Annonce
Haderslev

Først var han borgmesterkandidat. Nu stiller Holger slet ikke op

Holger Mikkelsen kunne være blevet Venstres borgmesterkandidat. Nu er han slet ikke på partiets liste. Foto: André Thorup
Venstres liste til kommunalvalget er uden Holger Mikkelsen, der var en af fire bejlere til posten som spidskandidat.

HADERSLEV: Holger Mikkelsen var en af fire bejlere til at blive spidskandidat for Venstre til efterårets kommunalvalg. Nu er Venstres kandidatliste klar, men partiet kommer til at gå til valg uden Holger Mikkelsen.

Foruden Holger Mikkelsen, der er formand for voksenudvalget, lagde Allan Emiliussen, Signe Knappe og Mads Skau sidste år billet ind på at blive den, der skal sikre, at borgmesterposten bliver hos Venstre efter H.P. Geil, der ikke genopstiller.

Afstemningen fandt sted i november som en drive in afstemning - på grund af coronaen - og 503 mødte op for at afgive deres stemme.

Annonce

Holger Mikkelsen kunne været blevet Venstres borgmesterkandidat efter dette valg. I både første, anden og tredje runde fik politikeren fra Simmersted flest stemmer.

Ingen vej udenom

I sidste runde, da det kun handlede om ham og Mads Skau fra Hammelev, var det kun 32 stemmer, der skilte konkurrenterne. Men 22 blanke – og heraf nogle ugyldige – stemmesedler afgjorde det hele. Holger Mikkelsen og Mads Skau skulle ud i en ny afstemningsrunde.

Ingen af de to fik nemlig ikke de 50 procent af de afgivne stemmer, som ifølge partiets vedtægter kræves for at blive valgt til spidskandidat. Holger Mikkelsen manglede otte stemmer i at have nået 50 procent, og selv om landsorganisationen blev rådspurgt, var der ingen vej udenom.

De stiller op for Venstre

Mads Skau, Hammelev

Allan Emiliussen, Haderslev

Bent Kloster, Over Jerstal

Inga Lykke, Moltrup

Jens Friis Felber, Vojens

Jørgen Smed, Vilstrup

Keld Valentin, Haderslev

Lene Bitsch Bierbaum, Vojens

Maibritt Jacobsen, Haderslev

Maria-Louise From Jessen, VU

Maria Kørschen, Haderslev

Michael Fleischer, Bevtoft

Ole Bang Jensen, Årøsund

Preben Holmberg, Vojens

Signe Knappe, Gram

Thomas Fredsted, Hammelev

Det var ikke et resultat, nogle var særligt begejstrede for, men man ønskede ikke lodtrækning om et så vigtigt valg, og den 16. december kom Holger Mikkelsen og Mads Skau ud i en ny afstemning, hvor 450 stemte. Her blev sidstnævnte valgt som borgmesterkandidat.

Annonce

For ukendt

Inden den sidste afstemning fandt sted, var der murren i geledderne, hvilket kom frem den 26. november. Der var i baglandet bekymring for, om Holger Mikkelsen var så ukendt blandt vælgerne, at partiet med ham som spidskandidat ville ende med at forære borgmesterkæden til Socialdemokratiet.

Holger Mikkelsen afviste, at han var ukendt og henviste til en sag om en skolelukning og den såkaldte swap-sag. (en sag om lån. Red). Han afviste i samme ombæring rygter om, at hans støtter skulle have tilbudt folk at betale partikontingentet, hvis de meldte sig ind. Ved samme lejlighed fik han fortalt, at han havde meldt sit kandidatur forholdsvis sent, hvilket med Holger Mikkelsens egne ord indkasserede ham en skideballe fra folk, der havde henvendt sig til ham tidligere for at få ham til stille op.

I Venstre har nye medlemmer stemmeret, hvis de er hvervet syv dage før en given afstemning. Det satte tilsyneladende fart på hvervningen af nye medlemmer op til valget.

Annonce

Skævvridning

Allan Emiliussen, der også var kandidat til spidskandidaturet, men røg ud i anden runde, luftede bekymring for, om trofaste medlemmer fik indflydelse nok i en sådan situation.

- Der kan opstå en skævvridning mellem områderne i kommunen, men det er medlemsdemokratiets dynamik, og det er en præmis, sagde han til avisen.

Avisen har gentagne gange forsøgt at få kontakt til Holger Mikkelsen om hans exit. I en mail sendt 19. juni klokken 17.24, skriver han, at han "glæder sig til at læse præsentationen af Venstres kandidater, men jeg kan ikke, at min beslutning om ikke at genopstille er relevant i den sammenhæng."

Holger Mikkelsen har i denne valgperiode været formand for voksenudvalget samt medlem af socialudvalget og udvalget for plan og miljø. Som formand for voksenudvalget var Holger Mikkelsen blandt de politikere, der stod i skudretningen, da flere års uro blandt pårørende til beboere på Sommersted Plejehjem kom op til overfladen. Familiemedlemmer klagede over dårlig behandling af deres gamle forældre på det selvejende plejehjem. De pårørende mente ikke at lederen Rita Juhl ville høre på dem, men at de blev afvist som de besværlige pårørende.

Det kom frem, at medlemmerne af voksenudvalget var blevet præsenteret for klager over flere år.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Se her, hvorfor kommunen valgte at politianmelde Sundplejen og læs advokatens svar

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Vejen For abonnenter

Forældre i oprør over politisk beslutning: - Jeg er bange for, at børnehavebørnene bliver klemt

Vejen

Landmænd dropper kærligheden: Samler ind på Brørup Marked

Varde

Begge er salgschefer i store, internationale virksomheder - nu vil de i byrådet

Nordtyskland

Synet af deres dødskamp ophidsede ham seksuelt: 41-årig dræbte to prostituerede

Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE ansætter tidligere målmand på fuld tid som træner i akademiet

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Sag om snyd mørklægges: Golfspiller beskyldes for fusk af klubkammerater

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

EfB

EfB hyrer ny assistenttræner

Esbjerg For abonnenter

Marvin og Christoffer har opfundet vandfanger, der skal redde klima, dyr og de fattige lande: Dyster mod ældre gymnasieelever om flere tusinde kroner

Regionalt

Coronasmitten er efterhånden forsvindende lav flere steder: Er kun steget i to kommuner

Annonce