Annonce
Kolding

Efter Søvndal-kritik af hjemmeplejeløsning i videoovervåget hjem: Nyvalgt seniorudvalg sætter stopper for spildtid

I det kommende år må Carelinks hjemmeplejere ikke bruge ventetiden mellem besøgene hos den 72-årige kvinde til at hjælpe andre borgere, men sådan en løsning er ikke rimelig overfor skatteborgerne, siger SF's Villy Søvndal. Han sammenligner den helt særlig løsning med det, man på klimaområdet kalder en 100 års-hændelse. Arkivfoto: Sys Andersen
Det holder ikke, at Kolding Kommune og det tidligere seniorudvalg har sagt ja til en ordning, der betyder dyrt betalt spildtid i hjemmehjælpen, fordi private vikarer ikke må udnytte ventetiden mellem besøgene hos 72-årig lammet kvinde til at hjælpe andre borgere. Sådan lyder det fra det nyvalgte udvalg efter SF's Villy Søvndals kritik.

Kolding: Endnu før en ny og helt unik hjemmepleje-løsning med få faste hjemmehjælpere træder i kraft 1. februar hos en 72-årig halvsidigt lammet kvinde, som bor i et videoovervåget hjem i det nordlige Kolding, trækker politikerne i byrådets nyvalgte seniorudvalg i bremsen og siger:

Stop, det her går ikke.

Seniorforvaltningens løsning i den meget omtalte sag er ellers for længst godkendt af det tidligere seniorudvalg, der før som nu har Søren Rasmussen (DF) som formand.

Annonce

Løsningen indebærer, at det private vikarbureau Carelink for en årlig pris af 2,3 millioner skal passe og pleje den 72-årige kvinde med godt fire fuldtidsansatte hjemmehjælpere.

For at sikre alle besøg til aftalt tid og varighed og undgå parrets vedholdende klager over mangel på samme har Kolding Kommune kontraktligt aftalt med Carelink, at det faste team ikke må have andre opgaver hos andre borgere i ventetiden mellem de otte besøg, som kvinden er visiteret til i døgnet. I stedet må de slå tiden ihjel med at gå en tur, shoppe i brugsen eller vente i deres biler.

Men det går ikke, lyder meldingen efter det nye seniorudvalgs første møde tirsdag eftermiddag.

Vigtig ro

- Vi har haft en grundigt drøftelse af hele sagen, og der er opbakning til, at den aftalte løsning fortsætter i kontraktperioden med Carelink på et år. Alle har vurderet, at det var det rigtige at gøre. Men allerede på vores næste møde skal forvaltningen fremlægge forslag til, hvordan spildtiden derefter kan udnyttes, oplyser Søren Rasmussen.

Så kan man sige, at I nu løber fra jeres tidligere beslutning?

- Nej, for ordningen fortsætter i et år. Det har ikke været meningen, at den skulle fortsætte uændret i tid og evighed, og nu vil vi så gerne høre, hvordan vi kan udnytte spildtiden. Jeg synes jo lige som de nye i udvalget, at det giver god mening at se på det, siger Søren Rasmussen.

Han påpeger, at det for ham har haft stor betydning at finde en løsning, som gav ro blandt kommunens hjemmehjælpere i kølvandet af den faglige konflikt, der brød ud, da de kommunale FOA-hjemmehjælpere i april begyndte at nægte at arbejde i hjemmet på grund af videoovervågningen, som de følte krænkende.

Annonce

Op i en spids

Det var JydskeVestkystens beskrivelse i søndags af den nye plejeløsning, der straks fik SF's nye seniorudvalgsmedlem Villy Søvndal til at ringe med alarmklokkerne og sige, at Kolding Kommune betaler for spildtid. For i løsningen - som er op mod tre gange så dyr, som pasningen af kvinden var, da det var den almindelige kommunale organisation, der stod for den - er der nemlig ikke tale om, at kvinden nu er visiteret til mere hjælp, end hun hele tiden har været, men kun at hjælpen skal leveres punktligt af erfarne medarbejdere og altid i aftalt omfang.

Jeg synes, det er afgørende, at vi ikke fortsætter med at betale for noget, vi ikke får noget for. Jeg vil ikke finde mig i, at vi spilder skatteborgernes penge på den måde.

Villy Søvndal (SF), medlem af seniorudvalget

Nu er Villy Søvndal tilfreds med, at seniorudvalgets politikere allerede på deres næste møde får et forslag fra forvaltningen til, hvordan spildtiden mellem besøgene hos den 72-årige kvinde kan udnyttes, når kontrakten med Carelink udløber.

- Jeg synes, det er afgørende, at vi ikke fortsætter med at betale for noget, vi ikke får noget for. Jeg vil ikke finde mig i, at vi spilder skatteborgernes penge på den måde. Og jeg synes ikke, at det er urimeligt, at en borger skal tåle en forsinkelse på 10 minutter. Ellers bliver det i hvert fald meget dyrt at drive hjemmehjælp, siger Villy Søvndal.

Men det duer vel ikke, at borgerne ikke får den hjælp, de er visiteret til?

- Nej, men indenfor rimelighedens grænser skal man tåle afvigelser. I den her sag er tingene kørt op i en spids mellem hjemmet og dem, der skulle hjælpe, og det har forvaltningen og det tidligere seniorudvalg så fundet en løsning på, som ikke er rimelig, mener Villy Søvndal.


Sagen kort

  • Koldings hjemmepleje indledte i 2015-2016 behandling af en kvinde i hendes hjem efter en voldsom blodprop i hjernen.
  • Under hjemmeplejens arbejde indgav hendes ægtefælle mange klager over udførelsen af arbejdet.
  • I starten af 2021 opsatte ægtefællen videoovervågning.
  • I april 2021indgav ægtefællen en politianmeldelse mod hjemmeplejen for vold/omsorgssvigt på baggrund af en medarbejders varetagelse af en plejesituation den 2. april 2021. Episoden er dokumenteret på video. Politianmeldelsen blev trukket tilbage igen.
  • 15. april 2021 meldte den medarbejder, som skulle på arbejde i hjemmet, sig syg. De øvrige medarbejdere i hjemmeplejegruppen nægtede at udføre arbejde i hjemmet med henvisning til deres liv, velfærd og ære.
  • 14. sept. afsagde Arbejdsretten dom: FOA skal anerkende, at den arbejdsvægring, der er iværksat af medarbejderne, er overenskomststridig , og at de pågældende medarbejdere straks skal genoptage arbejdet.
  • Ægtefællen har tilbudt at vise Koldings seniorpolitikere videoklippet, men det er endnu ikke sket.
Annonce
Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Varde

Frantz og Margit har mærket interesse for at købe velkørende forretning: - Men hjertet banker for, at den fortsat skal skabe liv i hjembyen

Løvkvist: Messerschmidt har droppet politikeren og er sprunget direkte til statsmandsrollen

Sydjylland For abonnenter

Alkohol og selvmordstanker styrede Lises liv, men så fik hun nok: Nu har hun tabt 33 kilo og sat sig for at hjælpe kriseramt psykiatri i Aabenraa

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

Aabenraa For abonnenter

100 år på fredag: Aabenraa-kunstner satte varige spor i sit lokalområde

EfB

Se EfB-videoanalysen: Strunck og Holten stod stærkt i billedet, men ellers var det generelt en tynd kop te

Annonce