Annonce
Esbjerg

Esbjerg Havn afslører navnet: Ny tårnfabrik til en halv milliard kroner bliver støjmur mod Østerbyen

Tårnproducenten Valmont SM har indgået en eksklusivaftale med Esbjerg Havn om et areal, der er placeret parallelt med Estrupvej. Her er det meningen, at Esbjerg Havn skal stå for byggeriet af en fabrik på omkring 60.000 kvadratmeter. Bygningen skal samtidig fungere som støjafskærmning mod Østerbyen. Arkivfoto: Christer Holte/ Esbjerg Havn
Tårnproducenten Valmont SM har indgået en eksklusivaftale med Esbjerg Havn om et areal, der er placeret parallelt med Estrupvej. Her er det meningen, at Esbjerg Havn skal stå for byggeriet af en fabrik på omkring 60.000 kvadratmeter. Bygningen skal samtidig fungere som støjafskærmning mod Østerbyen.

Esbjerg: Stålgiganten Valmont SM i Hjordkær ved Rødekro i Sønderjylland, der er en globalt førende leverandør af komplekse stålkonstruktioner og tårne til vindmøller, har planer om at rykke ind i fabrik på Esbjerg Havn til en pris på omkring en halv milliard kroner.

For knap et år siden meddelte Esbjerg Havn, at den havde indgået en aftale med en unavngiven producent af tårne til vindmølleindustrien – og at hvis producenten endegyldigt ville beslutte sig, skulle Esbjerg Havn stå for byggeriet af en 250 millioner kroner dyr fabrik, som forventeligt ville kunne skabet omkring 200 nye arbejdspladser.

Siden har der i offentligheden været stille om de storstilede og for havnen og byen væsentlige planer, som ville blive den første store fabrikation af vindmølleindustriens voksende hovedkomponenter.

Annonce

Det er noget, vi har arbejdet på længe, og nu er timingen helt rigtig.

Flemming Enevoldsen, bestyrelsesformand, Esbjerg Havn

Men nu meddeler Esbjerg Havn altså, at der er tale om Valmont SM, der har amerikanske ejere i form af det børsnoterede Valmont Industries. Valmont SM offentliggjorde i sidste uge ansættelsen af en ny administrerende direktør, Niels Brix, og samtidig meddelte virksomheden, at den fremover vil fokusere yderligere på serieleverancer til vindindustrien og er klar til at erobre markedsandele.

- Vi har alle forudsætninger for at styrke vores position. Vi er i stand til at producere i Danmark og dermed fastholde danske arbejdspladser, fordi vi kan levere høj kvalitet, lød i den forbindelse fra Niels Brix.

Stigende efterspørgsel på arealer

Valmont har dog ikke truffet en endelig beslutning om igangsættelse af byggeriet. Derimod har parterne indgået en eksklusivaftale, som sikrer Valmont førsteret til havnearealet i Østhavnen, hvor der efter planen skal opføre en bygningsmasse på omkring 60.000 kvadratmeter svarede til ni fodboldbaner. Fabriksbygningen, der placeres på havnenområdet parallelt med Estrupvej mellem rundkørslerne med Taurusvej og Zodiakvej, skal desuden udgøre en slags støjmur mellem Østhavnen og Østerbyen.

- Vi er meget glade for den mulighed, som giver os en betydelig konkurrencemæssig fordel i det meget travle marked, der venter i de kommende år, siger Niels Brix fra Valmont SM i en pressemeddelelse.

Om Valmont SM

Valmont SM fremstiller og medudvikler tunge komplekse stålkonstruktioner primært til den international vindenergibranche. I Hjordkær ved Rødekro i Aabenraa Kommune er et samlet fabriksareal på ca. 700.000 kvadratmeter med robotteknologi samt verdens

mest avancerede overfladebehandlingssytem, som er virksomhedens primære produktionssted. Valmont SM er et datterselskab af Valmont Industries, Inc, der er børsnoteret i USA.

Ifølge Havnedirektør Dennis Jul Pedersen er der en markant stigende efterspørgsel efter havnekapacitet i Esbjerg.

- Vi mærker øget aktivitet, og aftalen passer perfekt ind i vores planer om at bidrage til den enorme udvikling af havvind de næste årtier, siger han og understreger, at aftalen går fint i tråd med den netop igangsatte havneudvidelse, som blandt andet skal bruges til oplagring af store vindmøllekomponenter.

Annonce

Timing er helt rigtig

Hvor prisen på fabrikkens bygningsmasse oprindeligt blev oplyst til 250 millioner kroner, er prisen ifølge havnedirektøren vokset til en halv milliard kroner.

Byggeriet af fabrikken er en del af en større investeringsplan i grøn infrastruktur på havnen, så Esbjerg Havn fortsat har kapaciteten til at håndtere den stigende efterspørgsel på havvind. I 2020 meldte den nordiske infrastrukturfond Infranode sig desuden parat til at foretage grønne investeringer for en milliard kroner på Esbjerg Havn.

Flemming Enevoldsen, der er bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, oplyser at samarbejdet om en kommende tårnfabrik er et resultat af et intenst arbejde på at få produktion af komponenter til vindmøller placeret på havnen i Esbjerg.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og nu er timingen helt rigtig, siger Enevoldsen.

For forståelsen af hvor meget havvind, der ventes installeret i fremtiden, har EU besluttet, at der skal være opført 300 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050. Danmarks samlede havvindskapacitet er i dag omkring 1,7 gigawatt.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Rotterne kommer på uønsket visit i private boliger: Anmeldelser fra borgerne steget voldsomt

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Esbjerg For abonnenter

Skal dit barn vaccineres eller ej: Lokal forfatter vil klæde dig på til at træffe beslutningen

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Navne

Mindeord over stifter af stort transportfirma: 'Betal kontant og hold lidt i reserve' blev Bents slogan

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Annonce