Annonce
Debat

Debat: Decentrale studiepladser?

Jens Ringsmose

Debat: Man behøver ikke at følge den aktuelle uddannelsespolitiske debat særligt nøje for at vide, at den politiske opbakning til flere decentrale studiepladser er voksende. Uddannelser er ikke noget, man alene skal kunne tage i de fire store byer, lyder det på tværs af partipolitiske skel. Det bærende argument: Decentrale uddannelser bidrager i væsentligt omfang til lokal udvikling og vækst, fordi de færdiguddannede bliver boende i lokalområdet.

Men hvad betyder den geografiske placering af studiepladser rent faktisk? Bliver dimittender, der er uddannet fra uddannelsesinstitutioner i byer langt fra København, Aarhus, Odense og Aalborg, nu også boende i nærområdet? Eller flytter de – som en ganske betydelig del af deres jævnaldrende – til de største byer?

En del tyder på, at studiepladsernes geografiske placering har en væsentlig betydning for, hvor dimittenderne efterfølgende bosætter sig og kommer i beskæftigelse. Det er f.eks. tydeligt, når man ser på, hvor dimittenderne fra SDU’s campusser i især Esbjerg, Kolding og Sønderborg har bopæl henholdsvis tre og seks år efter, at de har afsluttet studierne. Størstedelen bosætter sig nemlig tæt på den by, hvor de studerede, ligesom de for en stor dels vedkommende får job i samme område.

Annonce

Tag nu SDU i Sønderborg: I periode 2006-2016 blev der uddannet 284 professionsingeniører, hvoraf de 227 var bosat i Danmark tre år efter endt uddannelse. Af de 227 boede ikke færre end 140 (62%) i Sønderborg Kommune. I samme periode blev der uddannet 12.698 professionsingeniører på landets øvrige universiteter, hvoraf 11.855 boede i Danmark tre år efter endt uddannelse. Af dem havde 79 (0,7%) slået sig ned i Sønderborg Kommune tre år efter end uddannelse. Altså: Når man ikke er uddannet i Sønderborg, er man meget lidt tilbøjelig til at flytte til byen, mens personer, der har studeret i Sønderborg, for en meget stor dels vedkommende bliver i nærområdet.

Samme tendens gør sig gældende, når man ser på, hvor dimittenderne er i beskæftigelse et år efter endt uddannelse. Ud af 472 dimittender (kandidater og professionsbachelorer) fra SDU i Sønderborg i perioden 2007-2017 har 298 således jobs i det nære lokalområde et år efter, at eksamensbeviset er landet. Til sammenligning er 39 af de 472 dimittender beskæftiget i kommunerne København, Aarhus og Odense.

For uddannelsesinstitutionerne – og i særdeleshed for universiteterne – er udfordringen med de decentrale studiepladser imidlertid, at det kan være endog meget vanskeligt at skabe en bæredygtig økonomi, når optagelsestal og undervisningshold ofte bliver ganske små. Derfor er det også glædeligt, at de politiske tanker om flere studiepladser uden for de fire store byer også involverer yderligere finansiering.

Annonce
Debat For abonnenter

Ingen grund til panik: Ny mutation klarer vi også med selvdisciplin og videnskab

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Kolding får endnu et kviktestcenter - det åbner torsdag nord for bymidten

Erhverv For abonnenter

Gigantisk byggeri har indhentet forsinkelse: Viking Link når milepæl med 15.000 m2 under tag

Sønderborg

Læsere undrer sig: Må varebiler køre i begge retninger på gågaden

Varde For abonnenter

Rollator-bande på tur: Den ældste er 95 år – og nu overvejer rollatordamerne at besøge et værtshus

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Esbjerg For abonnenter

Hård kritik af Fanøs Plejecenter: Vores demente far lå hjælpeløs på gulvet

Debat

Venstre har brug for et nyt formandskab

Esbjerg

Ni elever i samme klasse smittet på ni dage: Hvorfor bliver årgangen ikke hjemsendt og testet?

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Aabenraa For abonnenter

Mennesket bag monarken: Forfatter gav indblik i dronningens liv med op- og nedture

Haderslev For abonnenter

Poser med kokain og heroin blev smidt ud af lejlighed på 2. sal, da politiet sparkede døren op

Nordtyskland

Så er byggeriet af den faste forbindelse startet i Tyskland

Annonce