Annonce
Sønderborg

Epoke er slut: Skofamilie sælger ti butikker

Skoringen i Fredericia er en af de ti butikker, som familien Andersen nu har solgt. Arkivfoto Michael Svenningsen
Søskendeparret Hella og Jørn Andersen ønsker at gå på pension og sælger derfor sine ti Skoringen-forretninger i det sydjyske.

Sønderborg: En epoke er snart slut. Efter næsten 60 år med skofirma sælger søskendeparret Helle og Jørn Andersen nu deres ti Skoringen-butikker i det sydjyske med virkning fra ultimo januar.

- Tiden var kommet nu til at gå på pension. Og så skal man tage muligheden, når den er der, siger 62-årige Jørn Andersen, der er anden generation i firmaet.

Faderen Sam Andersen grundlagde skofirmaet Sander Sko tilbage i 1960, hvor han overtog sin læreplads skobutikken Andresen & Co på Rådhustorvet i Sønderborg.

Senere blev det til mange flere butikker. Først Fredericia og senere yderligere 12 skobutikker langs E45 fra Sønderborg til Aarhus. På nær de fire butikker i Aarhus er resten nu blevet solgt for en ikke offentliggjort pris.

- Det er mange år og mange timer. Det har ikke bare været et job, så det er da mærkeligt, siger Jørn Andersen, som sammen med sin to år ældre søster Hella Andersen overtog han firmaet efter faderen i midten af 90'erne.

Annonce

Det er mange år og mange timer. Det har ikke bare været et job, så det er da mærkeligt.

Jørn Andersen

Købere fra egne rækker

To Skoringen i Sønderborg er sammen med butikker i Aabenraa, Haderslev og Fredericia købt af Kenneth Nisgaard. Han har i forvejen fem Skoringen-butikker i Blåvand, Esbjerg, Vejen og Middelfart. Han har drevet skobutikker i 12 år og bor privat i Ribe med sin kone og fire børn.

Kolding midtby, Kolding Storcenter, Horsens, Vejle By og Bryggen er solgt til Oppermann Sko. Ægteparret Gitte og Henrik Oppermann har i mere end 27 år drevet ni skobutikker på Fyn og Sjælland. Firmaet beskæftiger i dag cirka 80 medarbejdere.

I Sønderborg har Sander Sko i dag et centralt varelager, administration og webshop, som nu lukker. Det betyder seks personer mister jobbet.

Søskendeparret vil fortsat drive tre Skoringen-butikker i Aarhus samt en Rieker-butik.

- Dem har vi også prøvet at afhænde, men det er ikke lykkedes at finde en køber i denne omgang, forklarer Jørn Andersen, der fortsætter jagten efter en køber til de aarhusianske skoforretninger.

Beholder ejendomme

I 1991 kom butikken på Perlegade i Sønderborg til, da Anker Holst lukkede. Butikken i Perlegade kom til at hedde Sander Sko, ligesom butikkerne i de andre byer. I 1997 valgte man at samle lægge den og Andresen & Co på Rådhustorvet sammen på Perlegade.

I 2001 blev alle butikkerne omdøbt til Skoringen. I 2013 kom så sidste skud på stammen i Sønderborg, da søskendeparret åbnede en Skoringen-forretning i det nye butikscenter Borgen.

De to butikker i Sønderborg fortsætter som Skoringen. Det er stadig alle de samme brands, der er at finde i butikkerne og det samme personale.

Udover skobutikkerne omfatter ejerskabet også en række ejendomme, hvor der er såvel udlejning af privatboliger samt udlejning til erhverv. Ejendommene forbliver i familiens ejerskab.

Der i dag omkring 200 Skoringen-butikker i Danmark og Norge. Kæden har fælles indkøb, administration, marketing og kundeservice, mens ejerne af butikkerne har frihed til blandt andet selv at bestemme udvalg af sko og priser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce