Annonce
Kultur

Dronningen har fået 3,5 tons egetræ til Gråsten Slotshave

Egetræet er blevet plantet i Gråsten Slotshave denne vinter. Foto: Lars Thorsen
Et nyt træ er blevet plantet i Gråsten Slotshave. Træet er en gave til dronning Margrethe fra fire organisationer.
Annonce

Gråsten: Hvert år under sommerresidensen på Gråsten Slot tager dronning Margrethe og prinsesse Benedikte på en havevandring sammen med slotsgartner Bjarne Nørgaard fra Slots- og Kulturstyrelsen. Her bliver der talt om haven og fremtidige projekter.

I 2020 skulle de royale søstre udvælge placeringen af et velvoksent egetræ, som dronningen modtog i anledning af sin 80-års fødselsdag sidste år.

Det royale søskendepar valgte, at træet skulle placeres på plænen ned mod slotssøen og voldgraven med Gråsten Slot som baggrund. Denne eg vil forhåbentlig vokse sig til sin fulde vælde igennem århundrederne. Egetræer bliver normalt op mod 500 år gamle, men kan blive meget ældre.

Annonce

Op til 35 meter

Der er tale om et egetræ i anseelig størrelse. Ved plantningen var træet allerede otte meter højt og vejede 3,5 tons med rodklump. Et træ vokser igennem hele livet, men eg vokser langsommere end eksempelvis bøg, og dronningeegen vil derfor først nå sin fulde størrelse på op til 35 meter i løbet af de næste århundreder.


Vi kan ikke forestille os en bedre gave end netop egetræet, det mest majestætiske blandt de klassiske danske træer. Vi håber, at gaven vil bringe glæde til den kongelige familie i mange generationer fremover.

Danske Planteskoler, SMVdanmark, Dansk Håndværk og Danske Anlægsgartnere


Bag gaven står fire organisationer: Danske Planteskoler, SMVdanmark, Dansk Håndværk og Danske Anlægsgartnere, som i en fælles meddelelse udtaler:

- Vi kan ikke forestille os en bedre gave end netop egetræet, det mest majestætiske blandt de klassiske danske træer. Vi håber, at gaven vil bringe glæde til den kongelige familie i mange generationer fremover.

Egetræet er lige nu otte meter højt. Foto: Lars Thorsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Direktør og bestyrelsesformand skal stå skoleret: Sydvestjyske Museer beder kommunen om hjælp efter millionunderskud på populært museum

Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce