Annonce
Kolding

DF kræver klart svar: Nye spørgsmål til ministeren om slam

Der skal ikke dumpes slam i Lillebælt ved Trelde Næs, mener DF i Fredericia, som nu også får rejst spørgsmål om dumpning overfor miljøministeren. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
DF ønsker miljøministerens holdning til klapning ved Trelde Næs og klapning generelt. Partiet tager afstand fra Koldings ønske om at dumpe materiale i Lillebælt.
Annonce

Fredericia: DF i Fredericia har fået partiets miljøordfører Rene Christensen til at rejse endnu en række spørgsmål til miljøminister Lea Vermelin i sagen om slam fra Kolding Kommune.

Dansk Folkeparti ønsker at få stoppet klapning ved Trelde Næs og ønsker ministeren på banen.

- Lea Wermelin må tone rent flag. Vil hun stoppe for klapning, og vil hun for alvor gøre noget ved situationen i Lillebælt? Hun må komme med nogle klarere svar end hun gjorde, da SF og de radikale spurgte i denne uge, siger byrådsmedlem Inger Nielsen.

Derfor er partiets spørgsmål til partiet enkelt og klart:

- Hvad vil ministeren gøre for at stoppe klapning af bundsedimenter fra havne og fjorde, spørger DF.

Partiet ønsker også mulighed for at fremskaffe kvantitative informationer omkring indhold af tungmetaller, næringssalte og det potentielle iltforbrug i forskellige typer af klapningsmateriale.

Umiddelbart tager DF afstand fra klapning generelt og melder sig som stærk modstander af yderligere belastning af Lillebælt, som dokumenteret er hårdt belastet.

- Alle ved, at Lillebælt har det svært, og derfor skal der ikke være nogen slinger i valsen. De her skal stoppe, og det skal stoppe nu. Kolding Kommune kan finde alternative løsninger, men det er klart, at det koster penge. Den udgift må de påtage sig, siger Inger Nielsen.

På byrådsmødet mandag aften har DF stillet forslag om, at byrådet sender en skarp protest til Kolding Kommune i forhold til dumpningen af de 360.000 kubikmeter slam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg For abonnenter

Kommentar: Giv dispensation til Sønderborgs hårde ghetto

Trekantområdet

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Annonce