Annonce
Kultur

Egen familietragedie inspirerede forfatter til bog

Simon Krathom Ankjærsgaard har også tidligere fået udgivet flere bøger. Foto: Lindhardt og Ringhof.
"Genforeningen 1920. Da Danmark blev samlet" hedder en ny bog skrevet af forfatteren, journalisten og historikeren Simon Kratholm Ankjærgaard, hvis egen, sønderjyske oldefar 30 år efter afslutningen på Første Verdenskrig begik selvmord. Han var plaget af minderne fra sin tid ved fronten.

Forpint og elendig valgte sønderjyden Rasmus Christian Petersen i 1948 at hænge sig i sit hjem i Veksø vest for København. Rasmus Christian Petersens sind kunne ikke længere rumme de rædsler, han havde oplevet som tysk soldat i skyttegravene på vestfronten under Første Verdenskrig. Han overlevede krigen, men blev kun 51 år. Forinden havde han den sorg at miste sin bror, der faldt som tysk soldat i Frankrig den 31. august 1916. På broderens dødsdato valgte Rasmus Christian Petersen også at gøre en ende på sit eget ulykkelige liv.

Denne dobbelte familietragedie er en del af forklaringen på, at forfatter, journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard nu er aktuel med værket "Genforeningen 1920" på forlaget Lindhardt og Ringhof

Han er nemlig oldebarn af Rasmus Christian Petersen.

- Så selvom jeg er vokset op på den københavnske vestegn, er Sønderjylland en del af min familiehistorie, forklarer Simon Kratholm Ankjærgaard.

Situationen efter fredsslutningen og frem mod 1920 var ekstremt højspændt.

Simon Kratholm Ankjærgaard.

Omfattende research

I samarbejde med journalist og forfatter Ole Sønnichsen har han skabt det nye værk om de dramatiske begivenheder for snart 100 år siden. Værket bygger på en omfattende research, hvor forfatteren er dykket ned i gamle dagbøger, erindringer, artikler og breve fra tiden. Arbejdet er udført i samarbejde med Historisk Samfund for Sønderjylland og Det Danske Centralbibliotek i Sydslesvig.

Historien om Sønderjylland under tysk styre og den efterfølgende, lykkelige genforening med Danmark er velkendt for de fleste - i det mindste på overfladen. Det gjaldt også for Simon Kratholm Ankjærgaard. Men undervejs i arbejdet med bogen stødte han på overraskelser.

- I skolens historiefortællinger blev Genforeningen nærmest beskrevet som noget naturgivet. Men det er gået op for mig, at det hverken var natur- eller gudgivet, at Sønderjylland skulle blive en del af Danmark. Situationen efter fredsslutningen og frem mod 1920 var ekstremt højspændt, mener Simon Kratholm Ankjærgaard.

Annonce

Tilfreds krigsfange

Bogen følger en række personer fra samtiden. Blandt dem er den udpræget dansksindede sønderjyde Lorenz Jepsen, hvis breve hjem til hustruen, Anne, er bevaret. Brevene blev skrevet fra lejren Feltham vest for London, hvor briterne internerede tyske krigsfanger. Blandt disse mange tusinde tilbageholdte, tyske soldater var også Lorenz Jepsen, der blev taget til fange af briterne i Frankrig i marts 1917.

Af brevene fremgår det, at Lorenz Jepsen var ret tilfreds med fangenskabet. Krigens rædsler var overstået, maden tilstrækkelig, og lønnen for arbejdet i krigsfangenskabet var absolut rimelig.

- Og for penge kan man købe alt, konstaterer Lorenz Jepsen nærmest forbavset i et af brevene til Anne.

Forbavselsen var forståelig i betragtning af de trange kår, der prægede det udpinte Tyskland hen mod verdenskrigens slutning.

I lejren følte krigsfangen sig langt friere end i den tyske hær. Samtidig var det en stor glæde atter at kunne tale og synge dansk sammen med andre sønderjyder, som også var havnet i tysk fangenskab.

Blå bog

Simon Kratholm Ankjærgaard er født i 1973. Han er journalist, forfatter og cand.scient.soc. i internationale udviklingsstudier og historie. Han har tidligere været journalist på Berlingske Medier og redaktør af Hus Forbi. I dag er han selvstændig.

Simon Kratholm Ankjærgaard har fået udgivet flere bøger om blandt andet borderline og fodbolddommeren Peter Mikkelsen.

Annonce

Hjemby blev tysk

Lorenz Jepsen overlevede såvel krig som fangenskab. Men han betalte alligevel en høj pris for krigen. Da han vendte hjem, var familiens gård solgt. Regnen havde svigtet, og Anne havde ikke formået at klare opgaven alene. Men måske endnu værre – efter folkeafstemningen lå Lorenz og Anne Jepsens hjemby, Valsbøl, syd for den nye grænse, der blev trukket i 1920.

Var Lorenz Jepsen nok en af datidens mere anonyme, danske stridsmænd, er der også mere prominente hovedpersoner i Simon Kratholm Ankjærgaards værk. Blandt dem er Nis Nissen og H.D. Kloppenborg Skrumsager, der begge var dansksindede medlemmer af den preussiske landdag i Berlin. Naturligvis møder vi også sønderjydernes førstemand, redaktøren og politikeren H.P. Hanssen, der som medlem af den tyske rigsdag i 1918 rejste spørgsmålet om Sønderjyllands indlemmelse i Danmark. Frem mod 1920 var han den drivende kraft i Genforeningen.

Forpint af minderne fra sin tid som tysk soldat valgte Rasmus Christian Petersen at hænge sig. Privatfoto.
Annonce

Danskernes førstemand

H. P. Hanssens eftermæle blev dog blandet. Han var nemlig en åbenlys fortaler for en grænse nord for Flensborg, hvilket hverken behagede kong Christian X eller den Flensborg-kreds, der foretrak at tage byen med i købet, mens de endnu mere yderliggående Danevirkemænd og Ejderfolk ønskede at gøre henholdsvis størstedelen eller hele Slesvig til dansk territorium.

- Det holdt endda hårdt, at H.P. Hanssen fik lov at tale ved genforeningsfesten på Dybbøl Banke den 11. juli 1920. Han havnede langt nede på talerlisten, siger Simon Kratholm Ankjærgaard.

Trods ivrig agitation blev Flensborg ikke dansk ved Genforeningen. Uenigheden om dette spørgsmål delte sønderjyderne.
Annonce

Ønskede sydligere grænse

Persongalleriet i den knap 400 sider tykke bog er for stort til at blive gennemgået her. Men blandt de mange farverige hovedpersoner er også den stokkonservative overlæge Ionas Collin, der efter Genforeningen blev en af drivkræfterne i Grænseforeningen og til sin død i 1938 kæmpede for en grænse ved Danevirke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce