Annonce
Billund

Første kandidat har meldt sig: Peter Fredensborg vil være borgmesterkandidat

Peter Fredensborg er i denne periode formand for Venstres byrådsgruppe. Nu går han efter at træde endnu et skridt op ad stigen. Han har meldt sig som kandidat til at blive Venstres spidskandidat ved næste års kommunalvalg. Arkivfoto: Joan Karlsen.
Sognepræsten fra Billund er den første, der har meldt sig offentligt som kandidat til at blive Venstres spidskandidat ved næste års kommunalvalg.
Annonce

Billund Kommune: Første kandidat har nu meldt sig på banen til at blive Venstres spidskandidat ved kommunalvalget i november 2021. Peter Fredensborg, der i denne periode er gruppeformand for Venstres byrådsgruppe, meddeler, at han stiller sig til rådighed som sit partis bud på en borgmester efter næste valg.

- Efter fire år som formand for Venstres medlemmer i kommunen og nu snart tre år som formand for Venstres byrådsgruppe føler jeg mig klar til at tage skridtet videre, og jeg stiller derfor op til posten som Venstres nye borgmesterkandidat, siger Peter Fredensborg.

- Jeg brænder for Billund Kommune, og jeg tror, at jeg med min baggrund, min politiske erfaring og min passion for et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med andre kan stå i spidsen for en udvikling, der vil gøre Billund Kommune endnu stærkere og endnu bedre, siger Peter Fredensborg.

Annonce

Opbakning fra lokalforeningen

51-årige Peter Fredensborg har boet i Billund, siden han i 2002 blev ansat som sognepræst. Det er et hverv, som han fortsat har. Han har er i gang med sin første periode som medlem af byrådet, mens han før dette var politisk aktiv på det organisatoriske plan som formand for Venstres kommuneforening.

Peter Fredensborg

- Oprindelig sønderjyde. Opvokset i landsbyen Nybøl mellem Sønderborg og Gråsten

- Kontoruddannet og siden teologiuddannet ved Aarhus Universitet.

- Ansat som sognepræst i Billund siden 2002.

- Er i gang med sin første periode som kommunalpolitiker, hvor han er formand for Venstres byrådsgruppe.

- Gift med Elsebeth, der arbejder som social- og sundhedsassistent på en genoptræningsafdeling i Sdr. Omme.

- Har tre børn: Filip, Malene og Laura.

Peter Fredensborg har fuld opbakning fra sin lokalforening til sit kandidatur.

- Vi er slet ikke i tvivl om, at Peter Fredensborg har meget nyt og godt at tilføre Venstre og Billund Kommune som en mulig kommende borgmester. I Billund-Vorbasse Venstre bakker vi derfor i fuld enighed op om hans kandidatur, og vi opfordrer medlemmer til at stemme på ham ved spidskandidatvalget den 24. november, siger Steffen Stustad, der er formand for Billund-Vorbasse Venstre.

Annonce

Afgøres 24. november

Det er den 24. november, at Venstres medlemmer skal afgøre, hvem der skal stå øverst på stemmesedlen ved næste års kommunalvalg. Senest ved udgangen af oktober skal interesserede melde deres kandidatur, og efter et par præsentationsrunder i løbet af november skal medlemmerne beslutte, hvem de vil satse på som Billund Kommunes næste borgmester.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Statsministeriet indkalder til pressemøde om corona

Annonce