Annonce
Sønderborg

Ellen Trane Nørby kåret som Venstres borgmesterkandidat

Formand for Venstre i Sønderborg Karsten Schøn havde også en buket med til Ellen Trane Nørby. Foto: Kim Holm
Omkring 100 af Venstres medlemmer mødte op mandag aften, da Ellen Trane Nørby blev kåret som partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021.

Sønderborg: Folketingsmedlem og forhenværende minister Ellen Trane Nørby har skiftet politisk retning. Med kursen og ambitionerne sat mod Sønderborg Rådhus og ikke længere Christiansborg.

For en uge siden blev det offentliggjort, at hun ville blive Venstres borgmesterkandidat ved kommunalvalget. Allerede der vidste hun, at der ikke var andre kandidater. For kandidater skulle melde sig senest 12. oktober - og der var kun en: Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby kort tid før hun blev kåret som Venstres borgmesterkandidat i Sønderborg. Foto: Kim Holm

Mandag aften blev hun derfor kåret som borgmesterkandidat foran cirka 100 Venstrefolk på Hotel Sønderborg Strand. Med alle coronaregler fulgt, kunne de rejse sig og klappe tillykke til deres nye spidskandidat, der afløser Peter Hansen, der ikke ville mere efter to valgnederlag. Nye kræfter måtte til - og selv om Ellen Trane Nørby kun er 40 år, har hun stor politisk erfaring fra 16 år i Folketinget - heraf to perioder som undervisningsminister og sundhedsminister.

Annonce

- Jeg bliver sådan helt rørt over jeres opbakning. Ligesom alting har sin begyndelse, har alting også sin ende, sagde hun om sit politiske karriereskift.

- Sønderborg-området er mit hjem, og jeg har boet her længere end i mit barndomshjem, sagde Ellen Trane Nørby.

Hun var for 16 år siden den første Venstre-kandidat valgt i Sønderborg-kredsen på denne side af Genforeningen i 1920. Nu vil hun forsøge at blive den første borgmester i den store fusionskommune, der er valgt i den gamle Sønderborg Kommune.

Vi lagde røgslør ud

Formand for Venstre i Sønderborg Karsten Schøn er en mand, der gerne vil have styr på formaliteterne. Han var dog også lidt nervøs for, hvor mange der ville møde op på grund af de mange restriktioner. Men forsamlingsforbuddet mod mere end ti personer gælder ikke politiske møder og konferencer som opstillingsmødet.


Sønderborg-området er mit hjem, og jeg har boet her længere end i mit barndomshjem.

Ellen Trane Nørby (V)


- Jeg er enormt glad og overrasket over, at så mange er mødt op, sagde Karsten Schøn. Der har åbenbart været en del utilfredshed, at partiet ikke noget tidligere har meldt ud om Ellen Trane Nørbys kandidatur, der har været kendt internt i toppen af partiet i noget tid.

- Vi har lagt røgslør ud og talt udenom, når nogen har spurgt, sagde Karsten Schøn uden dog at fortælle hvorfor. Efterfølgende forklarede han overfor JydskeVestkysten hvorfor:

- Vi har bare taget hensyn til Ellens ønsker om, hvornår det skulle offentliggøres. Mere er der ikke i det.

Den nye spidskandidat fortalte lidt om, hvor hun gerne vil have kommunen udvikler sig. Foto: Kim Holm
- Jeg bliver helt rørt, sagde Ellen Trane Nørby. Foto: Kim Holm
Venstres nye borgmesterkandidat. Foto: Kim Holm
Karsten Schøn er en glade Venstre-formand i Sønderborg. Foto: Kim Holm
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Navne For abonnenter

23-årige Jens er på valsen og tager arbejde, hvor han kommer frem: Må ikke eje en telefon - eller komme tættere end 50 kilometer på sin hjemby

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Strandeng med sjældne planter mishandlet: Vil tage flere år at udbedre skaderne

Tarm For abonnenter

Tarm Idrætscenter vil investere op mod 30 millioner i svømmehal: Udendørs bassin og fælles sauna er på ønskesedlen

Haderslev For abonnenter

Far og farbror var glødende nazister og fik lillebror og far med: To familiemedlemmer blev skudt, én forsøgt druknet

Esbjerg

Giftigt stof som jagtes landet over fundet i to å-løb i Esbjerg: Nedslående nyt, siger udvalgsformand

Esbjerg

S-politiker: De kommunale miljø-folk skal have ekspert-hjælp til at rydde op i skandale-sag om giftige stoffer

Esbjerg For abonnenter

Smitten stiger i Danmark: Se hvor vaccinemodstanderne bor i Esbjerg Kommune

Sønderborg

Vores tidligere vaner er vendt tilbage, men håndspritten står stadig: Derfor er pandemiens restriktioner hurtigt blevet fortid

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Nabo efter flere gange aftenlarm: - Næste gang ringer jeg til politiet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Haderslev For abonnenter

Derfor drukner Fole i oversvømmelser: 20 år gamle vejunderføringer er lagt forkert

EfB For abonnenter

Det må ikke ske i fremtiden: EfB-direktør mener, det er  tosset at lade rigtig, rigtig dygtige fodboldspillere gå uden at få noget for dem

Aabenraa

Partierne opruster: 12.000 valgplakater hænges op i Aabenraa Kommune

Annonce