 til 16 samt på onsdage fra klokken 16-19.

Et af Salvador Dalis tryk, der kan ses i udstillingen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce