Annonce
Erhverv

Efter rekordoverskud: Toplinjen hos stor Bramming-virksomhed blæser derudad

Bramming Plast-Industri fik et rekordoverskud i 2020, og de gode takter fortsætter med en omsætning, der i første kvartal satte ny rekord. Foto: Google Streetview
Det ser lovende ud for Bramming Plast-Industri A/S. Virksomheden fik i 2020 sit bedste regnskabsresultat siden 2007, og samtidig er 2021 begyndt med en rekordstor omsætning i årets første kvartal.

Esbjerg: Omsætningen hos en af Brammings største virksomheder, Bramming Plast-Industri (BPI) har i den grad fået luft under vingerne i årets første kvartal. Dermed fortsætter virksomheden, som blev stiftet for præcis 50 år siden af John Feldt, de meget fine takter fra regnskabsåret 2020, og BPI har fra årets begyndelse været offensive i sin rekruttering af nye medarbejdere.

- Vi er kommet rigtig godt fra start i 2021, og har faktisk sat omsætnings rekord i første kvartal. Dette på trods af tidens udforinger på råvaremarkedet – både i form af råvareprisstigninger og forsyningssikkerheden generelt. Vi mærker tydeligt effekten af vort tætte samarbejde med vore kunder, og at vore medarbejdere står sammen om at føre den nye plan ud i livet. Vi har derfor også fra årets begyndelse kunne ansætte nye medarbejdere i både vore danske og udenlandske fabrikker, og forventer fortsat positiv udvikling i tiden der kommer. 2021 bliver et rigtig spændende år for BPI, bebuder administrerende direktør Thomas Tvedergaard Larsen, der udgør direktionen sammen med mangeårig økonomidirektør Per Aas Jensen.

Om Bramming Plast-Industri

Bramming Plast-Industri blev stiftet i 1971 af John Feldt.

BPI er en 100 procent ordre-producerende virksomhed, som foruden her i landet er sælger til markederne i Sverige, Tyskland, og Holland.

Virksomheden udvikler, producerer og sælger løsninger i skum til private og offentlige virksomheder.

BPI har produktion i Danmark og Polen og servicerer kunder i mere end 20 lande.

Virksomheden er ultimativt ejet af Blue Equity, der har en række af Jyllands mest prominente erhvervsfolk bag sig.

Da han i sin tid blev ansat i virksomheden på Vardevej havde Bramming Plast-Industri A/S i nogle år leveret resultater i størrelsesorden 1 til 11 millioner kroner efter skat. Det overgår Bramming-selskabet nu, og med et overskud efter skat på knap 14 millioner i 2020, hvilket er det bedste årsresultat siden 2007. Til sammenligning landede overskuddet på 1,2 millioner kroner i 2019.

Annonce

Stærkt hold på vinderkurs

Resultatet, som Thomas Tvedergaard Larsen betegner som historisk kommer efter en mindre reduktion i omsætning til 260 millioner kroner i et år påvirket af corona.

- I 2020 er der i BPI arbejdet målrettet med at skabe øget lønsomhed og effektivitet i hele værdikæden, og det er det der kommer til udtryk i vores årsregnskab for 2020. Et resultat vi betragter som et rigtigt fornuftigt skridt på vejen. Vi har investeret betydeligt i vore faciliteter og i vores medarbejdere i både Danmark og Polen igennem året, og vi ønsker at udvikle en resultatorienteret virksomhed, hvor vores medarbejdere trives, udvikles og føler sig som en del af et stærkt hold på en vinderkurs, oplyser den administrerende direktør.

Han oplyser videre, at BPI arbejder med implementering af en ny salgs- og markedsføringsstrategi, som i løbet af kort tid har fået succes. Det tilskrives ikke mindst omstillingsparate medarbejdere.

Annonce

Bedre end turde håbe

- Vi ønsker at udvikle en virksomhed der danner fundament for en stærk og lønsom vækst – og som fortsat kan investere i fremtiden. Med fokus rettet mod det tætte samarbejde med vore kunder er vi rigtig godt på vej, og har i 2020 set en markant effekt på meget kort tid. Der er ingen tvivl om at vore medarbejdere har været særdeles omstillingsparate, og understøttet vores rejse på rigtig fornem vis. BPI har en rigtig stærk kultur og sammenhængskraft, og det har givet et rigtig godt fundament for virksomhedens udvikling. Bedre end vi havde turde håbe på, fortæller han.

Bramming Plast-Industri forventer at indtægter og indtjening i 2021 vil overstige rekordresultatet fra 2020. Med udgangen af 2020 havde BPI en egenkapital på 66 millioner kroner.

Antallet af fuldtidsansatte var i gennemsnit i 2020 404 ansatte, hvilket er cirka 25 færre end året før.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Livsstil For abonnenter

Fra militæruniform og lægekittel til afslappede ejere af en campingplads: - Hvad er det værste, der kan ske?

Annonce