Annonce
Esbjerg

Esvagt vil levere reservedele til havvindmølleparker med drone

Esvagt udforsker sammen med giganter som Siemens Gamesa og Ørsted muligheden for at fragte værktøj fra skib til havvindmølle med drone. Pressefoto
Esvagt, Siemens Gamesa og Ørsted udvikler sammen en droneløsning til levering af reservedele og værktøj fra skib til havvindmølle.

Esbjerg: Der er langt til reservedelslageret, når man har sin arbejdsdag i toppen af en havvindmølle 40 kilometer fra kysten.

Den logistiske udfordring vil Siemens Gamesa, Ørsted og Esvagt nu løse ved at fragte værktøj og reservedele fra Esbjerg-rederiet s SOV-skibe (Service Operation Vessel) over til teknikeren på vindmøllen ved hjælp af droner, skriver Esvagt i en pressemeddelelse.

Esvagts skibe ligger i vindmølleparker og har en bred vifte af lagermuligheder ombord. Næste skridt er nu at arbejde videre med flytning af reservedele og værktøj fra skib til vindmølle.

De tre virksomheder har derfor engageret sig et innovationsprojekt, som med vil undersøge potentialet i at servicere offshore vindmølleteknikeres behov på en enklere måde.

- En tekniker spilder tiden, hvis kritisk værktøj eller afgørende reservedele ikke er til rådighed, udtaler Flemming Hjorth, der har titel som Head of New Services Business Development i Esvagt:

- Når vi overfører en vindmølletekniker fra serviceskib til mølle, så har vedkommende både reservedele og værktøj med. Men det sker hyppigt, at teknikeren i sit arbejde inde i havvindmøllen får behov for yderligere grej, udstyr og reservedele. I dag kræver det, at skibet lægger til vindmøllen på ny, eller at vi sender en STB (Safe Transfer Boat) over med udstyret, som teknikeren så skal ned og hente. Den proces kan optimeres, oplyser Flemming Hjorth.

Annonce

Esvagt

Esvagt har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie og gas samt offshore vindindustrien.

Esvagt har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 1.000 medarbejdere on- og offshore.

Udfordring og potentiale

Siemens Gamesa, Ørsted og Esvagt samarbejder med flere underleverandører om en løsning i innovationsprojektet, hvor droner kan levere op til 3-4 kilo tunge pakker direkte til nacellen på vindmøllen.

- Ofte er det små reservedele, der gør en forskel: mindre el-komponenter eller et stykke specialværktøj. Kan vi levere det med en drone, så vil det potentielt spare kolossalt meget tid og bidrage til at effektivisere driften af havmølleparken yderligere, siger Flemming Hjorth.

Opgaven er ikke uden udfordringer. Nacellerne bevæger sig for at følge vinden, vingerne snurrer rundt, og serviceskibet arbejder hele tiden på nye steder i parken.

- Ambitionen er at få en drone til at fragte reservedele mellem to variable punkter ad en rute, som varierer undervejs. Det er vanskeligt, selv når man benytter dronepiloter, og det bliver endnu mere udfordrende, når man tilføjer skiftende vægt af cargo, vindbelastninger, brug af magnetisk kompas i en park med masser af stål og en hel masse mere. Men potentialet ved at finde en løsning er absolut interessant, siger Flemming Hjorth.

Projektet Operative pakkeleverancer med droner er støttet af EU’s Regionalfond og løber frem til juni 2020.

Det er ikke første gang, Esvagt begiver sig ud i et droneprojekt. Rederiet dannede for et år siden EWPL Ocean, et joint venture, der inspicerer vindmøllevinger ved hjælp af droner, som opereres og styres fra Esvagts skibe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce