Annonce
Navne

Diamantbryllup

Bessie og Kurt Aggeboe, Hornelund 24, Horne ved Varde, har mandag 8. marts diamantbryllup.
Bessie er født i Horne og var i lære i Brugsen i Henne, da Kurt fra mejeriet i Stausø fik øje på hende, og det lykkedes for Bessie at få Kurt med hjem til Horne. Det var et held for Horne Sogn, da de begge har været meget aktive i foreningslivet. Kurt var således primus motor i byggeriet af Horne hallen, mens Bessie har været meget aktiv inden for brugsbevægelsen, været mangeårig formand for husholdningsforeningen og været leder af aftenskolen. I 25 år drev de en gård i Hindsig, og da den blev solgt, købte de et hus i på Gunderupvej. Kurt var derefter i 12 år leder af husbondafløsningen, mens Bessie arbejdede i 12 år på sygehusene først i Varde og derefter i Grindsted.

Da de solgte huset på Gunderupvej i 2017, flyttede de ind i et lejet hus på Hornelund. De har altid givet hinanden plads og tid til at gøre, hvad de hver især gerne vil, og de kan se tilbage på et meget afvekslende og spændende liv med en stor omgangskreds.
Parret har to børn, Keld, der arbejder ved hjælpemiddelcentralen i Varde, og Elin, der er lærer i Jelling og bor i Vandel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce