Annonce
Esbjerg

Efter kommentarer om støvletramp og Tyskland: Nystiftet Esbjerg-parti skifter navn i en fart

Hans K. Sønderby, tidligere DF'er og nu partistifter, har skiftet navnet på sit parti ud med et andet efter associationer til 30'ernes og 40'ernes Tyskland. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
For halvanden uge siden stiftede forhenværende DF'er og daværende løsgænger i Esbjerg Byråd, Hans K. Sønderby, et nyt parti ved navn De Nationalkonservative. Men nu omdøbes partiet, fordi navnet gav nogle uheldige associationer, siger partistifteren.

Esbjerg Kommune: "Jeg hører støvletramp". "Nationalkonservative - jeg får associationer til politikken i 30’ernes og 40’ernes Tyskland".

Reaktionerne på, at tidligere DF'er og daværende løsgænger i Esbjerg Byråd, Hans K. Sønderby, stiftede et nyt parti ved navn De Nationalkonservative, endte med at blive helt forkerte, og det tager Sønderby nu konsekvensen af ved at lyn-omdøbe sit nye parti.

De Nationalkonservative hedder fremover Esbjerglisten og har fået partibogstavet T, fortæller Hans K. Sønderby.

Annonce

- Nu skulle jeg gerne have ramt det rigtige. Navnet, som jeg havde valgt, gav de forkerte associationer, og det nationale i navnet sigtede nok også lidt for højt i forhold til det kommunale. Alle begår fejl - selv en statsminister og flere ministre, har jeg hørt for nylig, siger Hans K. Sønderby med sin velkendte, underspillede humor.

Sønderbys nye parti har foreløbig følgende politiske rettesnor lokalt: Et stærkt fokus rettet mod den kommunale velfærd, planlægning og erhvervsudvikling.

Nationalt er partiets ideologiske bagtæppe ifølge partistifteren selv at være "et værn mod en kulturnedbrydende indvandring, hvor danske værdier og traditioner er under pres".

Esbjerglisten har forøvrigt følgende motto: "Håb er ikke en brugbar strategi".

Forhistorien

Optakten til Hans K. Sønderbys periode som først løsgænger og nu partistifter er den, at Hans K. Sønderby var byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Esbjerg Byråd. Med baggrund i partiets vælgerflugt tilbage i sommer gik han offentligt ud og gjorde sig til talsmand for et lederskifte i Dansk Folkeparti på landsplan.

Sønderby mente kort og godt, at Kristian Thulesen Dahl havde udspillet sin rolle og skulle overlade lederposten til Morten Messerschmidt, og det affødte en byge af kritik fra partimedlemmer landet over, ligesom Hans K. Sønderbys holdninger blev vidt og bredt kritiseret af byrådsmedlem og daværende gruppefælle i Esbjerg Byråd, Susanne Dyreborg.

Det fik til gengæld Hans K. Sønderby til helt at melde sig ud af Dansk Folkeparti med henvisning til, at udmeldingerne fra centrale personer, blandt andet bestyrelsesmedlemmer i partiforeningen, som han kunne læse på blandt andet Facebook, viste, at der ikke længere var basis for et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde fremadrettet.

Annonce

Altid plads til en T

Efter godt fire og en halv måneds tænkepause som løsgænger besluttede Hans K. Sønderby, at  han har mod til at kæmpe for en fortsat fremtid i kommunalpolitik, og han stiftede derfor sit nye parti ved navn De Nationalkonservative og åbnede for at sammensætte en længere liste over kandidater til det kommende kommunalvalg.

Det sidste passer i øvrigt meget godt til partiets slogan, der er kombineret med parti-bogstavet: "Der er altid plads til en “T”, der vil Esbjerg".

Kort om

Hans K. Sønderby nåede at være medlem af Dansk Folkeparti i knap 18 år.

Hans K. Sønderby kom i Esbjerg Byråd ved valget i november 2017, hvor han opnåede 367 personlige stemmer.

Han har fra 1994-1998 siddet i Esbjerg Byråd for Det Radikale Venstre og i 1982-1990 Ribe Amtsråd for SF.

Den 12. november 2020 stiftede Hans K. Sønderby partiet De Nationalkonservative med henblik på opstilling til kommunalvalget i november næste år. Navneskiftet til Esbjerglisten har virkning omgående.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Beskidte chaufførers kritik blev hørt: Nu vil Esbjerg Havn forbedre forholdene

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Beboer midt i kanonslagenes minefelt: - Det føles nogle gange som en krig

Varde For abonnenter

Claus er skuffet efter frifindelse for uagtsomt manddrab: - Det er ham, der er kørt ind i min mor og far

Sydjylland

Ny smitterekord på landsplan: Stigninger i alle ti kommuner i Syd- og Sønderjylland

Billund

Om halvandet år har Grindsted en efterskole: Forstander bliver ansat i nærmeste fremtid

Se med lige nu: Sundhedsmyndighederne giver status på corona-situationen

Aabenraa For abonnenter

Fire øjne ser bedre i to udvalg end i ét udvalg: En af valgnattens store sejrherrer forsvarer opdeling af udvalg

Esbjerg

Museumsdirektør modtager fornem kulturpris

Kolding

Frygt for at løbe tør for pladser til de mindste:  Nu vil kommunen finde 90 nye pasningspladser i en fart

Regeringen arbejder hen mod pressemøde om corona-tiltag onsdag

Vejen

Nomineret til stor hæder: Mathias Lund kan blive årets gokartkører

Haderslev For abonnenter

Forsker: - Farligere at bevæge sig ud i trafikken end at gå tur i naturnationalparken

Tønder

Idrætscenter barsler med store planer: Vil udvide springcenter og søger om millionstøtte

Annonce